Kort fortalt

I løbet af efteråret vil en række medarbejdere i Børne- og Undervisningsministeriets departement og de to styrelser, STIL og STUK, blive afskediget. Årsagerne er, at ministeriet som led i regeringens politik ligesom andre statslige myndigheder skal have færre opgaver, og at ministeriets bevillinger på finansloven er faldet meget. Der vil derfor være nye prioriteringer i ministeriets opgaver.

76 procent af lærlinge og elever synes, at kvaliteten af deres læreplads samlet set er god eller meget god. Særligt dem under 20 år er tilfredse. Det viser en analyse på tværs af hovedområder blandt 12.432 lærlinge og elever. De unge lægger især lægger vægt på, at de lærer det faglige håndværk og føler sig som en del af arbejdspladsen. Der er dog plads til forbedring i forhold til at få hjælp, hvis man er utilfreds med noget.

I andet kvartal 2024 havde fire ud af ti beskæftigede haft hjemmearbejde inden for de seneste fire uger. Det bringer niveauet for hjemmearbejde tilbage til det højeste niveau, der blev observeret under COVID-19 i første kvartal 2021. Men selvom flere nu arbejder hjemme, er andelen af beskæftigede, der hyppigt arbejder hjemme, faldet siden COVID-19.

Ungdomsuddannelserne har en meget vigtig opgave med at skabe en demokratisk kultur blandt de unge og introducere dem til demokratiets spilleregler. Derfor får samfundsengagerende ungdomsorganisationer nu bedre muligheder for at samarbejde med uddannelsesinstitutioner og adgang til at tale på samlinger, deltage i paneldebatter med mere. Børne- og undervisningsministeriet har netop opdateret kodeks for dette samarbejde.

Der skal være stærke ungdomsuddannelser i hele landet, og de almene voksenuddannelser skal styrkes markant. Regeringen har med finanslovsforslaget for 2025 lagt op til at videreføre økonomiske midler til både de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelser. Konkret foreslår den at gøre de takstløft på cirka 360 millioner kroner til gymnasier, erhvervsuddannelser og almene voksenuddannelser, der står til at bortfalde efter 2024, permanente.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at indgå i en alliance med en række virksomheder og offentlige arbejdsgivere, for at flere kortuddannede kan få løftet deres færdigheder inden for dansk, matematik, engelsk og IT. Med alliancen dannes et netværk mellem de medvirkende arbejdsgivere, hvor de kan udveksle erfaringer på området. Samtidig får de rådgivning om uddannelsesmuligheder, der passer til medarbejdere og arbejdspladsen via Børne- og Undervisningsministeriets eVejledning.

Har du en læsevejlederkollega, der fortjener at blive anerkendt og hyldet for sin ekstraordinære indsats? Så har du mulighed for at indstille hende eller ham til Notas læsevejlederpris. Måske har din kollega udbredt kendskabet til ordblindhed eller læsevanskeligheder eller fået styrket motivationen for at læse hos eleverne? Send en mail med navnet og begrundelse på den, du synes, fortjener prisen, senest fredag den 6. september 2024.

Regeringen vil afsætte knap 40 millioner kroner til efteruddannelse af flere læse- og matematikvejledere i de 20 kommuner, hvor eleverne har størst udfordringer med det faglige niveau i dansk og matematik. Det er blandt andet sønderjyske samt vest- og sydsjællandske kommuner, hvor flere elever end tidligere går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik.

Den danske 7-trinsskala risikerer at øge forskellene på de elever, der allerede har det svært i skolen, og de grupper, der på forhånd er foran. Det skyldes, at 7-trinsskalaen har asymmetriske spring mellem karaktererne. For eksempel ved at skalaen springer to karakterer fra 02 til 4, men tre karakterer fra 4 til 7. Hvis man benyttede en karakterskala uden trin, ville forskellene mindskes og halvere karakter-ulighed for køn, etnicitet og social baggrund, viser ny analyse.

Nu skal overflødige regler på FGU-institutionerne skæres fra. Indtil den 9. september er det derfor muligt at sende dine og jeres bud og forslag på, hvilke administrative regler på FGU-området, der kan forenkles, så det giver mening lokalt. Det sker som følge af aftalen mellem regeringen og alle Folketingets partier om at styrke FGU. Forslagene skal sendes til STUK, som behandler dem.

A.P. Møller Fonden har netop bevilget 15 millioner kroner til headspace Danmark til at videreudvikle projektet “Hvad kan jeg blive?”. Den har tidligere støttet selve etableringen af projektet. Formålet er at støtte unge på blandt andet FGU og EUD i deres valg af uddannelse gennem vejledning, så der er mindre risiko for, at de falder fra, men også at styrke trivslen på erhvervsuddannelserne.

Manglende danskfærdigheder kan være en stopklods for mange, der gerne vil uddanne sig til SOSU-hjælper eller -assistent. Derfor er VUC’er, SOSU-skoler og en række kommuner gået sammen om indsatser, der kan styrke danskfærdighederne hos både potentielle og nuværende SOSU-elever. Du kan høre om erfaringerne herfra på et webinar fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, den 27. august.