Lyntog eller vildmarkstur – når vejen til uddannelse ikke er lige let
46.560 unge mellem 15-24 år mangler en ungdomsuddannelse og er ikke i gang med uddannelse eller i job. Blandt politikere, forskere og fagfolk i uddannelsesverdenen er der bred enighed om, at det er et samfundsproblem, der skal gøres noget ved.
Men hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse? Og hvordan ændrer vi statistikken?
Det stiller vi skarpt på i temaet ’Unge uden uddannelse’ – blandt andet ved at spørge de unge selv.
46.560 unge mellem 15-24 år står uden en ungdomsuddannelse og er hverken i uddannelse eller job. Det viser den seneste opgørelse, som bygger på tal fra 2020.
Kommission kommer med forslag sidst på året
Siden 2006 år har der været fokus på at få så mange unge som muligt igennem uddannelsessystemet. Alligevel er antallet uden job eller uddannelse stort set det samme som for ti år siden.
Til december kommer Reformkommissionen med forslag til, hvordan man kan skabe bedre og mere fleksible ungdomsuddannelser til hjælp for de unge, der i dag enten dropper ud eller aldrig får påbegyndt en uddannelse.
Det kan både være usikre familieforhold, faglige udfordringer, sygdom og diagnoser, som komplicerer de unges liv.
Reformkommissionens tal viser, at:
- 40 procent har flere komplekse udfordringer at slås med
- 30 procent har en enkelt udfordring udover manglende uddannelse
- 30 procent har manglende ungdomsuddannelse som eneste kendte udfordring.
I UU København, Københavns Kommunes ungevejledning, arbejder de dagligt med at hjælpe unge ud af denne statistik og gennem uddannelsessystemet. Bag Blågård Plads på Nørrebro, omkranset af områdets mange almene boliger, ligger vejledningen, som står for den opsøgende og opfølgende vejledningsindsats af unge i alderen 13-24 år.
Centerchef Peter Schantz fortæller, at en del af dem, de taler med, i en periode ville have bedre af at være i arbejde. Og så uddanne sig ved siden af eller på et senere tidspunkt.
– Grundskolen er gennem årene blevet meget akademisk. Det udfordrer særligt de unge, som har en praktisk tilgang til læring. Sat på spidsen er det mest håndværksmæssige, eleverne præsenteres for i dag, vel nærmest skabet med limpistoler i faget håndværk og design. Er du ikke boglig stærk, så er grundskolen lang, og nogle af de unge føler stor skyld over ikke at passe ind og kunne profitere af undervisningen. De ved jo godt, hvor vigtigt det er at få en uddannelse.
Tro på egne evner og brobygning
En risiko ved at falde uden for fællesskabet og opleve personlige nederlag i skolen er, at de unge i stedet søger andre fællesskaber for eksempel i kriminalitet eller misbrugsmiljøer. Derfor er der i UU København fokus på at give tro på egne evner. Og ikke mindst på at få matchet eleverne med de rette tilbud.
De yngste vejleder de ofte mod 10. klasse – gerne en mere praksisrettet 10. klasse på en erhvervsuddannelse – men også FGU, ungdomsskolens heltidsundervisning og praktik. For de 18-24-årige kan der blandt andet sættes ind med forberedende aktiviteter som fuldtidsarbejde, VUC som enkeltfagssupplement til unge i beskæftigelse og FGU.
Koordinator Morten Aagaard forklarer, at det som vejleder i høj grad handler om at bygge bro mellem den enkelte elev og tilbuddet samt få italesat, hvad den unge har brug for.
– Mange unge har svært ved at få fortalt uddannelsesstedet om deres særlige behov. De har ikke lyst til at udstille sig selv fra start. Vi gør meget ud af at gøre de unge opmærksomme på deres rettigheder og forsøger også at få dem til at se deres muligheder for støtte som noget, der ikke er skamfuldt.
Vil gerne leve op til forventninger
Lektor og ph.d. ved Center for Ungdomsforskning Anne Görlich har udsatte og sårbare unge uden for uddannelsessystemet som sit primære forskningsfelt. Ifølge hende er det ikke de unges motivation for uddannelse, der mangler:
- Man skal ikke tro, at der lige nu ligger 50.000 unge hjemme på sofaen og ser Netflix. Langt de fleste prøver og vil gerne leve op til samfundets krav og forventninger om at tage en uddannelse, siger hun.
Det bakkes op af et blik i statistikkerne. Samlet set har 93 procent af de 25-årige uden uddannelse haft påbegyndt et eller flere uddannelsesforløb siden grundskolen – størsteparten på en erhvervsuddannelse.
Fællestræk for de unge uden uddannelse
Svage faglige forudsætninger
15 procent gennemfører enten ikke grundskolens afgangseksamen eller opnår ikke det nødvendige karaktergennemsnit for at komme videre på for eksempel en erhvervsuddannelse.
Blandt de 25-årige uden en uddannelse er der seks gange flere med dårlige karakterer end hos jævnaldrende med en uddannelse.
Diagnoser og psykisk sårbarhed
Fire ud af ti af de 25-årige uden uddannelse har været psykiatriske patienter på et tidspunkt, siden de fyldte 13 år.
Blandt jævnaldrende med uddannelse er det kun godt en ud af ti. Udover angst er de udbredte diagnoser for unge uden uddannelse ADHD, skizofreni, personlighedsforstyrrelse, autisme og mental retardering.
Problematisk hjemmebaggrund
Der er syv gange så mange med massive sociale problemer (anbringelse eller en anden form for børnesag) i gruppen af 25-årige uden uddannelse, som blandt dem med en uddannelse.
Forældres uddannelsesniveau spiller også ind på sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Når det trods motivation ikke lykkes at gennemføre, så skyldes det, at bruddet med uddannelse ofte blot er et blandt en serie af sammenbrud i de unges liv, forklarer Anne Görlich:
– Mange af dem har det rigtig svært. Skal de kunne fuldføre en uddannelse, er der nødt til at være en vis stabilitet omkring dem og hjælp til at håndtere deres personlige udfordringer.
Let presset for ikke-boglige
En af de unge, som har haft en lang vej mod uddannelse er Lucas, der er 24 år og går på HF & VUC Nordsjælland. Vejen dertil har haft både bump, blindgyder og omveje. Det var dog hverken psykisk sygdom eller sociale udfordringer, der var grunden til først tre sabbatår og senere ophold på både produktionsskole og FGU.
Lucas var ramt af massiv skoletræthed:
– Jeg oplevede, at folkeskolen blev mindre kreativ, musisk, håndværksmæssig og alsidig, jo tættere vi kom på 9. klasse. Det blev bare røv i sædet og tavleundervisning, og for mig var det meget demotiverende, siger han.
– Jeg flyttede mig ikke i den konventionelle undervisningsramme. På FGU var det en del af processen at hoppe frem og tilbage mellem værksteder.
- Den accept, at det er okay at afsøge ting og tage tingene i eget tempo, var god for mig. Så føler man sig set, hørt og forstået – og så er man også mere villig til at lytte til de lærere og vejledere, der er omkring en, slutter Lucas.
Læs Lucas' og fire andre unges historier herunder:
Min skoletræthed kom af, at jeg følte mig fanget i et rigidt system
- Jeg havde egentlig ikke lyst til at ryge hash og drikke, men jeg kunne ikke lade være
- Jeg følte mig en lille smule dum og meget ubrugelig
- Jeg kan være så bange for at dø, at jeg ikke kan gå uden for en dør
- Der skal være noget i et fag, der virkelig interesserer mig
Lucas' ønske om at lette presset for ikke-boglige bakkes op af Anne Görlich fra Center for Ungdomsforskning:
– Det er nødvendigt med en anden grad af fleksibilitet i uddannelsessystemet, så man ikke kun har et lyntog som billede på den vej, de unge skal ud på. For nogle unge er det mere en vildmarkstur, der kræver, at de overkommer en masse ting på deres vej til uddannelse. Det skal systemet have en rummelighed og en fleksibilitet til at kunne understøtte.
Havde hun muligheden for at sætte retningen for et uddannelsessystem, der evner at hjælpe flere unge igennem en ungdomsuddannelse, så handler det om at få lettet det pres, som ikke boglige elever oplever i skolen.
Investering i uddannelse betaler sig
3,1 mio. kroner. Så stor er den gennemsnitlige samfundsgevinst af en erhvervsuddannelse målt over en persons liv. Derudover er der de personlige gevinster for den enkelte ved at være faglært.
Kilde:
Mindre frafald hos børn af ufaglærte giver milliongevinster for samfundet, AE.dk
Behov for at se sig selv som en del af skolen
– Der er kommet et øget fokus på præstationer i uddannelsessystemet. Og en synliggørelse af, hvad man skal lære og kunne. Det er ikke særligt motiverende, hvis man har svært ved det. Det bliver en barriere, som kan komme til at forstærke den manglende motivation for at sidde ned og lære. Mange af de unge, som har det svært, er mere rettet mod noget praktisk og mod at bevæge sig, og det er på en eller anden måde forsvundet ud af grundskolen, siger Anne Görlich.
Hun tilføjer:
– De børn skal kunne se sig selv som en del af skolen og ikke som dem, der er nødt til at gå i ét med væggen, fordi de ved, at de ikke kan leve op til de krav, der bliver stillet.
På papiret er der de rette forberedende tilbud efter grundskolen, mener Anne Görlich, men peger dog på, at der er bred enighed om, at et støttende tilbud som FGU’en er underfinansieret:
– Og så bliver det jo ramt af sygemeldinger, skiftende personale og i værste fald kaotiske forhold for de unge.
Corona har givet ekstra udfordring
Tilbage i UU København ser de ind i nogle normalt travle uger op til sommerferien. Efter to års coronakrise er der dog stadig ting, som ikke helt er, som de plejer.
– Vi kunne se, at flere unge i byens 9. klasser ikke følte sig klar til at vælge ungdomsuddannelse ved fristen 1. marts. Vi oplever en stigning i antallet at unge, der har skolevægring på grund af psykisk mistrivsel af den ene eller anden slags, hvilket gør det at komme fysisk i skole svært for dem, og dermed også svært at overskue at vælge en ungdomsuddannelse, siger centerchef Peter Schantz.
Han forventer derfor, at der ligger en opgave for vejledningen i at få nedlukningsramte unge hjulpet i gang igen.
– Som ung udvikler du dig i samspil med andre unge. Når du i lang tid har været afskåret fra at være fysisk sammen med andre og i stedet har måttet spejle dig i jævnaldrende gennem en skærm, så mister man en masse. Der er nogle unge, som er blevet endnu mere trukket tilbage på grund af det.
Risikofaktorer skaber markant social slagside
Mange risikofaktorer mindsker sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse markant. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Se mere i videoen herunder
- Jeg kan være så bange for at dø, at jeg ikke kan gå uden for en dør
- Jeg følte mig en lille smule dum og meget ubrugelig
- Jeg havde egentlig ikke lyst til at ryge hash og drikke, men jeg kunne ikke lade være
