”Skal jeg kalde dig Danniella eller Daniel?”
Der er ikke behov for at undervise i blomsten og bien til voksne elever. Men der er andre forhold omkring køn, krop og seksualitet, der kan være behov for at tale om, mener Sanne D. Larsen, der ses på fotoet øverst i artiklen. Hun underviser på gartneruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole.
- Seksualitet er efterhånden ret flydende. Gartneruddannelsen bliver ofte betragtet som sådan en lidt terapeutisk uddannelse, fordi man kommer ud og får lidt jord under neglene. Så vi har faktisk en del elever, som er i gang med et kønsskifte. Der kan vi da godt tåle lidt efteruddannelse i, hvordan man skal håndtere det. Er det okay at sige til eleverne: ”Det kan godt være, at der står Daniel på vores holdliste. Men skal jeg kalde Danniella”?
- Vores elever på gartneruddannelsen er typisk fra 25 år og opefter. Mange af dem har selv børn og familie. I den kontekst åndsvagt at fortælle om blomsten og bien.
- Skal seksualundervisningen være i den klassiske forstand med prævention, og hvordan får man børn, hører det efter min mening folkeskolen til.
- Men man kunne godt tænke det med ind i, at erhvervsuddannelserne skal være med til at danne eleverne til et erhverv, deres retorik ude i erhvervene og som forberedelse til, hvad de kan blive mødt af i eksempelvis plakater med nøgne bryster i en skurvogn.
- Jeg synes ikke, at det skal ligge i et separat fag. Jeg synes, det skal ligge implicit i undervisningen, i dialogen med eleverne, i kontakttimer og i det hele taget i relationsarbejdet med eleverne.
”Hvor skal de unge lære en ordentlig tone hvis ikke på skolen?”
Nogle elever synes, at det er harmløst drilleri. Men en biseksuel elev fortalte de andre, at han faktisk helst var fri, at de brugte ordet bøsse som skældsord, fortæller Jannik True Blumensaadt, som er lærer for vvs-specialister på Roskilde Tekniske Skole.
- Jeg har en enkelt gang undervist i arbejdsmiljø og i den forbindelse talt om krænkende adfærd. Til at starte med havde de svært ved at se, at der overhovedet skulle være et problem.
- Så jeg prøvede at angribe den lidt fra siden i stedet for. Jeg spurgte: ”Hvis vi nu er på en byggeplads, hvor der ikke er nogen kvinder, kunne der så være seksuel chikane?” Svaret lød: ”Så er der ikke noget.” Så spurgte jeg: ”Hvad hvis der er nogen, der for eksempel er homo- eller biseksuel?” Denne gang lød svaret: ”Dem er der jo ikke nogen af.” Jeg spurgte: ”Hvordan ved du det? Tror du, man har lyst til at stå frem med sin seksualitet, hvis det fyger omkring med nedladende udtryk?”
- Det afviste eleverne som harmløst drilleri. Men der var tilfældigvis en biseksuel elev i klassen, som stod frem. Til at starte med var der noget småfnisen. Men det stoppede hurtigt. Jeg spurgte ham, hvordan han oplevede det, hvis folk brugte ordet bøsse som skældsord. ”Jamen, det oplever jeg ofte, men det generer mig ikke”, svarede han. Jeg spurgte: ”Men vil du hellere være fri for det?” Og det ville han faktisk.
- Det var en øjenåbner for resten af klassen. Det var ikke et spørgsmål om, hvad de synes, var kutyme, men et spørgsmål om hvem det kunne krænke. Det havde vi en god snak om.
- Jeg har selv været i byggebranchen og har mærket, hvor lidt fokus der er på krænkelser. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at få med på vore uddannelser. For hvis de unge ikke får det her, hvor skal de så få det? De har det ikke altid med hjemmefra.
”De ville finde det grænseoverskridende at tale om homoseksualitet”
Der kan bestemt være behov for at tale om krænkelser og grænser med de unge, som ville blive udfordret, men være med på den, mener Anne Grethe Sørensen, matematiklærer på FGU Vestegnen.
- I konkrete situationer taler jeg allerede med eleverne om følelser. En dag var der et par af drengene, som lavede en joke, hvor ordet doggystyle indgik. Det var der en pige, som ikke vidste, hvad betød. Drengene begyndte at grine. Så kunne hun godt se, hvor det bar hen, og sagde, at hun ikke ville vide det. Men den ene dreng begyndte at fortælle hende det alligevel. Der måtte jeg gå ind og sige, at han måtte respektere, at hun ikke ville høre det.
- Men jeg er sikker på, at eleverne har brug for og gerne vil være med til at diskutere krænkelser og grænser. Jeg tror, at det ville sætte brand i dem og sætte gang i diskussioner om, hvor grænserne går, og hvad samtykke omfatter. Den ville de være helt med på, selv om jeg skulle pille dem ned fra gardinerne indimellem.
- De hold, jeg har nu, ville nok også synes, det var grænseoverskridende, hvis jeg satte for eksempel homoseksualitet til debat som det aller første. Jeg ville nok starte med grænser – at sætte grænser, markere grænser og acceptere, at andre har grænser.
- At undervise i samleje og kønssygdomme, ligesom den seksualundervisning jeg fik i folkeskolen i 70’erne, ville jeg derimod absolut ikke have det godt med. Mange af eleverne på mit hold har en andetsproget baggrund. Og jeg tror, at der ville sidde flere, som ville føle det som et overgreb. Og der er både piger og drenge, så de vil ikke kunne tale frit.
”Ikke nødvendigt at skolen sætter tid af til at lære unge hvordan de taler til hinanden”
Det kan være en god idé at tale med de unge om, hvordan man indgår i relationer. Men deres sprogbrug er grundlæggende deres eget anliggende og ikke skolens, mener Jan Hadberg, som ses på fotoet ovenover. Han underviser i dansk og engelsk på Roskilde Tekniske Skole.
- De unge har mange spørgsmål omkring ikke kun sex, men også det at være i forhold. Der er masser af ting, som de er i tvivl om eller usikre på, fordi de har den alder, de har, og måske ikke har været i så mange forhold.
- De spørger for eksempel til de sociale spilleregler: ”Hvordan gør man, når man er til fest som par? Er det okay, at den ene går hjem, og at den anden bliver?”
- Der er også forhold omkring eksempelvis krænkelser, som de skal lære – også rent juridisk. Jeg tror, at mange af dem ikke kender den nye samtykkelov eller lovgivningen i forhold til at filme hinanden.
- Mange unge mennesker har en ret traditionel opfattelse af køn, og de har det med at kalde hinanden for bøsser og luder. Den form for øgenavne kan man godt tage et opgør med. Og så kunne man godt introducere dem for, hvad det for eksempel vil sige at være transkønnet.
- Det er ikke nødvendigt, at skolen sætter tid af til at lære unge, hvordan de taler til hinanden og andre i forskellige sociale sammenhænge.
- Jeg tror egentlig også, at de unge er gode til at adskille tingene. De taler jo heller ikke til deres bedsteforældre, som de taler til deres forældre. Og mange unge har også fritidsjob, hvor de jo taler ordentligt til deres kunder. Så hvis de ikke taler ordentligt til hinanden, så er det fordi de vælger det.
”De kunne nok have brug for at tale om intimitet og nærhed”
De unge kan nogle virke, som om de tager lidt let på sex og ikke har følelserne med. Derfor kan der være behov for at tale om, hvordan man indgår i relationer, mener Villum Christensen, der smedeværkstedslærer på FGU Vestegnen.
- Vi får talt med de unge om relationer. Men det er meget situationsbestemt. Så det ville være en god idé at få det skemalagt med seksualundervisning.
- Fordelen vil være, at vi så kan være sikre på, at det bliver berørt. Jeg tror, at mange af vore unge har et lidt forkvaklet forhold til seksualitet og køn. Jeg får nogle gange indtryk af, at vore unge er lidt promiskuøse – altså at de tager lidt let på, hvem og hvor mange de har sex med. Og det virker, som om det ikke er så følelsesorienteret.
- Så det med intimitet og nærhed, tror jeg, at de kunne have brug for nogen at tale med om.
- To ud af syv af mine elever på smedeværkstedet er piger. Vi har en meget direkte sprogbrug og kraftigt frisprog. Men jeg synes, at vi har et godt læringsrum, så jeg oplever faktisk ikke sexisme.
- Jeg tror dog ikke, at det er nogen skade til at rette fokus på seksisme og kønsdiskriminering. Så kunne det jo også være, at jeg selv vil få øje på problemer, jeg ellers ikke havde registeret.
- Jeg vil gerne være med til at påvirke mit fag i en ordentlig retning. Det omfatter også, at man som smed taler ordentligt til hinanden.
