Tilbage til ny normal på FGU
Har det været svært at vende tilbage til den nye normal-undervisning efter sommer, og har I haft dilemmaer i forhold til de nye corona-retningslinjer på skolen? Det har Uddannelsesbladet spurgt tillidsrepræsentanter fra forskellige skoleformer og områder af landet om.
Her er, hvad Katja Bremholm Henningsen, tillidsrepræsentant på FGU Aarhus, oplever.
- I Aarhus valgte man at lukke ned for ungdomsuddannelserne, fordi smittetrykket har været så højt. Men mens de øvrige uddannelser blev lukket ned i to uger – og netop har fået forlænget lukningen med to uger mere – lukkede FGU kun en uge.
- Så vi åbnede igen i sidste uge. Det undrede vi os over. Eksperterne siger jo, at 14 dage er en god periode til at observere, hvordan det går med smittetrykket. Vi fik også at vide, at vi faktisk ikke havde hjemmel til det af Børne- og Undervisningsministeriet. Vi er ikke en ungdomsuddannelse, men skal lægge os op ad folkeskolen, fordi det er vores niveau, og fordi vi har nogle særligt sårbare elever, der har godt af at møde ind.
- Vi har prøvet at formulere det med, at vores elevgruppe jo kommer fra et meget stort område, og nogle af dem kører i offentlig transport, der har omlagt ruter og er gået ned i kapacitet, fordi vi har haft smittede chauffører i Aarhus. Men hos os har man prioriteret det højere, at eleverne skal møde ind og have en struktureret hverdag og noget at stå op til.
Vores lokaler er ikke store
- Vi har derfor kørt halv skole. Men i dag kører vi med fuldt skema, hvor alle møder ind og følger deres skema. Det giver anledning til mange spørgsmål hos os lærere. Vi har på fællesmøder fået at vide, at der er købt værnemidler, og at hvis vi har det svært med mundbind, må vi købe nogle visirer. Men helt praktisk er vores lokaler ikke særligt store, og hvis eleverne sveder meget ved for eksempel dans, gøgl og cirkus, gør tanken om at proppe mig ind i et lidt for lille lokale lige efter de har svedt, faktisk ikke særligt tryg.
- Hos nogle lærere er der en murrende utryghed. Der er måske ikke helt en tillid til, at man bliver taget alvorligt nok af ledelsen, eller om det er et mundbind eller visir, vi skal bruge. Vi er jo tæt på eleverne. Vi ved jo også godt, at økonomien bløder på FGU, og den tanke strejfer da en, om det er det, der betyder mest.
Så det er mere eleverne end jer lærere, der bliver taget hensyn til?
- Ja, det må man sige. Sårbarheden går først og fremmest på eleverne – at de har brug for en struktureret hverdag og brug for at møde ind. Men der er mange af vores andre elever, der også sidder med angst eller OCD eller heller ikke kan lide, at de andre er tæt på.
- Ledelsen prøver at holde sikkerheden her. Skolen er inddelt i zoner, som man ikke må krydse ind over, og vi har ikke fælles spisning, ligesom eleverne ikke må interagere med hinanden, og det klarer de fint. Vi lærere er jo ikke ret meget sammen, man er i hvert sit lokale og holder ikke pause sammen, så man er ligesom sin egen lukkede kreds omkring sit hold.
Har reaktionen hos nogle lærere været, at ”det her vil jeg ikke”?
- Nej, det er vi ikke kommet til endnu.
