Lærere glæder sig til at komme tilbage

Hvilke forventninger har du i forbindelse med at komme retur?

Jeg tror, at det, der især kommer til at fylde, bliver det relationsopbyggende. Det har simpelthen ikke været nemt på elektroniske platforme, hvor kamera og mikrofon har skulle være slukket det meste af tiden, for at platformen kunne trække læsset. For de hold, som allerede var i gang inden corona, kunne det til nød gå. Men vi har også haft grundforløbshold, som startede op i april – rent virtuelt. Og dér forventer jeg at skulle starte forfra, hvad angår at bygge relationer, og jeg forventer et efterslæb på kontaktsamtaler. Kontakten mellem eleverne har også haltet. De savner sparringen fra kasserummet, og når de kommer tilbage, er det helt klart noget, jeg skal arbejde med.

Er der noget, du er særligt bekymret for?

Jeg er ikke så bekymret for den sociale kontakt og det faglige. Det skal nok gå. Men jeg kan være bekymret for, at eleverne forholder sig meget forskelligt til corona, og hvordan man tolker retningslinjer om for eksempel afstand. Nogle går i fuld kampberedskab mod corona og er måske nervøse, fordi de har udsatte pårørende – andre er måske lidt ligeglade. Det kan nok godt dele vandene og give nogle gnidninger.

Er der noget, du især glæder dig til?

Jeg glæder mig dybest set bare til at komme tilbage og ikke skulle undervise gennem en skærm. Det bliver dejligt at have fokus på håndværket og sanserne igen, for det har ved Gud manglet, og det skal bare være der, når man uddanner håndværkere, for at det kan være meningsgivende for dem. Og så har jeg savnet at arbejde med relationerne, så det glæder jeg mig også til.

Har du lært noget i denne periode, som du vil bruge fremadrettet?

Faktisk ja. Jeg har altid være lidt modstander af det digitale, for jeg mente, man hellere skulle ud at se og røre. Nu er jeg blevet tvunget udi at blive mere digital, og det har jeg haft godt af. Det er godt at få rystet posen og tage ting op til revision engang imellem, så det hele ikke kommer til at køre på rutinen.

Hvilke forventninger har du i forbindelse med at komme retur?

Jeg har i den grad haft brug for at se mine elever igen, for det har været en kæmpe udfordring med fjernundervisning for vores elevgruppe. Nogle har ikke engang haft en computer. Vores elever har brug for at være til stede fysisk, og min forventning har været at se nogle elever tilbage, som faktisk glædede sig til at se hinanden – og mig. Dét er i den grad blevet indfriet, og der var 100 procent fremmøde i dag (første dag tilbage, red.), og det er vi altså ikke vant til. 

Er der noget, du er særligt bekymret for?

Ja, at corona-krisen har haft for store konsekvenser for det faglige og mine elevers evne til at stå op, møde til tiden og arbejde målrettet – at være livsduelige og uddannelsesparate. Det kommer til at kræve en kraftudfoldelse for nogle af eleverne – især dem, som skal videre lige om lidt, og står til bare at blive bedømt efter deres standpunktskarakter. Og for nogle vil det måske være bedst at tage et halvt eller helt år mere, og så håber jeg, at vi har nogle kommuner, som vil lytte. For det er synd for eleverne, som har været udsat for en ny uddannelse, som ikke kørte fra starten plus corona. Det er altså kaos plus kaos og ikke deres skyld.

Er du bekymret for dig selv?

Ja, især fordi der en overgang var tale om, at vi skulle begynde en uge før alle andre, og jeg har en søn i risikogruppen. Jeg har været bekymret for, om vi var klar. Det synes jeg nu, vi er – med elever på skift og afstand og hygiejne. Men krisen har gjort noget ved alle, for det har været voldsomt – selv for en som mig, der normalt ikke er bekymret.

Er der noget, du især glæder dig til?

Ja, at se mine kolleger og elever. Jeg er ansat til at have med mennesker at gøre, og det foregår altså, når man kan se hinanden i øjnene og give et klap på skulderen. Og ja, vi er blevet og bliver bedre til digital undervisning. Helt sikkert. Men det er altså ikke fremtiden på FGU med vores elevgruppe.

Har du lært noget i denne periode, som du vil bruge fremadrettet?

Vi er blevet sindssygt gode til at samarbejde og holde møde på Microsoft Teams. Vi er blevet vanvittigt skarpe og effektive til at holde gode og konstruktive møder, og for min skyld kunne mødeaktiviteten godt fremover foregå på Teams. Det er, som om det bliver mere effektivt, fordi man fokuserer og kun slår mikrofonen til, når man virkelig har noget relevant at sige. Jeg har også personligt overvejet, at man kunne blive bedre til at optage noget af undervisningen, så eleverne eksempelvis kunne se matematiktimen fra om morgenen igen om eftermiddagen, hvis de havde behov for det.

Hvilke forventninger har du i forbindelse med at komme retur?

Jeg tror, at det, der vil fylde mest, er at få bygget kursisternes studiekompetencer op igen, fordi de er kommet så meget ud af rutinerne. Det sker hurtigt for de sårbare kursister – og de har været væk længe. Og for mange af dansk som andetsprog vil gælde, at de skal sprogligt kickstartes igen. De to efterslæb vil der være. Til gengæld forventer jeg også, at kursisterne er rigtig glade og taknemmelige for at komme tilbage, for de fleste synes, det har været rigtig svært at være væk og har pointeret, at det her netop viser, hvorfor de ikke valgte et online forløb. De har brug for det fysiske fremmøde og den mulighed for hjælp, det giver.

Er der noget, du er særligt bekymret for?

Ikke andet end at skulle ud blandt mennesker igen. Før var det svært at vænne sig til at lukke ned, når man er vant til at have stor social kontakt – nu er det den modsatte øvelse. Men når man først har krydset grænsen, tror jeg hurtigt, man finder ind i rutinerne og relationerne igen.

Er du bekymret for dig selv?

Nej, der skal tænkes over nogle fysiske rammer, for meget af det undervisning, jeg laver, foregår i tæt fysisk kontakt. Det er for eksempel svært at hjælpe en med at skrive på en computer, hvis der skal være en meters afstand. Men de rammer forventer jeg, at min leder og arbejdsmiljørepræsentant tager stilling til.

Er der noget, du især glæder dig til?

Endelig at kunne hjælpe mine kursister ordentligt igen. At skulle fjernundervise de kursister, vi har, er ikke super tilfredsstillende. Vi gør det så godt, vi kan, og taler med dem på alle mulige platforme, men det er bare ikke det samme. Det er blevet meget tydeligt, hvad man kan digitalt, og hvad man ikke kan. Digitalt kan jeg godt ”stille truget frem”, men jeg kan ikke hive hesten hen til det. I klassen kan jeg langt bedre afdække deres spørgsmål, gå hen og se, hvad de laver, og give et lille skub i den rigtige retning. Der er en grund til, at vi underviser i det fysiske rum, og det er blevet meget tydeligt for både os og kursisterne.

Har du lært noget i denne periode, som du vil bruge fremadrettet?

Ja, der er helt sikkert nogle digitale muligheder, vi har fået afprøvet, og vi har udviklet alverdens nye typer af opgaver, som vi også kan bruge, når vi møder frem til tilstedeværelsesundervisning. Men primært er jeg blevet bekræftet i, at fysisk tilstedeværelse er ret vigtigt for at bedrive god undervisning – i hvert fald for vores sårbare kursister som skal håndholdes.

Hvilke forventninger har du i forbindelse med at komme retur?

Jeg forventer, at der er en masse retningslinjer, som skal efterleves, og jeg har en formodning om, at vi skal starte blødt op i en ny virkelighed og en ny måde at stå i undervisningen på.

Er der noget, du er særligt bekymret for?

Jeg er mest bekymret for, om retningslinjerne kommer til at begrænse os i undervisningen og i at organisere den. Vi har jo mange metoder i spil – gruppearbejde, hvor man har virkelig tæt kontakt med hinanden, og kursisterne, som går rundt i undervisningen, og som skifter plads hele tiden. Vi skal nok tænke undervisning på ny, som vi gjorde, da alt pludselig skulle være online. Nu skal vi den anden vej uden nødvendigvis at kunne gå tilbage til det, der var, fordi der er så mange retningslinjer. Men det er tilvænning, og jeg er fortrøstningsfuld.

Er du bekymret for dig selv?

Overhovedet ikke – jeg har fuld tillid til ledelsen her. Den har håndteret det rigtig godt. Og selv om vi som lærere har en hverdag, hvor vi møder utroligt mange mennesker, forventer jeg, at vi kan håndtere det.

Er der noget, du især glæder dig til?

Til at se alle. Som underviser er man i kontakt med så mange mennesker hele tiden og vant til jævnlig sparring med kolleger. Alt det kræver nu mail, telefon eller virtuelle platforme. Jeg glæder mig så meget til den nemme adgang til både kursister og kolleger.

Har du lært noget i denne periode, som du vil bruge fremadrettet?

Det er blevet tydeligt, hvilke styrker der ligger i onlineundervisningen, og hvordan blended learning kan fungere rigtig godt for nogle af vores kursister, mens andre profiterer bedst af ren tilstedeværelsesundervisning. Og så har jeg set nye sider og styrker ved min arbejdsplads, og jeg har været glad for den måde tingene er blevet håndteret på løbende og med åben dialog.

Hvilke forventninger har du i forbindelse med at komme retur?

Jeg glæder mig til at se kursisterne igen. Jeg er sikker på, at folk bliver rigtig glade for at se hinanden igen, og jeg tror, det bliver helt problemfrit at genskabe fællesskabet. Jeg har maksimalt seks elever på mine hold, og mange af dem kender jeg godt, fordi jeg har undervist dem af flere omgange.

Er der noget, du er særligt bekymret for?

Jeg er ikke bekymret for mig selv. Faktisk er jeg ret ubekymret, og jeg hører til dem, der synes, at vi kunne være startet meget tidligere. Vi har et stort lokale, og vi er alle sammen voksne mennesker, som godt kan finde ud af at vaske hænder, holde afstand og spritte af. Jeg har selv haft mulighed for at sidde på skolen under nedlukningsperioden og har arbejdet derfra.

Er der noget, du især glæder dig til?

Jeg glæder mig til igen at være sammen med kursisterne. Jeg er vant til at arbejde meget alene, så det har ikke været så anderledes. Jeg arbejder et meget lille sted, og min ene kollega, har jeg mødtes online med under nedlukningen, så det er mine kursister, jeg glæder mig til at være sammen med og til igen at kunne give den undervisning, som de har tilmeldt sig. Altså individuelt tilrettelagt undervisning, men på hold som giver gode muligheder for at arbejde sammen og diskutere emner. Og i forhold til engelsk tale sammen i en mindre gruppe.

Hvad har du lært af denne periode?

Måske at man skulle være bedre forberedt, men det kan jo ikke lade sig gøre. Så når vi vender tilbage, skal vi naturligvis tale om, hvordan vi skal gribe det an næste gang. Mine elever er voksne ordblinde, der frivilligt tager dansk og engelsk undervisning ved siden af arbejdet, og da ingen havde meldt sig til online-undervisning, har det selvfølgelig været lidt af en udfordring for alle. Det er nemlig rigtigt svært at skulle lære to ting på en gang, altså både lære hvordan onlineundervisning på for eksempel Teams fungerer og så lære dansk eller engelsk. Det er for eksempel rigtig svært at konversere i en gruppe online, hvis niveauet er meget lavt hos deltagerne. Derfor har jeg også arbejdet på andre måder med hensyn til den enkelte.