Fokus
Seksualundervisning kan være med til at rette op på ulyksalig statistikker
Danske unge har flere udfordring med krop, køn og seksualitet, end man måske lige umiddelbart skulle tro. Uddannelsesbladet har her samlet nogle af dem.
Seksualundervisning handler ikke kun om samleje og kønssygdomme, men også om køn, trivsel, egen krop og chikane.
Egen krop
- 64% af de unge er utilfredse med deres krop – især piger.
- Forholdet til egen krop har meget stor betydning for ens egen trivsel, sundhed og velvære.
Trivsel
- 90% af eleverne på de danske erhvervsskoler går på en kønsdomineret uddannelse.
- 43% af de elever, der tilhører et minoritetskøn på EUD, dropper ud – det generelle frafald er på 26%.
- Der er 74% øget frafald blandt kvinder, når de udgør kønsminoriteten på EUD.
Sexliv
- Unge piger og drenge er stort set lige seksuelt aktive – de er dog underlagt forskellige normer for, hvordan de kan og bør bruge deres krop og seksualitet.
- 25% af de unge tror, at p-piller beskytter mod sexsygdomme, som for eksempel klamydia og gonorré.
Seksuel chikane
- Danmark er det land i EU med højest forekomst af seksuel chikane.
- 10% af alle danske kvinder og 4% af alle mænd har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed eller andre former for seksuelle krænkelser det seneste år – for unge kvinder gælder det 27%.
Kilder:
Undersøgelser fra Institut for Menneskerettigheder, Sex og Samfund, VIVE, Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, European Union Agency for Fundamental Rights samt Statens Institut for Folkesundhed.
Dato
Af
Foto
Illustration Julie Flansmose
Del artikel