Velkommen tilbage til heltidsundervisningen
På Viborg Ungdomsskole har eleverne altid fået brunch om formiddagen. Det gjorde de før corona-lukningen. Og det gør de cirka 60 unge elever også i dag, hvor de igen er mødt op til blandt andet heltidsundervisningen.
Men det er også nogenlunde det eneste, der er, som det plejede at være.
- Vores elever regner med, at de skal tilbage til en normal hverdag, men det er det jo ikke. De første dage kommer til at gå med at tale om hygiejne, for vi vil ikke smide en masse lektier i hovedet på dem fra starten. Og så har vi lavet et alternativt skema med undervisning fra 8 til 12, fortalte lærer Jørgen Hede Sejbjerg, der er tillidsrepræsentant, før skolen åbnede.
Og det er ikke bare ved Viborg Ungdomsskoles sydindgang, at dørene blev åbnet i dag. Over hele landet har der været travlt i påsken med at gøre klar til en kontrolleret og gradvis tilbagevenden for både folkeskolens mindste klasser og daginstitutioner, men også de specialtilbud, der ligger i ungdomsskolernes regi.
Også her er der blevet målt op, rykket rundt på borde og stole, gjort rent, lagt nye planer og sat masser af spritdispensere op. Og også her har der været usikkerhed om, hvordan åbningerne bliver.
For det er en særlig gruppe af unge, der skal møde ind. Dem, som nogle med et lidt bredt begreb kalder de sårbare. Blandt andet unge, der har udvist risikoadfærd under coronaen, unge, der har haft svært ved at administrere et dagsforløb selv, unge med angstproblematikker og også for eksempel den elev, der ”fucking ikke vil møde op”, så hun kunne smitte sin familie, som en lærer fra Guldborgsund Ungdomsskole beskriver en af reaktionerne.
Jørgen Hede Sejbjerg har dog sammen med de 15 andre lærere i heltidsundervisningen, 10. klasse erhverv og Forskolen på Viborg Ungdomsskole set frem til genåbningen. Hvordan den så er forløbet, vender vi lige tilbage til.
Man har taget stort hensyn til lærerne
På landets øvrige ungdomsskoler er man også klar eller er ved at blive klar til åbningen, oplyser Jan Andreasen, som er formand for sektionen af lærere i heltidsundervisningen i Uddannelsesforbundet. Han har netop holdt videomøde med sin bestyrelse, som repræsenterer ni forskellige skoler på landsplan, og beskeden er den samme overalt: Lærerne er klar til at få det hele op at køre ordentligt igen. Men – som Jan Andreasen siger på linje med Jørgen Hede Sejbjerg – der er en række forandringer.
Det er en ny virkelighed, man skal tilbage til med færre timer og flere udendørs ting og for nogle også med mindre hold. Og mange vil starte med at snakke om hygiejne og sikkerhed, siger han, men tilføjer:
- Jeg er ekstremt positiv over den gode stemning, alle har arbejdet med at få det op at køre igen. Det kan være lidt svært, hvis der er kolleger, som synes, det er usikkert og utrygt at være i direkte kontakt med de unge. Det kan være, fordi de selv er oppe i årene eller har en i familien fra risikogruppen. Men der må jeg sige, at lederne generelt har udvist en enorm stor indlevelsesevne og tolerance og lyttet til, hvis nogle er bekymrede. Man har taget stort hensyn til lærere, som så har fået lov at lave noget andet, siger Jan Andreasen.
Han forklarer, at der jo stadig er elever, som skal have fjernundervisning, som de så kan stå for.
- Mit indtryk er, at man generelt har lyttet til ordene om, at åbningerne skal være langsomme, sikre og kontrollerede. Stor ros til mange ledelser, der har været på et kæmpe arbejde i påsken, lyder det fra sektionsformanden.
Små lokaler – midt i byen
Den kontrollerede åbning betyder, at nogle skoler først åbner i næste uge. Det gælder blandt andet det mindre alternative tilbud til folkeskolen på Guldborgsund Ungdomsskole med kun to heltidsklasser med otte elever i hver. Den senere åbning skyldes blandt andet, at ”der er noget rengøring, som skal på plads”, forklarer Simon William Jørgensen, som er lærer og tillidsrepræsentant.
Men også den fysiske udformning af de små undervisningslokaler, trappen, der er smal, og placeringen i midtbyen med få udendørsmuligheder er udfordringer.
Løsningen er lige nu, at grupperne bliver delt i to, så der er fire elever med hver to medarbejdere tilknyttet.
- Det giver mest mening umiddelbart i de små lokaler. Hvis der skal være to meter imellem, bliver det svært at placere eleverne, og så skal de helst ikke bevæge sig samtidig. I virkeligheden kommer det nok ikke til helt at holde, men vi er nødt til at prøve det, siger han og fortæller, at man også vil bruge et ekstra undervisningslokale, der normalt bruges til afgangsprøver, og rykker halvdelen af klassen derover.
Udendørspladsen ”lurer” man stadig lidt på. Men ungdomsskolen ligger på en gammel folkeskole, hvor socialpsykiatrien har haft tilbud, og her er terrasser med borde og bænke, som man kan bruge, og derudover ligger der blandt andet en skov med en tipi ti kilometer væk. Der kan man godt tage undervisning og praktiske opgaver med ud, forklarer han.
Hvordan har eleverne taget imod meldingen om åbningen?
- Det ved vi ikke rigtig endnu. Vi har lige sendt en sms ud til dem med beskeden om, at vi mødes på mandag, og at de får lidt flere detaljer i løbet af ugen. Der er én, der har meldt tilbage, at hun fucking ikke kommer, for hun vil kraftedeme ikke have corona og smitte sin familie. Så er det ligesom det. Men umiddelbart tænker vi, at de fleste gerne vil komme. De savner hverdagen og normaliteten i den, siger Simon William Jørgensen.
Risikoadfærd
Nogle af eleverne har holdt sig superisolerede, andre har været ”lige så flagrende sociale, som de altid har været”, og ikke alle har været lige gode til at holde retningslinjerne undervejs. På den måde er eleverne ”lidt jokeren” i åbningen, siger Simon William Jørgensen.
- De har ikke alle fanget konteksten af, at de trække flere hundrede smittetråde, når de er rundt med deres homies. Så der bliver noget opdragende i det. Vi har talt om procedurer for håndvask og afspritning, når de skal møde ind, og så må vi se, om vi kan gøre det til en del af hverdagen. Så kan vi i det mindste få reduceret risikoen for os.
Hvis de ikke overholder reglerne om social afstand, hvad kan I så gøre?
- Hvis vi har elever, som ikke vil indordne sig, så er det hjem. Det har vi stor forventning om, at der vil være forståelse for det. Nøgleordet er, at eleverne er her frivilligt, og hvis de ikke vil indordne sig, så må de gå hjem og komme igen dagen efter. Og så tager vi dialogen derfra, fortæller Simon William Jørgensen.
Lidt akavet
Samme besked lyder fra Jørgen Hede Sejbjerg fra Viborg Ungdomsskole forud for åbningen. Her har ledelsen givet hjemmel til at sende unge hjem, hvis de ikke overholder reglerne med at spritte af og holde afstand. Men i dag – efter åbningen – ser det ikke ud til, at der bliver brug for sådanne drastiske tiltag.
- Det er gået super. Det er en gruppe meget ansvarsbevidste unge, der er mødt frem. Fremmødet har været stort, og det virker til, at de unge har været meget klar over, at de skal ind til en ændret hverdag, siger Jørgen Hede Sejbjerg i dag – efter at de sidste elever har forladt bygningerne klokken 12.
Der har været enkelte episoder, hvor nogle er kommet lidt for tæt på hinanden, og man har trukket lidt på smilebåndet af de akavede situationer, der opstår, når lærer og elev har skullet stå med stor afstand og tale.
- Til brunchen var fire elever placeret ved hvert langbord med plads til otte. Så det lignede en arbejdsplads med et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men også der var alle elever meget respektfulde og ansvarsbevidste og overholdt retningslinjerne, siger Jørgen Hede Sejbjerg.
