- Jeg havde egentlig ikke lyst til at ryge hash og drikke, men jeg kunne ikke lade være
Mød fem unge uden uddannelse
Hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse, og hvordan ændrer vi statistikken? Fem unge giver her deres svar og deler samtidig deres egen historie.
46.560 unge mellem 15-24 år mangler en ungdomsuddannelse og er ikke i gang med uddannelse eller i job. Blandt politikere, forskere og fagfolk i uddannelsesverdenen er der bred enighed om, at det er et samfundsproblem, der skal gøres noget ved.
Men hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse? Og hvordan ændrer vi statistikken?
Det stiller vi skarpt på i temaet ’Unge uden uddannelse’ – blandt andet ved at spørge de unge selv.
Om artiklen
Hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse, og hvordan ændrer vi statistikken? Fem unge giver her deres svar og deler samtidig deres egen historie.
46.560 unge mellem 15-24 år mangler en ungdomsuddannelse og er ikke i gang med uddannelse eller i job. Blandt politikere, forskere og fagfolk i uddannelsesverdenen er der bred enighed om, at det er et samfundsproblem, der skal gøres noget ved.
Men hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse? Og hvordan ændrer vi statistikken?
Det stiller vi skarpt på i temaet ’Unge uden uddannelse’ – blandt andet ved at spørge de unge selv.
Dette er et af fem unge-portrætter.
1-årige Patrick Rasmussen er en af de danske unge, som endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse.
Det begyndte allerede at gå skævt i løbet af folkeskoletiden i Ishøj, hvor fokus som eneste etniske danske dreng var rettet mere mod passe ind i fællesskabet med de andre drenge, end mod tavlen.
- Jeg kamuflerede mig ind, så jeg var ligesom dem. Det var lidt nogle ballademager-typer, og der var en hård tone. Så jeg fandt ud af at for at overleve, måtte jeg passe ind og være som dem. Og det blev jeg så, siger Patrick.
- Fagligt var jeg egentlig ret dygtig. Jeg har aldrig haft svært ved noget. Men jeg kedede mig meget og ville hellere lave alt muligt andet end at sidde i skolen på det tidspunkt. Jeg kan ikke engang huske, om jeg fik min afgangseksamen. Det var så useriøst. For eksempel kom jeg fuld ind til min matematikeksamen. Jeg var godt på vej ud på den forkerte vej allerede der.
Prøvede kræfter med tømrerfaget
Da 9. klasse var slut, forsøgte Patrick sig ad to omgange med en erhvervsuddannelse. Først som tømrer, hvor de tidlige mødetider og udearbejdet på lærepladsen blev for meget for ham. Derefter som webintegrator, hvor han droppede ud, da pensum blev mere og mere detaljeret. Mentalt var han et andet sted.
- Min tid gik primært med at gå ud og mødes med mine kammerater og ryge hash eller drikke noget alkohol, og så gik tiden med at være idioter, siger Patrick.
- Det føltes fedt på det tidspunkt. Jeg følte mig fri og havde ikke nogen forpligtelser eller ansvar. Jeg kunne bare gøre, hvad jeg ville. Men på længere sigt, gør det jo, at der ikke rigtig er et formål eller en mening på en eller anden måde. Man er som et skib, der ikke har et sejl, som bare driver rundt. I længden, efter flere år, så bliver det lidt en tom følelse, som egentlig ikke er særlig fed.
Bajere og hash på repeat
Efter de to mislykkede uddannelsesforsøg skiftede Patrick mellem forskellige jobs, typisk som telefonsælger. Men han fandt også vej til en kriminel løbebane i de første år efter folkeskolen.
- Jeg blev anset som dygtig til at være kriminel. Jeg var god at have med og vigtig for det fællesskab. Og så føler man jo, at man har nogle venner, forklarer Patrick.
Om Patrick:
- Patrick Rasmussen, 31 år
- AVU-elev på KVUC.
- Startede efter folkeskolen på uddannelsen til både tømrer og webintegrator – droppede ud af begge og havde de følgende år en lang række jobs, primært som telefonsælger.
- Målet efter AVU er at tage pædagogpakken på HF, som er målrettet adgang til pædagoguddannelsen.
- Han håber, at han i fremtiden kan gøre en forskel for unge, som den han selv oplevede, da han var i afvænning.
Han kvittede kriminaliteten efter en tre måneder lang fængselsdom som 18-årig. Hans misbrug fyldte dog stadig det meste af hans hverdag, da han blev løsladt.
- Det blev nærmest det vigtigste. Når jeg vågnede, havde jeg lyst, og når jeg havde fri, var jeg inde det første sted, man kunne få en bajer. Og sådan fortsatte det, indtil jeg faldt i søvn om aftenen. Jeg drak mig fuld og røg hash på repeat, siger Patrick.
Et helvede at være slave af sin trang
Han begyndte at isolere sig fra sine omgivelser og så efterhånden kun få mennesker. For som han forklarer:
- Dem kunne jeg ikke blive fuld eller skæv af. De gav mig ikke den effekt, som jeg som misbruger nærmest kun levede for på et tidspunkt. Så jeg havde ikke rigtig nogle venner eller omgangskreds. Også det her med at jeg forsøgte at skjule mit misbrug på min arbejdsplads gjorde, at jeg følte mig helt alene i verden. Jeg havde kun mig selv og mit misbrug.
- Det var et helvede. Det var virkelig et helvede. Som at være fanget i et mentalt fængsel. Fordi lige pludselig var jeg et sted i mit liv, hvor jeg ikke havde set mig selv være. Jeg havde ikke noget formål med at lave noget. Vidste ikke, hvad jeg ville med mit liv. Vidste ikke, hvem jeg var. Jeg havde egentlig ikke lyst til at ryge hash og drikke, men jeg kunne ikke lade være. Man bliver en slave af sin trang, siger Patrick.
Clean og klar på uddannelse
Han sidder i et af taglokalerne på KVUC. Dagens dansktimer er i gang.
I dag er Patrick clean og fuld af mod på fremtiden. Han formåede at byde ud af det eskalerende misbrug, efter en periode hvor kroppen var begyndt at sige fra. Det føltes som om, der var noget galt med hjertet, han hallucinerede og hørte ting. Tankerne om, hvordan hans mors og datters liv ville blive, hvis han døde, trængte sig på.
Det blev vendepunktet, som gav ham motivation til et halvt års afvænning.
Under sin afvænning fandt Patrick frem til, at han vil leve af at hjælpe folk, som har det svært for eksempel på grund af misbrug. AVU og derefter pædagogpakken på HF er de første skridt mod det mål.
- Det giver mening for mig, og det giver mig et formål med mit liv. Man bliver glad for at stå op om morgenen. Det er en god følelse at være her og vide, at man kommer tættere og tættere på noget, som giver mening for mig, siger Patrick.
På den lyse vej
For første gang i mange år ser han lyst på muligheden for at bryde ud af statistikken som ung uden ungdomsuddannelse.
- Jeg er forhåbningsfuld. Nu er jeg mere på rette vej til at blive den voksen, jeg ville være i folkeskolen. Jeg ved ikke, hvordan det vil ende, men jeg gør i hvert fald noget rigtigt, føler jeg. Er på den rette vej. Den lyse vej, slutter Patrick.
Patricks bud: Det kunne have hjulpet mig i uddannelse tidligere
- Jeg har haft en god opvækst. Jeg er vokset op med min mor og min lillebror. Det har været os tre. Jeg har aldrig kendt min far. Vi manglede ikke noget, og min mor er ikke, hvad man vil kalde dysfunktionel. Hun er helt normal, kærlig og omsorgsfuld og alt sådan noget.
- Det, der nok kunne være bedre, var nok, hvis jeg havde en far. At have et forbillede af en slags, det kunne jeg nok godt have brugt i forhold til måske at vælge en anden vej, end jeg har gjort.
- Hvis jeg havde haft en inspiration. En rollemodel, hvor jeg kunne tænke; Ah, det vil jeg også være. De mandlige forbilleder, jeg valgte, var jo gangster-rappere. Jeg har mange gange fået at vide, at du kan jo godt, hvis du vil, men det flyttede ikke noget, for jeg ville jo ikke.
