Bæredygtighed på Ungdomsskole-skemaet: ”Når vi taler mad, kommer de op på barrikaderne”
Søren Varbæk Martinsen havde en repræsentant fra Verdensmålscentret i kommunen ude for at tale til eleverne om vandressourcer og vandforbrug i hjemmene. Men det var ikke en stor succes over hele linjen. For det er jo ikke dem, der skal betale vandregningen efter et bad på en time, eller dem der kan se det store problem i, at der ikke skulle være rent drikkevand i fremtiden. De kan jo bare gå hen til vandhanen og dreje, så kommer der rent vand ud, som han siger.
- Det er mest, når de kan relatere til deres egne interesser eller fremtid, at de gerne vil høre og tale om bæredygtighed, siger naturfaglæreren, der underviser 7., 8. og 9. klasser i heltidsundervisningen på Albertslund Ungdomscenter.
Heltidsundervisningen er et særligt tilbud til unge, der har svært ved at klare en normal skolegang. Og nogle af Søren Varbæk Martinsens elever er unge, der måske ikke har gået i skole i flere år, mens andre er dygtige i skolen, men kan være udfordret af andre forhold.
- Generelt må jeg dog sige, at der er mange af vores elever, der ikke synes, at naturfag er det mest interessante i verden. Hvis man er dygtig i skolen, har man måske lettere ved at kunne sætte tingene i et større perspektiv, men det kan være svært at få hul igennem til mange andre. Det har i hvert fald været svært for mig at skabe en indfaldsvinkel, siger han.
Må selv at opfinde undervisningsmateriale
Opbakningen fra ledelsen er god på stedet. Skolen går meget op i grøn omstilling og bæredygtighed og affaldssortering, og overordnet set bliver eleverne godt informeret om verdensmålene: hvad de handler om, og hvorfor de er vigtige, idet Albertslund Ungdomscenter har det grønne flag. Men i undervisningen er bæredygtighed og verdensmål noget, Søren Varbæk Martinsen tager op på eget initiativ.
- Jeg tænker, at ledelsen forventer, at vi selvfølgelig underviser i verdensmålene, siger han, men peger på at det kan være svært at finde gode læringsmaterialer.
- Jeg har ikke fundet noget, hvor jeg har tænkt, at ”okay, det er virkelig godt det der”. Så jeg bruger meget egne personlige erfaringer og ellers at spørge rundt – blandt andet på Verdensmålscentret i kommunen, der kom ud og talte om vandforbrug. Men selve læringsmaterialerne har jeg selv opfundet.
Der er mange drenge i klasserne lige nu, som rigtig gerne vil på teknisk skole. Og over halvdelen vil gerne være mekanikere. Her er det naturligt at tale med dem om fremtidens biler – og at de i højere grad nok vil komme til at arbejde mere med elbiler end fossilt drevne biler, men ellers lykkes det bedst at få hul igennem, når de kan lave eksperimenter. Det er for eksempel, når de bygger huse af papkasser med solceller og ad den vej prøver at få talt om fremtidens behov for alternative energikilder til blandt andet elektricitet.
- Når det sker, bliver de okay interesseret. Men det kræver, at der er mere praksis end teori i undervisningen. Teorien knækker nakken på mange – og det bliver også kedeligt at stå at høre på mig en time, siger Søren Varbæk Martinsen.
Mad får dem op på barrikaderne
Søren Varbæk Martinsen har også vist dem film fra den danske dyreværnsforening Anima. Det sker for at vise, hvordan de ressourcer, vi har, bliver forarbejdet – og om der findes mere bæredygtige alternativer. Han spiser selv lidt kød, men prøver at vise eleverne, at man kan få den samme mængde proteiner og vitaminer ved at leve på en anden måde, der så også er bedre for miljøet.
- Og når vi snakker mad, er der rigtig mange elever, der kommer op på barrikaderne. Flere har den overbevisning, at der skal kød på bordet hver dag, og jeg synes, det er interessant at høre og tale om de forskellige perspektiver. Kommer man fra et hjem med holdningen, at der skal kød til, er det klart, at eleverne tager det med sig, siger han og fortæller, at de laver mad sammen på skolen.
- Men vi er ikke dygtige nok – eller har tid nok til i hverdagen at forholde os så meget til, hvad man putter i munden dér. Vi prøver os lidt frem og køber også masser af salat… Det er bare kun lærerne, der spiser det, fortæller Søren Varbæk Madsen.
Ville du foretrække, at man som i Norge gør det obligatorisk at undervise i?
- Mine elever kommer fra forskellige hjem, og der er ikke altid fokus på bæredygtighed. Derfor tror jeg, det ville være bedre, hvis folkeskolen tog ansvaret på sig og sagde: ”Vi skal lære noget om det her”, i stedet for nu hvor det er op til en selv at undervise i. Det ville være faktisk være rigtig godt, hvis man gjorde det obligatorisk at undervise i bæredygtighed, mener Søren Varbæk Madsen.
Glem ikke bæredygtigheden i de merkantile uddannelser
Bæredygtighed på EUD-skemaet: ”Vi sakker bagud, hvis vi ikke er skarpe på den bæredygtige udvikling”
Bæredygtighed på VUC-skemaet: ”Jeg forsøger at forbinde bæredygtighed med kursisternes hverdag”
