Tilbage til ny virkelighed
Marts 2020. Fra den ene dag til den anden skulle lærere landet over konvertere deres tilstedeværelsesundervisning til digital fjernundervisning. Ikke fordi en leder eller politiker jagtede besparelser, men fordi Danmark var ramt af corona, og smitten skulle begrænses.
Selv hvor lærernes erfaringer med teknik og digital undervisning var sparsomme, lagde alle sig i selen for, at det skulle lykkedes. Dét afsæt har haft stor betydning for, hvad der er kommet ud af fjernundervisning, forklarer professor i Viden, Læring og IT på Syddansk Universitet (SDU) Nina Bonderup Dohn.
- Fordi det at skulle undervise digitalt var koblet op på et udefrakommende krav, som alle forstod og fandt nødvendigt, blev det ikke som udgangspunkt mødt med modstand. Det har været ret afgørende i forhold til at få nogle erfaringer med digital undervisning, fortæller Nina Bonderup Dohn.
Derfor skal du læse om, hvordan du kommer tilbage på jobbet
Corona-krisen har vendt op og ned på hverdagen. Forskere taler om en arbejdsmæssig koldbøtte. Mange har arbejdet hjemmefra i meget lang tid, og nu åbner flere arbejdspladser gradvist igen. I dette tema sætter Uddannelsesbladet fokus på, hvilke erfaringer og udfordringer tiden har givet, og hvad du skal være opmærksom på, når du vender tilbage til arbejdspladsen.
Omstillingen har ifølge Nina Bonderup Dohn blandt andet bekræftet det, forskerne allerede vidste, nemlig at god digital undervisning er dyrere end tilstedeværelsesundervisning, fordi det kræver langt mere forberedelse.
- Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad lærerne gør, det handler også om at understøtte de processer, der foregår mellem eleverne. Og man kan ikke gribe situationen på samme måde digitalt som i tilstedeværelsesundervisning, siger Nina Bonderup Dohn og uddyber:
- Man er også nødt til at kommunikere mere på forhånd, så man er sikker på, at eleverne forstår, hvad de skal gøre, for man kan ikke lige så let opdage det og hjælpe dem, hvis de ikke gør det.
Nødundervisning under corona-krisen
Selv om lærerne ifølge Nina Bonderup Dohn har udført meget kvalificeret nødundervisning, så har langt den meste undervisning under coronakrisen været nødundervisning.
Den har været kendetegnet ved at være en udvidet form for lektieskole, hvor læreren stiller en opgave, som eleverne hver især kan arbejde med, forklarer forskningschef for Forskningscenter for Pædagogik og Dannelse Andreas Rasch-Christensen.
Han er ikke i tvivl om, at lærerne kommer tilbage til et efterslæb. Spørgsmålet er bare, hvor stor det bliver.
- Fagligheden er måske det mindste. Jeg tror ikke, at vi kommer til at se unges faglighed i frit fald, men nu hvor der er gået så lang tid, begynder det at blive udfordrende også for de bedste elever. Lige gyldigt hvor dygtig man er, bliver det svært at holde motivationen med en meget ensformig undervisning, siger Andreas Rasch-Christensen.
Fokus på fællesskabet
Især dem, der har udfordringer med at fordybe sig, vil have det ekstra svært. Men det sociale, det savn som mange udtrykker i forhold til fællesskabet, kan ikke erstattes med noget digitalt, og det, mener Andreas Rasch-Christensen, er det vigtigste at have fokus på, når lærerne vender tilbage til klasselokalerne.
- Når de kommer tilbage, skal de have fokus på at få genskabt fællesskabet. Det er en stor opgave, men man skal huske, at det ikke er demotiverede unge, der kommer tilbage, men nogle der har et savn.
Lærerne vil sikkert have en fornemmelse af, hvor eleverne er fagligt, mener professor på SDU Nina Bonderup Dohn. Hun peger derfor også på, at lærerne først og fremmest skal have fokus på at få skabt et godt læringsrum.
- En klassesituation hvor eleverne interagerer med hinanden. De skal være opmærksom på at få etableret sociale fællesskaber og derefter et fælles fagligt niveau, siger Nina Bonderup Dohn.
Et fælles ansvar
For den enkelte lærer kan det føles som en stor mundfuld at skulle tilbage til skolen og eleverne og at skulle løbe det op, der må være tabt. Og det er vigtigt at huske, at selv om uddannelsesinstitutionerne åbner, så er de stadig undtaget fra standarderne. Man kan sige, at der er en pædagogisk undtagelsestilstand, forklarer Andreas Rasch-Christensen.
- Det er vigtigt, at lærerne ikke føler, at de står alene med ansvaret for at indhente efterslæbet. Og så må de acceptere, at det har været en nødsituation, og at man ikke med et trylleslag kan indhente det tabte.
Skoleledelsen har ansvar for både at skabe nogle sundhedsforsvarlige rammer og retningslinjer for medarbejderne og det fysiske arbejdsmiljø, men også for at skabe nogle rammer for det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø, fortæller Martin Mølholm, der er arbejdslivsforsker på Aalborg Universitet.
- Det betyder, at ledelsen ikke kun skal tage hånd om de medarbejdere, som er udsatte, men også de medarbejdere, som er utrygge ved at vende tilbage. Og det er en del af opgaven: at skabe nogle rammer, som giver et trygt socialt arbejdsmiljø.
Brug de gode erfaringer
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Hjemsendelsesperioden har givet en erfaring og nogle nye rutiner med digital undervisning, som under andre omstændigheder kunne have taget mange år at få. Og de erfaringer skal man huske at tage med videre, pointerer Nina Bonderup Dohn.
- Når man skal tilbage, skal man ikke tilbage til det, der var. Man skal huske at bruge de gode erfaringer i det nye. Det er ikke sikkert, at alt skal foregå fysisk. Måske kan man understøtte praktikforløb bedre digitalt. Der kan også være nogle elever, som har sociale udfordringer, og hvor onlineundervisningen har vist sig at være bedre betingelser, siger Nina Bonderup Dohn.
Også Martin Mølholm mener, at man kan tage noget ”endog særdeles positivt” med sig fra krisen.
- Den har været en demonstration i fleksibilitet, omstillingsparathed og arbejdsomhed. Jeg tror, at rigtig mange ledere i alle typer af organisationer er blevet overraskede over at se, hvor kompetente og ansvarlige medarbejdere, deres arbejdsplads er beriget med, siger han og uddyber:
- Dét håber jeg så, vi tager med os: At vi lykkes bedre både individuelt og som fællesskab, når vi møder hinanden med tillid, og stoler på, at hver eneste af os altid ønsker at gøre sit bedste.
