- Jeg følte mig en lille smule dum og meget ubrugelig
For Ida har det hele med egne ord altid været lidt svært. Fra midten af 8. klasse blev hun væk fra skole i et år. Hendes klasse var blevet slået sammen med naboskolen, hvilket betød 47 elever i én klasse. Det fungerede slet ikke for Ida.
- Jeg er ikke så god til mange mennesker og havde mega svært ved at koncentrere mig og sidde stille. Og lærerne sendte mig bare uden for døren. Til sidst kom jeg slet ikke. For jeg blev jo alligevel fortalt, at det kan du ikke finde ud af, eller det har du ikke lært, siger hun.
Ida sætter ord på den følelse, det efterlod hende med:
- Jeg følte mig en lille smule dum og meget ubrugelig. At jeg ikke var velkommen. Generelt har det altid været svært. Jeg blev mødt med, at det er fint nok, at du laver dine lektier, men det er også fint nok, hvis du lader være. Der var ikke overskud til, at jeg skulle have hjælp. Jeg var on my own.
Forstået i ’Ung På Vej’
Efter at være blevet væk fra skole i et år blev Ida tilknyttet ’Ung På Vej’ – et tilbud i ungdomsskolens heltidsundervisning. Her mødte hun åbenhed og forståelse, og det blev et vendepunkt.
- De forstod jo godt, at man ikke bare kan lære, og man ikke bare kan sidde stille et vist antal timer, siger Ida.
Om artiklen
Hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse, og hvordan ændrer vi statistikken? Fem unge giver her deres svar og deler samtidig deres egen historie.
46.560 unge mellem 15-24 år mangler en ungdomsuddannelse og er ikke i gang med uddannelse eller i job. Blandt politikere, forskere og fagfolk i uddannelsesverdenen er der bred enighed om, at det er et samfundsproblem, der skal gøres noget ved.
Men hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse? Og hvordan ændrer vi statistikken?
Det stiller vi skarpt på i temaet ’Unge uden uddannelse’ – blandt andet ved at spørge de unge selv.
Dette er et af fem unge-portrætter.
- Jeg skulle til at lære alt det, jeg ikke havde lært i 7., 8.- og 9. klasse, men det blev taget i mit tempo. Og jeg fandt ud af, at jeg godt kan finde ud af tingene. Jeg skulle bare lige have lidt ekstra hjælp. Og et los i bagen for at kunne se meningen i, hvad jeg skal bruge dansk og matematik til.
Ida troede først, at dansk og matematik skulle bruges til at gå den merkantile vej. Hun tog begge grundforløb på HG, inden det stod klart for hende, at hun ikke så en fremtid inden for handel. Derefter tog hun grundforløb 2 på SOSU og gik også videre uddannelsen som SOSU-assistent.
Det var dog ’overkill’, forklarer Ida, som derefter gik tre måneder uden at lave noget som helst, indtil en studievejleder foreslog hende at tage på FGU. Her er Ida blevet hjulpet tilbage på uddannelsessporet.
- Jeg bliver mødt med en forståelse for, at alle dage ikke er ens, og at jeg ikke er ens på alle dage. Hvis der er noget jeg har brug for, kan jeg få en samtale, og vi finder en løsning. De er hele tiden opmærksomme på, hvordan jeg bedst bliver klædt på til at blive voksen og til at skulle på en uddannelse igen, siger hun.
Læs også
- Jeg kan være så bange for at dø, at jeg ikke kan gå uden for en dør
- Der skal være noget i et fag, der virkelig interesserer mig
- Jeg havde egentlig ikke lyst til at ryge hash og drikke, men jeg kunne ikke lade være
Min skoletræthed kom af, at jeg følte mig fanget i et rigidt system
Vil ikke længere kun overleve
Ida håber at komme ind på uddannelsen som eventkoordinator efter sommerferien, og dermed tegner vejen til en ungdomsuddannelse langt lysere, end det var tilfældet inden starten på FGU.
- Jeg er meget mere voksen. Jeg er begyndt at tage tingene seriøst. Det her med, at det ikke er lige meget med at komme i skole. At det ikke er lige meget, hvordan jeg har det. Jeg skal leve - ikke kun overleve. Før var jeg sådan; hvis jeg bare lige overlever skolen, så er det perfekt. Men du skal jo ikke bare overleve tingene. Du skal gøre dem, fordi du har lyst, siger hun.
- Jeg har meget mere motivation nu, og jeg har lært utroligt meget fagligt og om, hvad jeg kan holde til, og hvad jeg ikke kan holde til. Jeg er også blevet mere og mere bekræftet i, at det var rigtigt at sige nej til de to uddannelser. Dengang startede jeg, fordi uddannelse er noget, der skal til for at komme videre i livet. Nu er det for at gøre noget nyttigt med mit liv.
Idas bud: Sådan får vi flere unge i uddannelse
- Jeg mener, at alle der har noget at bakse med burde ind og vende ved FGU. Bare for lige at få lov til at finde sig selv, løfte sine karakterer, eller hvad det måtte være. Det er en god løsning og en stor hjælp på vejen, men optagelsessystemet for at komme ind på FGU står i vejen.
Ida peger også på, at det som ung kan være svært at finde den rette uddannelse, særligt når man forventes at være afklaret allerede tidligt i folkeskolen:
- Jeg synes, at der var et alt for stort pres i folkeskolen. De spørger jo allerede i 7. klasse, hvilken uddannelse man kan tænke sig. Øh, pas! Og så bare det at skulle finde rundt i at søge uddannelse og finde ud af, hvad ens muligheder er. Vi har nogle hjælpemidler som Jobkompasset og sådan. Men det er stadig utroligt svært at finde ud af. Jeg vidste for eksempel ikke, at der var noget, der hed eventkoordinator. Det hørte jeg om ved et tilfælde. Havde jeg ikke gjort det, ville jeg stadig være fuldstændig blank på, hvad jeg skulle.
Lyntog eller vildmarkstur – når vejen til uddannelse ikke er lige let
- Jeg kan være så bange for at dø, at jeg ikke kan gå uden for en dør
- Jeg havde egentlig ikke lyst til at ryge hash og drikke, men jeg kunne ikke lade være
