Det betaler sig at styrke elevernes demokratiske deltagelse
Den seneste Demokratianalyse fra 2021, der er udgivet af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), viser, at mere end tre ud af fire unge har deltaget i en politisk aktivitet. Den viser også, at de unges politiske deltagelse generelt er lidt højere end den øvrige befolknings. Men at hver tredje ung føler, at de ikke ved nok til at kunne deltage mere, end de gør.
Den lave politiske selvtillid er paradoksal, da danske unge er blandt topscorerne i EU, når det kommer til viden om samfundet, fortæller forkvinde i DUF, Christine Ravn Lund.
– Generelt kan vi se, at unge i stigende grad deltager i underskriftsindsamlinger og demonstrationer. Der er mange måder at være politisk aktiv på som ung, og jeg synes helt klart, at unges politiske engagement er godt. Men følelsen af ikke at være god nok kan være en stopklods.
5 råd: Sådan styrker I elevdemokratiet
1. Tag fat i den elevorganisation, der repræsenterer jeres elever
Der findes elevorganisationer for de fleste ungdomsuddannelser, og de har specialviden på netop deres område. Udover gode råd tilbyder for eksempel EEO og Modstrøm (elevorganisationer på henholdsvis erhvervsskole- og FGU-området) workshops og sparring, når det handler om etablering af blandt andet elevråd.
2. Giv de unge plads til den demokratiske debat
Det handler både om at give dem rum i fysisk forstand i form af for eksempel et lokale til elevrådsarbejdet, men også i overført betydning. Vis, at I bakker op om deres arbejde.
3. Lyt til eleverne
Vær nysgerrig på deres synspunkter og tag jer tid til at lytte.
4. Vær i øjenhøjde med eleverne:
Vis dem respekt, når de fortæller noget, og undgå at tale ned til dem, når de får ideer.
5. Synliggør de unges resultater:
Vær gerne som undervisere og ledelse tydelige og transparente omkring den demokratiske proces på skolen. Fortæl, når nogle af elevernes ønsker kommer igennem, men forklar også, når det ikke lykkes. Ved at hæfte forklaringer på forebygger I bedst, at de unge efterlades med en følelse af, at deres indsats ikke nytter noget.
Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråd
Et godt elevdemokrati kan styrke de unge
I en tid hvor eksperter advarer mod polarisering og politisk apati som en trussel mod demokratiet, er der derfor både i DUF, blandt fonde og i elevorganisationer et stort fokus på at styrke unges demokratiske selvtillid.
Debattørkurser, Demokratiets dag, skolevalg, workshops, ungeråd og hjælp til elevrådsarbejdet er nogle af de tilbud, som er på hylderne. Netop et stærkt elevrådsarbejde kan give masser af værdi til både elever og undervisningen:
– Det giver god mening at styrke den demokratiske samtale og dannelse blandt eleverne. Elevdemokratiet klæder de unge på til at deltage i det store demokrati, så det, at man oplever, at der er lydhørhed, og at man kan få indflydelse på sin skole, har betydning for de unge på sigt. At de kan se, at det nytter at bruge sin stemme, forklarer Christine Ravn Lund.
3 vigtige nøgler til et velfungerende elevråd
Ifølge Sissel Moos, kommunikationsansvarlig i Modstrøm, har elevrådsarbejdet stor værdi for eleverne:
- At være engageret i elevrådsarbejdet kan styrke eleverne på flere parametre, både socialt, fagligt og personligt. Når de opdager, at de kan ændre noget eller blive hørt af ledelse og lærere, så giver det dem mod. De får en større selvtillid, og det styrker dem til at kunne komme videre i job eller uddannelse efter FGU forløbet.
- Så elevrådsarbejdet lokalt handler meget om at give eleverne noget gejst. Vi ved, at det hjælper dem godt videre, når de får en erfaring med at tage ordet og blive hørt gennem elevrådsarbejdet, siger hun og fremhæver, at man som underviser også aktivt kan inddrage de emner og sager, elevrådet tager op, i undervisningen.
Modstrøms tre tip - sådan kan I støtte op om elevrådet
Sørg for:
- At der er sat nok tid og penge af til at kunne støtte eleverne i elevrådsarbejdet.
- At der er kontaktlærere tilknyttet, som kan understøtte elevrådets arbejde. Det kan tage tid at opbygge en struktur, hvor eleverne er selvkørende.
- At eleverne har forskellige deltagelsesmuligheder. Mange har en forståelse af elevrådet som en snakkeklub, der træffer beslutninger på møder. Men det behøver ikke kun at være sådan. Elevrådet kan også være et rum, hvor I finder på sjove og fællesskabende aktiviteter for skolens elever og sætter det i gang. På den måde bliver elevrådsmøderne mere et handlende arbejdsrum.
Christine Ravn Lund fortæller, at de i DUF blandt andet afholder Demokratiets dag på erhvervsskoler, fordi elever her stemmer 25 procent mindre ved valg. I den forbindelse tilbyder DUF undervisningsmaterialer, man som underviser kan tage fat i.
– Demokratisk dannelse af unge er en samfundsopgave, som uddannelsesinstitutioner også skal løfte. Det, man får ud af det som skole, er, at man får pumpet noget demokratisk selvtillid ind i de unge, og at man får unge til at tro på, at deres stemme kan være med til at rykke et uddannelsessted, det samfund og den verden, vi lever i. Og jeg tror helt klart, at det vil skabe en større synergi i den dagligdag, man har på et uddannelsessted, hvis eleverne er mere engagerede. For mig er det en positiv ting, som kun vil bidrage til, at man har en velfungerende uddannelse.
FGU-elever på den politiske scene
Modstrøm, som repræsenterer landets FGU-elever, har siden oprettelsen i 2019 haft held med både at aktivere eleverne lokalt på skolerne og trænge igennem den politiske lydmur.
I efteråret demonstrerede eleverne på Christiansborg under finanslovsforhandlingerne og var dermed med til at etablere en del af det pres, som gav FGU-sektoren 75 millioner kroner ekstra i 2022 og 2023. Og senest i maj var elevrepræsentanter til møde med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i kølvandet på FGU’ernes kampdag.
– Dels er der politisk en dagsorden og et fokus lige nu på de unge, der står uden for uddannelse og arbejdsmarked, som vi gør, hvad vi kan for at udnytte, siger Sissel Moos om årsagerne til, at Modstrøm lykkes.
Hun er kommunikationsansvarlig i Modstrøms sekretariat, som understøtter elevernes aktiviteter og initiativer.
Før FGU havde denne gruppe af unge aldrig været organiseret. Produktionsskoleeleverne havde ikke en elevforening. Det gør også, at man politisk nu er opmærksom på det, de gør.
Kampgejst og selvtillid
Med forsommerens elevdemonstrationer fra både lærlinge og FGU’ere er der håb for elevernes politiske engagement. Og spørger man eleverne selv, så er det meningsfuldt for dem at arbejde aktivt for bedre skoler.
For Lucas, der har været aktiv i Modstrøms ungeråd, er det lettere at acceptere, at hans vej gennem uddannelsessystemet har været længere end kammeraternes. For han kan se, at hans politiske arbejde har ændret noget og været med til at skabe noget større.
Og Cassandra, som var med til at arrangere FGU’ernes kampdag, fortæller, at det politiske elevarbejde har givet hende en kampgejst og selvsikkerhed til at kunne stille sig op og sige sin mening.
Forpligtende fællesskaber
Endelig er der Carl Emil, der er i lære som industritekniker og frontmand i det Lærlingeoprør, som han sammen med resten af Metal Ungdom var med til at starte i maj.
– Jeg står på ryggen af rigtig mange og taler på vegne af andre end mig selv. Det tror jeg også er en ting, man lærer i sådan nogle forpligtende fællesskaber. Og det er noget af det, en elevbevægelse giver. En skoling og en forståelse af, at fremtiden tilhører dem, der kan organisere andre end sig selv, siger Carl Emil Lind Christensen, som ved siden af sin uddannelse er formand for Metal Ungdom og næstformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
– Lærlingeoprøret har givet en platform til nogle unge mennesker, der ellers normalt ikke får taletid. Og det har vi jo forberedt os på i Metal Ungdom i lang tid. Vi synes også, at vores opgave som en ungdomsfagforening – udover at organisere og uddanne vores medlemmer – er, at være med til at påvirke samfundet.
