Kort fortalt

I Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik kan man nu finde karakterer for både grundforløbsprøverne og de afsluttende prøver på erhvervsuddannelserne på både skoleniveau og landsplan. Statistikken viser karakterer, fra EUD-reformen trådte i kraft i august 2015 og frem.

Har unge mentalt dårligt helbred i ungdommen, risikerer det at påvirke deres chancer for uddannelse og job senere i livet. Det fremgår af publikationen ’Status på Arbejdsmarkedet'. Den har undersøgt, hvordan det går unge ti år efter, de har angivet, at de har et dårligt mentalt helbred. Og tallene viser, at kun 56 procent er i beskæftigelse i forhold til 73 procent af jævnaldrende unge.

Andelen af unge mellem 15 og 24 år, som ikke er i uddannelse eller arbejde, er steget lidt i 2023. Det viser nye tal fra Styrelsen for It og Læring. De tal, der tidligere har været ude, er blevet korrigeret, så reelt drejer det sig om knap 43.000 – eller 6,3 procent af gruppen.

Knap halvdelen af alle ansøgere til erhvervsuddannelserne – 48 procent – har mere end 45 minutters transporttid til deres foretrukne valg af ungdomsuddannelse. For ansøgere til det almene gymnasium gælder det kun 12 procent. Tal fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at EUD er den ungdomsuddannelse med den største andel af ansøgere med lang transporttid.

Kerteminde Kommune udvider nu en prøveordning med samme arbejdstid fordelt på fire dage og gør den permanent. Medarbejderne får dermed mulighed for at holde en ekstra ugentlig fridag. Ulemperne har blandt andet været, at de lange arbejdsdage er hårde, og fordelene, at det er attraktivt for mange at holde fri tre dage i træk.

I 2035 vil der efter al sandsynlighed være færre elever på ungdomsuddannelserne. En fremskrivning fra Danmarks Statistik viser, at cirka halvdelen af landets kommuner vil opleve et fald i ungdomsårgangene på ti procent eller mere, hvilket vil udfordre institutionernes økonomi. Det er især antallet af unge i landkommunerne, der vil falde (15 procent), mens faldet i hovedstadskommuner og de store byer kun vil være omkring tre procent.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har evalueret de midlertidige initiativer med udvidelse af målgruppen for tre uddannelsesordninger under coronakrisen. Konklusionen er, at forsøgene ikke overordnet har medført, at flere langtidsledige har benyttet ordningerne. Men, skriver STAR, perioden har været præget af højkonjunktur og lav ledighed.

Hvordan får I et godt arbejdsmiljø, hvor der er bevidsthed om indflydelse, opmærksomhed på prioritering, udvikling og fællesskaber? Det kan blandt andre tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter inden for undervisningsområdet bliver klogere på ved BFAs temamøder i oktober og november. Her vil organisationspsykolog Malene Friis Andersen præsentere ny forskning på området og derudover fortælle om forskellige 'generobringsstrategier', hvis indflydelsen er udfordret.

Hvorfor blive håndværker? Det giver 20 elever og lærlinge deres svar på i foto- og bogform med titlen FAGLÆRT. Lige nu kan fotoudstillingen ses gratis på Kongens Nytorv i København, men herefter vil den turnere - blandt andet til Folkemødet på Bornholm. Det er den tekniske erhvervsskole TEC, der har valgt at hylde håndværkere på denne måde for at sætte gang i og nuancere debatten om håndværk ved mere personlige fortællinger.

Fra i dag koster det 2.000 kroner mere at søge om dansk statsborgerskab. Regeringen har indgået en ny aftale med Liberal Alliance, der betyder, at gebyret bliver hævet fra 4.000 til 6.000 kroner. Det bliver også dyrere at genansøge. Første genansøgning er gratis, de efterfølgende koster 3.000 kroner. Unge født eller opvokset i Danmark skal dog fortsat kun betale 4.000 kroner.

Regeringen har med 18 initiativer ønsket at bane vejen for, at flere unge kan få fritidsjob. Antallet er styrtdykket siden 1980’erne, så reglerne skal lempes, da fritidsjob kan give gode erfaringer i forhold til uddannelsesretning, lyder begrundelsen. En af ændringerne vedrører KUI. Den kommunale ungeindsats skal også kunne vejlede 13-17-årige om fritidsjob.

I sidste uge blev der på landets sprogcentre holdt indfødsretsprøve med 50 spørgsmål, der kan give adgang til dansk statsborgerskab. Man bliver blandt andet spurgt om, hvor H.C. Andersen blev født, og hvilken dag vi fejrer Kvindernes Internationale Kampdag. Men også, om en forælder for eksempel kan kræve, at kød i børnehaver er fra halalslagtede dyr, eller om man må sende sine børn på genopdragelsesrejse. Du kan også teste dig selv – om du ved nok om det danske samfund.