Min skoletræthed kom af, at jeg følte mig fanget i et rigidt system
Mød fem unge uden uddannelse
Hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse, og hvordan ændrer vi statistikken? Fem unge giver her deres svar og deler samtidig deres egen historie.
46.560 unge mellem 15-24 år mangler en ungdomsuddannelse og er ikke i gang med uddannelse eller i job. Blandt politikere, forskere og fagfolk i uddannelsesverdenen er der bred enighed om, at det er et samfundsproblem, der skal gøres noget ved.
Men hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse? Og hvordan ændrer vi statistikken?
Det stiller vi skarpt på i temaet ’Unge uden uddannelse’ – blandt andet ved at spørge de unge selv.
Om artiklen
Hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse, og hvordan ændrer vi statistikken? Fem unge giver her deres svar og deler samtidig deres egen historie.
46.560 unge mellem 15-24 år mangler en ungdomsuddannelse og er ikke i gang med uddannelse eller i job. Blandt politikere, forskere og fagfolk i uddannelsesverdenen er der bred enighed om, at det er et samfundsproblem, der skal gøres noget ved.
Men hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse? Og hvordan ændrer vi statistikken?
Det stiller vi skarpt på i temaet ’Unge uden uddannelse’ – blandt andet ved at spørge de unge selv.
Dette er et af fem unge-portrætter.
På HF & VUC Nordsjælland er Lucas på 24 år i gang med en 2-årig Hf. Men vejen dertil har været lang med både bump, blindgyder og omveje.
Ikke fordi de sociale problemer fyldte i barndomshjemmet. Heller ikke på grund af psykisk sygdom og faglige udfordringer, som ellers kendetegner mange unge uden en ungdomsuddannelse.
Røv i sædet-undervisning
Lucas var ganske enkelt ramt af massiv skoletræthed.
- Jeg oplevede, at folkeskolen blev mindre kreativ, musisk, håndværksmæssig og alsidig, jo tættere vi kom på 9. klasse. Det blev bare røv i sædet og tavleundervisning, og for mig var det meget demotiverende, siger han.
- Der var så stort fokus på karakterer i folkeskolen, og jeg synes, det blev alt for ensidigt. Jeg kunne ikke tro, at der ikke var mere til livet. At der ikke var mere at stræbe efter, end at mine præstationer skulle måles med et tal, som ikke sagde noget om mig og min udvikling.
Mød de fire andre
- Jeg havde egentlig ikke lyst til at ryge hash og drikke, men jeg kunne ikke lade være
- Jeg følte mig en lille smule dum og meget ubrugelig
- Jeg kan være så bange for at dø, at jeg ikke kan gå uden for en dør
- Der skal være noget i et fag, der virkelig interesserer mig
Søgte mod det kreative
Midt i 8. klasse skiftede Lucas til en Rudolf Steiner-skole, hvor han mødte en anden tilgang til både læring og bedømmelse af præstationer. Det hjalp, men midt i 10. klasse droppede han alligevel ud og tog hul på det første af i alt tre sabbatår.
- Rudolf Steiner-skolen var umiddelbart alt det, jeg prøvede at undgå fra folkeskolen. Det gav mig det, jeg havde brug for af kreativitet og musikalitet. Men i overskolen skulle de leve op til nogle andre krav og læringsmål i undervisningen, og det clashede med ’Steiner-måden’ at gå til undervisningen på, forklarer Lucas.
- Det var utrolig frustrerende, for jeg kunne jo godt lide at være der, men det blev bare for meget. Jeg var skoletræt og nærmest helt desillusioneret, i forhold til hvad uddannelsessystemet havde at tilbyde mig. Når det, der virkede til at være det bedste, blev superduper stressende og ødelæggende for min trivsel.
Fandt motivationen igen på FGU
I løbet af sine tre sabbatår prøvede Lucas en masse ting af. Han besluttede sig derefter for at blive bådebygger, men han måtte droppe uddannelsen. Hans hud tålte ikke at være dækket af plastikhandsker, heldragt og maske under arbejdet med de kompositmaterialer, der bruges til at bygge og reparere sejlbåde.
Om Lucas:
- Lucas Grøndal, 24 år
- Er i gang med en 2-årig HF på HF & VUC Nordsjælland i Helsingør.
- Skiftede fra folkeskolen til en Rudolf Steiner-skole i løbet af 8. klasse.
- Droppede ud midt i 10. klasse på overskolen, Steinerskolens alternativ til gymnasiet.
- Havde derefter tre sabbatår, hvor han blandt andet var frivillig på en gård og havde et tegneserie-projekt med en kammerat.
- Startede på uddannelsen som bådebygger, men måtte droppe ud.
- Var derefter først på produktionsskole og sidenhen FGU.
Det første ham videre til først produktionsskole og senere FGU, hvor en praktik som eventkoordinator på Flynderupgaard Museet i Espergærde og engagement i FGU’s elevorganisation Modstrøm gav nyt perspektiv på både uddannelse og fremtid. På FGU mødte Lucas, hvad han beskriver som en ’tvangsfri skole’, og det fik motivationen til stille og roligt at vokse.
- Min skoletræthed kom af, at jeg følte mig fanget i et rigidt system. Jeg følte ikke, at jeg passede ind nogle steder. Fornemmelsen af, at jeg måtte finde min egen vej uden for systemet, blev på FGU transformeret til, at jeg fik muligheden for at skabe min egen vej inden for uddannelsessystemet, siger Lucas.
Frihed til at prøve ting af
Lucas fremhæver, at det havde stor betydning, at det at prøve af og vælge om pludselig var en naturlig del af det at uddanne sig og gå i skole. Hvor det på andre uddannelser blev set som et nederlag at starte op og senere at stoppe igen.
- Det har virket for mig at få frihed til at undersøge alle de ting, jeg var nysgerrig på. Jeg flyttede mig ikke i den konventionelle undervisningsramme. På FGU var det en del af processen at hoppe frem og tilbage mellem værksteder. Den accept, at det er okay at afsøge ting og tage tingene i eget tempo, var god for mig, siger Lucas.
- Vi lærer alle sammen forskelligt. Hvis man kan adressere og tage hånd om det, så føler man sig ikke fanget i et system som elev. Så føler man sig set, hørt og forstået – og så er man også mere villig til at lytte til de lærere og vejledere, der er omkring en, siger han.
I dag er Lucas glad for at gå i skole. Han oplever, at lærerne på HF & VUC Nordsjælland har en god forståelse for, hvad lektiepres betyder for unges motivation og læring, og at undervisningen er tilrettelagt, så tempoet er i trit med elevernes trivsel.
For nylig deltog han i et Åbent Hus-arrangement, hvor han hørte om undervisningen på RUC Her blev han fanget af det, de nuværende elever fortalte om undervisningen, og af hele atmosfæren. Lige nu ser han en god mulighed for, at det bliver hans næste skridt på uddannelsesvejen, når den 2-årige HF er i hus.
Det er ikke ligefrem et valg, han selv havde set komme. Men i den grad et valg, som sætter streg under den udvikling, han er gået igennem, siden han droppede skolen og valgte at gøre tingene på sin egen måde.
Følelsen af at være bagud kan nage
Tænkepauserne har boostet Lucas personligt og givet afklaring. Men det har også været frustrerende:
- Det gav mig en følelse af at være bagud og af at være unormal. Når man går på uddannelse, og specielt når man falder fra, så har man en ide om, at alle andre ved, hvad de vil. At stoppe op og tænke sig om virker som et nederlag i den forbindelse. Man ryger ligesom ud af takt med sine jævnaldrende, siger han og slutter:
- Jeg har stadig en indre dialog med mig selv, hvor jeg føler, at jeg har brug for at retfærdiggøre mine valg over for mig selv. Alle mine kammerater er blevet til noget, mens jeg stadig er i gang med den øvre grundskole. Det er svært ikke at opleve det som en form for nederlag. Men det er også der, hvor jeg synes, at det har hjulpet at være med i Modstrøm. For det viser tydeligt, hvordan mit engagement har ændret noget og været med til at skabe noget større.
Lucas’ bud: Sådan får vi flere unge i uddannelse
- Man er nødt til at skabe et mere rummeligt uddannelsessystem, hvor der er konsensus om, at der er plads til ikke at tage lige vej. Hvor man kan stoppe op, tænke sig om og have sin egen måde at gøre tingene på.
- Der er også et behov for, at man fra beslutningstagernes side holder op med at se uddannelse som et område, der kan spares på. Man kan ikke skære i det, der er allervigtigst for fremtiden. Når man gør det, så påvirker det lærere, elevere og forældre. Og det har ligesom en dominoeffekt, hvor alting bare bliver sværere for de unge. Det bliver sværere at beslutte sig, sværere at have overskud i hverdagen og sværere at være en del af fællesskab, fordi der ikke er overskud fra skolens side til at facilitere et godt fællesskab. Det dur ikke, når vi er i et informationssamfund, hvor alting går hurtigere og hurtigere – og hvor vi har brug for, at der i højere grad bliver skabt nogle robuste, personligt stærke og livsduelige mennesker, som er i stand til at løfte den opgave, det bliver, at føre vores velfærdssamfund videre.
- Hvis der er noget, som har indflydelse på, om eleverne er pressede eller ej, så er det, om lærerne er pressede. En god lærer har overskud, energi og et personligt frirum til at kunne tage hånd om eleverne. Hvis man er presset som lærer, så ryger det ofte. Så er det kun det mest basale, der bliver dækket i undervisningen.
Lyntog eller vildmarkstur – når vejen til uddannelse ikke er lige let
- Jeg kan være så bange for at dø, at jeg ikke kan gå uden for en dør
- Jeg følte mig en lille smule dum og meget ubrugelig
