Lærere skal være med til at højne lærlinges sikkerhed
Flere end 40 mennesker mistede sidste år livet, mens de var på arbejde. Det højeste antal i 14 år. Det er særligt i industrien og inden for bygge- og anlægsområdet, transport af gods og landbruget, at der opstår alvorlige arbejdsulykker.
På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har den udvikling vakt opsigt. Seniorforsker Johnny Dyreborg fremhæver, at det er vigtigt at se på årsagen til stigningen, men at antallet af dødsulykker dog fortsat er lavere end for 30 år siden.
- Vi er stadig på et plateau, hvor vi ligger og svinger omkring 35 og 45 dødsulykker om året. Men vi vil jo gerne nå længere ned. Det er klart, siger Johnny Dyreborg.
Han forsker i, hvordan arbejdsulykker bedst forebygges, og her er der inspiration at hente hos vores svenske naboer.
- Kigger vi over sundet, kan vi se, at svenskerne har færre dødsulykker end os. De tænker blandt andet forebyggelse ind meget tidligere i arbejdsprocesserne. Så det er ikke umuligt at nedbringe antallet af alvorlige arbejdsulykker.
Hyppige skader i læretidens opstart
For øjeblikket er Johnny Dyreborgs forsker-fokus stillet skarpt på fremtidens arbejdskraft. Nemlig de unge. Det skyldes, at lærlinge har 70 procent større risiko for at få en arbejdsskade end deres ældre kolleger.
I projektet ’Erhvervsskoler som brobyggere til sikkert arbejde for unge lærlinge og elever’ ser han sammen med kolleger på, hvordan overgangen fra grundforløb på skolen til virkeligheden på lærepladsen bliver så sikker som muligt.
For der er plads til forbedring. Det har et tidligere studie vist, hvor sikkerheden blandt unge i små håndværksvirksomheder blev undersøgt. Her nåede otte ud af ti lærlinge at få en skade inden for de første fire måneder.
Lærlinge får flere, men mindre alvorlige skader
Personer over 67 år topper statistikken for dødsulykker. Men ser man på arbejdsulykker generelt, er lærlinge noteret for flere uheld end deres ældre kolleger.
- Lærlinge er særligt udsatte de første tre måneder af læretiden. Måske på grund af manglende rutine eller sværhedsgraden af de opgaver, de bliver sat til.
- Deres arbejdsulykker er dog typisk mindre alvorlige og omfattet af kortere fravær fra arbejdet. Det kan skyldes, at de ikke udfører de farligste arbejdsopgaver, og at de fysisk kommer sig hurtigere over en skade end en ældre kollega.
Kilde: Johnny Dyreborg
Viden taber til dårlige vaner
Analyser af de unges adfærd i studiet afslørede, at selvom de unge var blevet introduceret for virksomhedens sikkerhedsregler og havde fået at vide, hvad de kunne blive fyret for, så gled den viden hurtigt i baggrunden, når først arbejdet gik i gang. Et eksempel på en fyringsgrund var at springe over smøregraven i et autoværksted.
- Nogle steder gik der måske 10-15 minutter, så gjorde de allerede det, der var fyringsgrund, fordi de andre i produktionen gjorde det. Det er et godt eksempel på, at den praksis eller sikkerhedskultur, du er en del af, kan have større betydning end den viden, lærlingen har fået tidligere, forklarer Johnny Dyreborg.
Han slår fast, at viden om sikkerhed selvfølgelig er vigtig, men at den skal spille sammen med en god sikkerhedskultur på lærepladsen.
For at retningslinjer kan blive fulgt af de unge lærlinge, skal de ikke kun stå i pjecer og PowerPoint-præsentationer, men også leve i det daglige arbejde, hvor rutinerede medarbejdere skal vise lærlingen vejen:
- Jeg har tit været ude på virksomheder, som siger, at de giver deres lærlinge en rigtig god introduktion til sikkerhed, da de jo skal bære dem videre ind i fremtiden. Problemet med den tilgang er bare, at lærlingene gør som de ældre medarbejdere. De søger jo efter anerkendelse og går normalt ikke mod arbejdspladsens rutiner.
- Så det nytter ikke at satse på, at en nyansat lærling skal ind og være forandringsagent for hele arbejdspladsen. Man må spotte og have fat i de stærkeste kulturbærere, såsom svende, oplæringsansvarlige eller andre erfarne medarbejdere. De skal gå forrest, siger Johnny Dyreborg.
Mangler koordinering
Det nye forskningsprojekt er en flerstrenget indsats, som overordnet set handler om at opbygge kapacitet på både fagligt indhold på skolen og på lærepladsen.
Der er blandt andet fokus på den undervisning i arbejdsmiljø og sikkerhed, der bliver givet på de deltagende erhvervsskoler. Skolerne får stillet undervisningsmateriale om sikkerhed og arbejdsulykker til rådighed, og sikkerhedsforskere vil dele deres viden med faglærere på skolerne. Det er dog i særlig grad overgangen til lærepladsen og sikkerheden i lærlingens daglige arbejde, som har Johnny Dyreborg og kollegernes opmærksomhed.
Det er nemlig her, man finder de største kilder til ulykker. Der vil blive arbejdet med en ’gylden standard’ for sikkerhed på lærepladser, som virksomhedernes oplæringsansvarlige og andre kan tage udgangspunkt i, når nye lærlinge kommer ind på arbejdspladsen. Igen er det en tur over Øresund, der har givet indsigt og inspiration.
Tidligere, højere, bredere: Tre nøgleord til et mere sikkert arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fremhæver tre veje til at forebygge arbejdsulykker. Se guiden her:
1. Tænk forebyggelse ind tidligere:
Forebyggelsen skal tænkes ind allerede, inden arbejdet går i gang. Da Øresundsbroen blev bygget, brugte danskerne to år på at forberede sig, mens svenskerne brugte fem år på at få styr på byggeprocesserne. Danskerne havde fire-fem gange så mange arbejdsulykker som svenskerne.
2. Vælg forebyggende løsninger:
Det nytter ikke kun at fokusere på, at individet skal blive klogere og have den rigtige adfærd. For at løsninger har den bedste effekt, skal der ændringer til på et organisatoriske plan – i sikkerhedsklimaet, kulturen og de tekniske løsninger.
3. Sikkerhedsarbejdet skal forankres bredt:
Det er ikke nok kun at lade sikkerheds- eller arbejdsmiljørepræsenter arbejde med sikkerhed. Det skal forankres bredere organisatorisk og ledelsesmæssigt og integreres i arbejdsprocesser, så sikkerheden ikke er en ting, der hæftes på, men er en integreret del af arbejdet.
LÆS OGSÅ: Fire veje til et mere sikkert arbejdsmiljø på lærepladsen
- Sikkerhedsklimaet på svenske og danske erhvervsskoler er nogenlunde det samme, men prioriteringen af sikkerhed på svenske byggepladser – og dermed sikkerhedsklimaet – er højere end på danske byggepladser. De har også en større sammenhæng mellem uddannelse og læreplads. Skolen er blandt andet ansvarlig for at finde lærepladsen til eleven og for, at sikkerheden på lærepladsen er i orden.
- Det er ikke for at sige, at det skal være helt det samme herhjemme, men der mangler nok en bedre koordinering mellem læring på skolen og praksis på lærepladsen, siger Johnny Dyreborg om baggrunden for, at projektet har fokus på netop brobygningen mellem skole og læreplads.
Han uddyber det med, at han har talt med mange små håndværksmestre, som savner et samarbejde med netop lærlingens faglærer fra skolen.
Handlekompetencer skal styrkes
De deltagende faglærere får en central rolle i projektet. De bliver opkvalificeret med ny viden om risici og skadesforebyggelse inden for deres relevante branche og får input til, hvordan man kan klæde eleverne bedre på til at bringe det, de lærer om sikkerhed på skolen, i spil på lærepladsen.
- Vi vil blandt andet se på, om der er behov for at styrke de samarbejdende elementer i undervisningen, forklarer Johnny Dyreborg. Det skal ske i samarbejde med faglærere på skolerne og handler om at forberede lærlinge eller elever bedre til situationer på deres læreplads, hvor der kommer spørgsmål om sikkerhed på spil. De situationer kommer mere naturligt frem, når eleverne for eksempel skal samarbejde om en opgave i undervisningen.
- Vi tænker at have meget fokus på lærlingens egen rolle og relationer på arbejdspladsen. Og så vil vi give eleverne metoder til at planlægge og tænke sikkerhed ind i arbejdet.
Den gyldne standard
Når en elev skal starte som lærling, er det planen, at faglæreren fra skolen skal fungere som støtte i overgangen og vurdere det læringsmiljø, eleven træder ind i på lærepladsen. Blandt andet ved at gennemgå en tjekliste – også kaldet den ’gyldne standard’ – som er en del af forskningsprojektet.
Den har blandt andet fokus på, om lærlingen får en opstartssamtale, om arbejdet tilpasses lærlingens evner, om der bliver udleveret sikkerhedsudstyr, og om læringsniveauet i virksomheden er godt nok.
- Faglæreren skal helt konkret vurdere, om sikkerheden og den måde, man laver tingene på, er optimalt i forhold til lærlingen. Faglæreren skal ikke være politibetjent, men registrere det og eventuelt give nogle input.
- Vi forventer, at de steder, hvor man følger den gyldne standard, vil vi se langt færre arbejdsulykker blandt lærlinge end steder, hvor de ikke opfylder den.
For at kunne dokumentere indsatsens effekt bliver antallet af arbejdsskader blandt lærlinge i forsøget sammenlignet med en kontrolgruppe blandt lærlinge fra årgangen før.
Projektet ’Erhvervsskoler som brobyggere til sikkert arbejde for unge lærlinge og elever’ er startet i år og løber frem til udgangen af 2025. Lige nu er der gang i rekrutteringen af deltagende skoler. I boksen længere oppe på siden kan du læse mere om muligheden for at deltage.
Skoler søges:
Vil I være med til at bygge bro til bedre sikkerhed?
I løbet af foråret og sommeren 2023 skal der rekrutteres omkring ti erhvervsskoler til projektet ’Erhvervsskoler som brobyggere til sikkert arbejde for unge lærlinge og elever’. Der er tale om skoler, som har lærlinge inden for mindst én af disse tre brancher: Landbrug, industri eller bygge og anlæg.
Er din skole interesseret i at deltage, kan I kontakte Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på jdy@nfa.dk.
