FGU-lærer: Lad skolerne indgå joint ventures med virksomhederne
FGU er på mange måder godt tænkt med en praksisbåret læring og pædagogik, hvor ”man bruger
minimal tid på at sidde og tegne en fuglekasse og maksimal tid på at forstå produktionen af den”, som FGU-lærer Verner Lynge fra FGU Horsens udtrykker det.
Resultatet er bare ikke blevet derefter. Og det er der flere grunde til:
- På tegnebrættet ser FGU helt rigtigt ud: Én indgang og flere udgange – AGU, PGU og EGU. Men udgangspunktet er blevet, at det er en uddannelsesinstitution med eksamener, at man snakker om prøver og om at gøre klar, siger han og tilføjer, at da det kom til stykket, fik man også nogle anvisninger på at anvende en meget traditionel ministeriel taksonomi.
FGU er i det hele taget blev et ret akademiseret tilbud, hvor det almene forløb AGU er kommet til at ”stå i spidsen” af de tre tilbud, og hvor de unge skal gøres ”uddannelsesparate”, mener han, men foreslår et supplement, hvor det har lige så stor værdi at gøre dem ”arbejdsmarkedsparate” – og at de praktiske FGU-tilbud bliver værdsat og anerkendt på lige fod.
- Uddannelsesparat lugter lidt af boglighed, og meget lidt af konkret arbejdsmarkedsforståelse, som at kunne læse sin lønseddel og indordne sig under den disciplin, der muligvis er på stedet, siger Verner Lynge.
Verner Lynge er FGU-lærer på FGU Sydøstjylland.
Han kommer fra VUC Horsens, hvor han underviste i dansk, matematik og it. Er uddannet som lærer, datamatiker og fagjournalist og har været med i fagarbejdet til FGU.
Tal det praktiske op
Det, der har vist sig, er i realiteten en slags mismatch mellem FGU og dét, arbejdsmarkedet skriger efter lige nu, mener han:
- Mens vi på FGU går rundt med en forståelse af, at de unge skal have det 2-tal i dansk og matematik og engelsk for at blive uddannelsesparate, er holdningen hos de store virksomheder, at hvis FGU har eleverne, og de kan møde til tiden, så skal de nok lære dem tingene.
- Og når vi er færdige med at diskutere pædagogik, ungdomskultur, vejledning og velmenethed over for gruppen, er det i sidste ende arbejdsmarkedet, der bestemmer, siger Verner Lynge og forklarer, at efter coronanedlukningen var forbi, oplevede han og andre kolleger det som et wakeup, at elevtallet faldt markant, fordi dansk erhvervsliv gik ”op i femte gear”.
Lige for øjeblikket hiver de for eksempel fra Danish Crown i Horsens i alle de elever, de kan få fat på. Og også AMU tilbyder eleverne et femugers kursus for lagermedarbejdere, hvor de lærer at køre truck og får en logistisk grundforståelse med videre – og så er de lagerarbejdere og kan komme ind alle mulige steder.
- Derfor burde man efter min mening give de respektive FGU-afdelinger en carte blanche til at indgå nogle joint ventures med virksomheder, der er med på den, og give PGU- og EGU-vejlederne en mere fremskudt rolle i planlægningen af de unges uddannelsesplan, siger Verner Lynge.
Unge og voksnes muligheder skal forbedres
Reformkommissionen skal blandt andet se på:
- Hvad man skal gøre ved de 20 procent af de unge under 25 år, der ikke får en ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse. Statistikkerne viser, at 15 af de 20 procent faktisk begynder på mindst én uddannelse, men ikke formår at blive færdig.
- Hvordan flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
- Hvordan flere indvandrere kan komme i job.
- Hvordan man kan skabe et bedre og mere overskueligt system for efter- og videreuddannelse.
Hvad vil reformkommissionen?
Det kan få betydning for dit arbejde, at Reformkommissionen skal komme med forslag til fremtidens uddannelser og arbejdsmarked. Det er nemlig også inden for dit område, at den i år blandt andet vil komme med bud på, hvordan flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvordan kortuddannede, ufaglærte og dem uden job kan blive en del af arbejdsmarkedet fremover.
Reformkommissionen har økonomiprofessor Nina Smith som formand. Hun skal sammen med en række andre økonomer og den tidligere formand for Lærerkommissionen Per B. Christensen komme med forslag til blandt andet reformer på uddannelsesområdet. Men kommissionen har også søgt efter input ude fra organisationer og praktikere, og Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan har også givet forbundets bud. Men vi har også spurgt syv af jer medlemmer, der arbejder inden for forskellige områder, om I også vil give gode input til, hvad I ser som barrierer i det daglige, og hvor I tænker, der kan tages fat.
Tilbuddet skal omtænkes
Han erkender, at det kan lyde kynisk, men det er efter han mening de kolde kendsgerninger, som man ikke kan ”strukturplanlægge” sig ud af. Men det betyder ikke, at man bare skal sidde på hænderne og vente på, at FGU bliver ædt op udefra, understreger han. For der skal være et tilbud for gruppen. Og den dag, hvor en krise igen banker på, er det FGU-eleverne, der bliver fyret først.
- Og skal der så til den tid stå et FGU parat med et tilbud om litterær eller matematisk go-go? Eller skal vi helt omtænke tilbuddet, spørger Verner Lynge og svarer selv:
- Hvis jeg var statsminister, ville jeg sige: Der er 27 FGU-institutioner, som omfatter en række kommuner. Det må kunne lade sig gøre at lave et forpligtende samarbejde med de lokale erhvervsforeninger og de lokale virksomheder, som har en volumen, der kan absorbere i hvert fald nogle af de her elever.
Og omvendt, at der var et uddannelsesmæssigt beredskab klart til at tage fra, når de unge igen ryger ud af 9. klasse eller gymnasiet eller ”kommer gående ad motorvejen”:
- Det skal være et tilbud, der kan absorbere dem, men som er utroligt smidigt og mindre ministerielt stift end FGU-tilbuddet, siger Verner Lynge.
Rapporter på vej
Der er allerede kommet én ud af fire rapporter fra Reformkommissionen, og der er planlagt tre øvrige, som skal afleveres til regeringen: I april forventes en rapport om produktivitet, opkvalificering og videregående uddannelse. I september en rapport om voksne på kanten, og systemet møder borgeren, og i december en rapport om unge.
Alle forslag fra Reformkommissionen skal sigte efter social mobilitet, beskæftigelse og produktivitet. Du kan læse mere om reformens arbejde på www.reformkommissionen.dk
”Der sker nok mere i praksis end i teorien for kortuddannede voksne”
OBU- og FVU-lærer: Giv de tosprogede kursister et ekstra tilbud
Ungdomsskolelærer: Find en anden måde at måle de ikkeboglige unge
