Kort fortalt

KEA, TEC og NEXT vil nu arbejde sammen for at gøre erhvervsrettede uddannelser mere attraktive. Blandt andet skal partnerskabet styrke den tværfaglige efter- og videreuddannelse mellem de tre uddannelsesinstitutioner, så karrieremulighederne bliver mere synlige, have fælles faglige oplæg, ligesom man vil bruge samarbejdet til at skabe et øget politisk fokus på barriererne for, at flere søger erhvervsrettede uddannelser.

Elever i 9. og 10. klasse, der vurderes at være i målgruppen for FGU, får fra 1. august mulighed for at komme på et brobygningsforløb på en FGU-skole. Dermed kan eleverne teste, om FGU kan være det rette valg for dem, inden de forlader grundskolen. Også KUI får dermed mulighed for at foretage denne vurdering, allerede mens eleven går i grundskolen, så der ikke behøver være et slip i overgangen. Det har Folketinget netop vedtaget.

Ved OK-21 blev det aftalt, at KL og Forhandlingsfællesskabet skulle sætte netværksforløb i gang om psykologisk tryghed – Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne (SPARK). Det sker nu, og både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsvalgte i MED og ledere kan melde sig til netværksforløb i henholdsvis Aarhus og Odense. Tilmeldingsfrist er den 17. juni.

Fremover er det målet, at 12 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne skal på ophold i udlandet som led i deres uddannelse. I dag er det otte procent. Det har EU netop vedtaget i en ny rådshenstilling for at fremme læringsmobiliteten. Der findes allerede forskellige samarbejdsaftaler om udveksling og økonomisk støttede programmer, men regeringen vil arbejde for, at der fremover bliver flere muligheder.

Den grønne omstilling kræver, at flere uddanner sig og opkvalificerer sig i fag, der sikrer, at Danmark kan indfri de grønne ambitioner. Fra 2025 kan udbydere af EUD og AMU derfor søge midler til at understøtte omstillingen. Partierne bag Aftale om grøn skattereform i 2022 er blevet enige om en model for udmøntningen: Pengene skal bruges til udstyr, kompetenceløft af undervisere og udvikling af undervisningsforløb på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Kursister, der tager danskuddannelserne på sprogcentre, består i markant højere grad end de selvstuderende – 93 procent mod 63,2 procent. De har også et højere karaktergennemsnit: For dem, der bestod danskprøverne på sprogcentrene i seneste opgørelse, var gennemsnittet 6,9, mens det samme tal for selvstuderende var 6,1 procent. Det viser de nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Forskellen mellem faglærtes og akademikeres livsindkomster er faldet. I 1997 var den gennemsnitlige akademikers livsindkomst 71 procent højere end en gennemsnitlig faglærts livsindkomst. I 2022 er gabet 59 procent. Men der er store forskelle blandt hovedgrupperne. Og ufaglærtes livsindkomster er sakket yderligere bagud.

Børn og unges liv udfolder sig i stort omfang på digitale platforme. Det betyder også, at mobning i stigende grad er flyttet fra det fysiske rum til det digitale og mere skjulte og ukendte. En ny film fra Alliancen mod mobning skal give blandt andre lærere indsigt i, hvad digital mobning er, og hvad de skal være opmærksomme på. Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet, der udgør Alliancen, ønsker med filmen at bidrage til at bekæmpe den stigende online mobning.

Cirka 460.000 voksne danskere mellem 16-65 år har mindre gode læsefærdigheder. Og kun én procent af de 30-64-årige er blevet testet for ordblindhed. Derfor kommer en arbejdsgruppe nu med anbefalinger til, hvordan flere voksne kan screenes for ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder og efterfølgende få hjælp til et relevant undervisningstilbud. Det sker som resultat af Trepartsaftalen om langsigtede investeringer i VEU samt Ordblindepakke V

På landsplan er andelen af unge, der ikke bestod dansk og/eller matematik i 9. klasse, steget. Før pandemien – i 2016-2019 – dumpede 8,6 procent. Men i 2023 steg tallet til 11,5 procent. Gennemsnittet er dog med meget store geografiske forskelle. For eksempel dumpede 34 procent af folkeskoleeleverne på Lolland i et eller begge af fagene. I kommunerne nord for København gjaldt det ’kun’ mellem to og fem procent af eleverne. Det giver udfordringer for eleverne, som skal bestå disse fag for at komme videre i ungdomsuddannelserne.

76 procent af landets sprogcentre er meget tilfredse med kommunikationen og understøttelsen af danskuddannelsen fra SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det viser SIRIs tilfredsheds- og behovsundersøgelse. Den viser også, at sprogcentrene efterspørger mere faglig sparring om det pædagogiske område. Derfor er SIRI nu i gang med at udvikle nyt materiale om god undervisningspraksis med praksisnære eksempler til inspiration.

For unge med særlige behov kan seksualundervisning være udfordrende, da de kan have forskellige forudsætninger og niveauer af viden om seksualitet. Derfor får kommuner og uddannelsesinstitutioner nu anbefalinger samt forslag og materialer til, hvordan man kan tilrettelægge seksualundervisning til elever på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), som tager højde for diversiteten i målgruppen.