Uddannelsesforbundet: Udnyt potentialet i de pædagogiske uddannelser
Nyansatte lærere på erhvervsuddannelserne og hos AMU-udbyderne kommer ofte direkte fra en ansættelse hos eksempelvis en håndværksmester eller i en butik.
Af den grund kan de naturligt nok mangle de pædagogiske værktøjer, de skal bruge i faget som lærer. Men de værktøjer skal en Diplomuddannelse i Erhvervsrettet Pædagogik (DEP) eller et supplerende DEP-modul forsyne faglærerne med.
Ifølge Uddannelsesforbundet er de store gevinster ved DEP’en de pædagogiske og didaktiske redskaber, som både bruges sammen med elever og kolleger.
- Ved at uddanne lærerne til at gøre deres undervisning mere spændende og lærerig, bliver både lærere og elever gladere, og frafaldet falder. Lærerne får et arbejdsmiljø, hvor de kan tale fagligt sammen og samtidig udveksle faglighed på tværs af deres håndværksfag, og eleverne får større udbytte af undervisningen, når lærerne kan differentiere undervisningen til de forskellige elever, påpeger næstformand for Uddannelsesforbundet Morten Bay.
Hvad er DEP og kompetenceløftet?
- Siden 2010 har det været et krav, at nyansatte lærere skal have erhvervspædagogiske kompetencer svarende til mindst en gennemført Diplomuddannelse i Erhvervsrettet Pædagogik (DEP). Med den erhvervsskolereform, som blev indgået i 2014 og trådte i kraft i 2015, blev dette krav gjort permanent.
- Lærere, der allerede har taget en erhvervspædagogisk uddannelse inden 2010, behøver ikke at tage en hel DEP, men skal dog gennemføre et DEP-modul på 10 ECTS-point. Dette kompetenceløft skulle oprindeligt have været udmøntet med udgangen af 2019, men i 2019 fik skolerne mulighed for en forlængelse til udgangen af 2020. Dermed skal alle lærere ansat inden 2010 have taget modulet inden årets udløb.
En evaluering fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) viser da også, at 71,5 procent af lærerne har drøftet udbyttet med deres kolleger.
- Men det er ikke nok at tale pædagogik med kollegerne. At udvikle nye undervisningsforløb og didaktik kræver, at man får lov at prøve det af og får rum til at reflektere over det, fastslår Christina Hartmann Nielsen, som er specialkonsulent ved NCE.
Rigtige rammer er afgørende
For at lærerne for alvor får lært at bruge de redskaber, de får med sig hjem fra de pædagogiske kurser, er det dog ifølge Morten Bay afgørende, at de får stillet de rigtige rammer til rådighed. Ikke mindst i form af tid til uddannelse og pædagogisk vejledning ude på skolerne.
Derfor bekymrer det Uddannelsesforbundet, at evalueringen fra NCE viser, at knap to ud af tre af lærerne, NCE har haft på kursusbænken i foråret, ikke oplever, at de får drøftet deres pædagogiske efteruddannelse med deres ledelse.
- Det er en fælles opgave for os alle sammen at støtte lærerne i at få taget deres pædagogiske efteruddannelse og se på, hvordan de kan bruge deres nye kompetencer ude på skolerne. Der er ledelserne nøglen, påpeger Morten Bay.
Fem råd fra forbundet
På baggrund af en undersøgelse, som Uddannelsesforbundet har foretaget med fokusgruppeinterviews med 31 lærere, har forbundet samlet fem anbefalinger til erhvervsskolerne og AMU-udbyderne.
- Tid og ro: Lærerne skal have den nødvendige tid til at forberede sig til efteruddannelse. På deltidsforløbene er det desuden afgørende, at skolens skemalægning tager højde for, hvornår den enkelte lærer er af sted på uddannelse. Ellers bliver resultatet, at lærerne ikke kan følge undervisningen på DEP’en.
- Faglige kollegaskaber: Faglige vidensdelingsmøder for lærerne bør sættes i system, hvis lærernes kompetenceløft skal sætte sig spor i dem og på skolen. På møderne kan lærerne med afsæt i et fælles pædagogisk sprog folde sig ud og sparre om aktuelle pædagogiske problemstillinger på skolen.
- Forbered lærerne: For en del af lærerne er det nyt land selv at skulle tilbage på skolebænken. Derfor gør det en stor forskel at forventningsafstemme og systematisere et netværk af mere erfarne kolleger, som kan vejlede før, under og efter uddannelsen.
- Vis interesse: Oprigtig interesse fra ledelsens side i forhold til den enkeltes lærers kompetenceudvikling er med til at sikre, at læreren oplever, at det er meningsgivende at bruge tid, kræfter og ressourcer på pædagogisk efteruddannelse. Læs gerne den afsluttende opgave, og husk også løbende at spørge til, hvordan det går med uddannelsen.
- Glem ikke udbyttet: Der er meget at vinde ved lærernes pædagogiske kompetenceudvikling. Lærerne bruger deres egen praksis som lærer som afsæt for deres erhvervspædagogiske uddannelse. Så der vil uden tvivl være meget at hente i forhold til at udvælge og igangsætte relevante udviklingsopgaver på skolen.
Næstformanden understreger dog, at landets erhvervsuddannelser griber efteruddannelsen af deres lærere meget forskelligt an. Han henviser til en undersøgelse, som Uddannelsesforbundet har foretaget i form af interviews af 31 lærere.
- Den viser, at man i den ene ende af spektret på nogle skoler i høj grad har overladt det til lærerne selv at få taget den pædagogiske efteruddannelser, forklarer Morten Bay og uddyber:
- I den anden ende af spektret ser vi skoler, der giver lærerne vejledning, hjælp og støtte. De skoler følger op på opkvalificeringen, og når lærerne har skrevet deres opgaver, bliver de præsenteret for det øvrige lærerkorps. Og på nogle skoler tager ledelsen endda initiativ til, at lærernes nye læring kommer i spil både hos læreren selv og hos dennes kolleger.
Lederne kan ikke genkende billedet
Hos erhvervsskolernes lederorganisation DEG påpeger man, at der kan være en del usikkerhed forbundet med NCE's evaluering.
Det fremgår for eksempel ikke, om lærerne savner sparring fra den øverste ledelse eller deres nærmeste ledere. Samtidig bemærker lederorganisationen, at ledelserne har MUS-samtaler med medarbejderne en gang om året.
- Hos os for eksempel diskuterer vi i ledelsen kompetencestrategien en gang om året, hvorefter vi taler om kompetencer med medarbejderne ude i afdelingerne. Så der er der jo en dialog, og jeg er derfor ikke helt sikker på, at billedet er korrekt set over et år, siger Hans Chr. Jeppesen, som er formand for HR og økonomiudvalget i DEG og til dagligt direktør for EUC Nordvest.
DEG: Lærerne har også selv et ansvar
Han hæfter sig desuden ved, at en ledelse ikke kan sende en medarbejder på efteruddannelse i flere uger, uden at de planlægger det sammen.
- Så vil det også være helt naturligt, at læreren efterfølgende retter henvendelse til sin leder, hvis læreren har noget, han eller hun gerne vil drøfte, mener Hans Chr. Jeppesen.
Læreren har efter hans mening altså også selv et ansvar for at vende sin efteruddannelse, hvis læreren mener, at der er behov for det.
- Men derfor har ledelserne efter min mening selvfølgelig også et ansvar for at drøfte medarbejdernes kompetenceudvikling mindst en gang om året, påpeger Hans Chr. Jeppesen.
Forbundet: Ministeriet bør føre tilsyn
Hos Uddannelsesforbundet efterlyser man, at Børne- og Undervisningsministeriet tjekker kvaliteten af de pædagogiske efteruddannelser.
- Med de mange millioner, man bruger på det her, så undrer og bekymrer det mig, at ministeriet ikke laver et løbende kvalitetstjek af, hvordan det går med opkvalificeringen, hvad lærerne og skolerne får ud af det, og hvad eleverne får ud af det, siger Morten Bay.
Det bør ministeriet efter hans mening tage ansvar for – også selv om erhvervsskolerne er selvejende institutioner.
- Ministeriet har jo en forpligtigelse til at følge med i, at skolernes undervisning har en vis kvalitet, ligesom det skal sikre, at bekendtgørelserne bliver overholdt, påpeger Morten Bay.
DEG: Tidsrum for gennemførelse bør skrues op
Hos lederorganisationen DEG hilser man et tilsyn med DEP’en velkommen.
Men her ser man dog hellere, at Børne- og Undervisningsministeriet revurderer, at DEP’en skal gennemføres inden for fire år.
- Vi ved, at der er folk, der siger nej til at blive ansat hos os, når de hører om det krav. Tager du for eksempel en murer, som er fantastisk dygtig til murerfaget, så mangler vedkommende typisk fag på gymnasialt niveau, som han/hun så må tage i sin fritid. Så når vedkommende skal bruge et eller to år på det, inden han eller hun kan gå i gang med selve DEP’en, kan DEP’en ikke nås på fire år, forklarer Hans Chr. Jeppesen.
DEG efterlyser derfor, at ministeriet skruer gennemførelsestiden op fra fire til fem år.
