Peters pædagogiske efteruddannelse er sat i system
For dygtige håndværkere, der brænder for at give deres faglige viden videre – men måske mangler de didaktiske og pædagogiske værktøjer – er diplomuddannelsen i pædagogik (DEP) et afgørende rygstød. Her får lærerne nemlig inspiration til at skabe sunde relationer med eleverne og reflektere didaktisk, så de kan medvirke til at skabe frugtbare læringsmiljøer.
Det mener man på Roskilde Tekniske Skole, som derfor arbejder med at sætte lærernes pædagogiske efteruddannelse i system.
Blandt de af Roskilde Tekniske Skoles undervisere, som har taget DEP’en, er 34-årige Peter H. Larsen. Han underviser i teknisk design på både grundforløb og hovedforløb og er instruktør i skolepraktikken.
Skulle lidt overvindelse til
I begyndelsen var det imidlertid lidt en overvindelse for ham at tage på efteruddannelsen.
- I det første modul var der rigtig meget tekst og teori. Så i begyndelsen gav det ikke ret meget mening. Men det gjorde det allerede da jeg kom på andet modul, hvor jeg kunne se, hvordan jeg kan bruge teorierne, fortæller Peter H. Larsen.
Han er fra sin egen uddannelse godt nok vant til et meget teknisk pensum.
- Men forskellen er den måde, man skriver projekter og opgaver på på DEP’en. Det er mere akademisk, end hvad jeg har været vant til, forklarer Peter H. Larsen.
Praksisnære udfordringer
På trods af sit forbehold er han endt med at synes, at han har fået et stort udbytte af DEP-forløbet.
- Det har været meget positivt, at det har bestået af praksisnære udfordringer, jeg har i min daglige undervisning, fortæller han.
Eksempelvis havde han på fjerde modul et tværfagligt projekt om digitalisering. Her var Peter H. Larsen i gruppe med en underviser med bioteknisk baggrund og en underviser, som var automekaniker. Sammen skulle de udvikle et biobrændsel.
- Her lærte vi, hvordan vi kan få vores elever til at videodokumentere deres arbejde eller lave en fælles podcast, vi kan evaluere elevernes processer ud fra. Det lærte jeg rigtig meget af – også om tværfaglig undervisning, som jeg bruger nu, fremhæver Peter H. Larsen.
På DEP’en har han også lært at planlægge sin undervisning og arbejde med at udvikle de sociale relationer til og mellem eleverne.
Efteruddannelse sat i system
Undervejs i sin efteruddannelse har han sparret med sin pædagogiske vejleder om, hvad han kan bruge sin nyerhvervede kunnen til. Og det er ikke helt tilfældigt.
På Roskilde Tekniske Skole er den pædagogiske efteruddannelse nemlig sat i system bestående af tre led: motivation inden kurset, hjælp undervejs i kurset og videndeling efter kurset, fortæller Trine Juul Røttig, pædagogisk chef ved Roskilde Tekniske Skole.
Allerførst afholder skolen en samtale med læreren, inden han eller hun tager på efteruddannelsen. Til stede er også lærerens uddannelsesleder og pædagogiske vejleder. Her taler de både om indhold – hvad læreren skal igennem, og hvad uddannelsen handler om – og at lærernes pædagogiske og didaktiske evner er vigtige for skolen, der har visse ambitioner som uddannelsesinstitution.
Motivation kommer først
- En vigtigt del af motivationen er at skabe mening med efteruddannelsen. Det gør vi ved at se på problemer, som læreren i forvejen har, og som kan tages med på kurset, forklarer Trine Juul Røttig.
Desuden taler uddannelseslederen og den pædagogiske vejleder med læreren om dennes tidligere erfaringer med pædagogik på et teoretisk plan.
- Har de for eksempel dårlige erfaringer med skole, taler vi om, hvilket indhold de skal igennem, hvorfor det giver mening, og hvad de tænker om det, fortæller Trine Juul Røttig.
Hjælp undervejs og efter
Herefter planlægger de et samarbejde mellem læreren og den pædagogiske vejleder. Ofte vil det være i form af, at vejlederen observerer undervisningen, hvor læreren anvender nogle af de redskaber, han eller hun har lært på efteruddannelsen.
- Vejlederen forsøger at bygge bro mellem det teoretiske og det praktiske. Det prøver vi at systematisere allerede på formødet, fordi det er en stor opgave at få det, man lærer på et kursus, oversat til hverdagen. Og det synes vi ikke, lærerne skal stå alene med, forklarer Trine Juul Røttig.
