Du kan hjælpe din GF2-elev, der skal i oplæring

En betydelig del af frafaldet på erhvervsuddannelserne sker i overgangen fra skole til oplæring. Det vil ofte sige fra grundforløb 2 (GF2) til første oplæringsperiode. Og den største del af dette frafald sker, mens eleverne stadig er i gang med GF2. 

På Aarhus Universitet har vi i regi af Center for Viden om Erhvervsuddannelserne (CEVEU) gennemført en spørgeskema- og interviewundersøgelse i samarbejde med firmaet Companyoung i projektet ’Elevernes tanker om oplæringen’. 

I spørgeskemaundersøgelsen har eleverne på en skala fra 0-10 hver 14. dag taget stilling til, hvad de tænker om den forestående oplæring og om, hvordan skolen klæder dem på til denne. Eleverne har uddybet deres svar i interviews. Formålet er at få noget viden, der kan gøre det nemmere for lærerne at gribe eleverne, inden de falder fra uddannelsen.

Bekymringer kan overskygge alt andet

Vi kan – nok ikke uventet – konstatere, at eleverne først og fremmest er optaget af at få læreplads. Et af de udsagn i spørgeskemaundersøgelsen, eleverne har taget stilling til, er: ”Jeg skal nok lykkes med at få en læreplads”. Og jo længere eleverne når hen på GF2 uden at have fået læreplads, jo mere pessimistiske bliver de. Interviewene viser, at det at lykkes med at få læreplads fylder alt hos de elever, der ikke har en, og at de samtidig synes, at det ikke har tilstrækkelig plads i undervisningen:  

Altså vi snakker virkelig meget om læreplads, men det er ikke, fordi vi tager meget tid ud af skoledagen på det… Altså meget af det, vi snakkede om i elevrådet, det var, at vi skulle have mere tid til at finde en læreplads i skole. Vi har kun haft én dag. Og vi skal have mere hjælp fra lærerne. Mange af os står og er stumme på, hvordan fanden vi skriver en ansøgning (elev, bygningsmaler). 

Citatet viser en generel opfattelse hos de elever, der ikke har indgået kontrakt med en læreplads: De er optagede af, om de kan få hjælp eller mere hjælp til at skrive ansøgninger. Og praktiske forhold fylder mindst lige så meget: 

I forhold til hvis jeg nu vælger et sted, der er rigtig langt væk. …. Og så, når jeg nu er 16, så kan jeg først starte med kørekort til april, men jeg har så heller ikke særlig mange penge til det; jeg skal selv betale for det; det siger mine forældre… Så jeg har ikke særlig mange muligheder, og så foreslår min mor, at jeg kan flytte et sted hen, men så siger hun alligevel: ”ej det er du ikke klar til” og så tænker jeg, så skal jeg stadig tænke på transport, hvilket jo altid er dyrt. (elev, gastronomi)

Eleverne deler sig i to grupper 

Eleverne deler sig i to: De, der har læreplads, og de, der ikke har. Og de to grupper har forskellige opfattelser af, hvad der bør lægges vægt på, på GF2. 

• Så spørgsmålet er, om man på din skole kan gøre noget yderligere på GF2 for at tilgodese begge de to grupper – og hvad du som lærer tænker om det, eleverne siger? 
• Skal der for eksempel være mere plads i undervisningen til at hjælpe eleverne med at finde læreplads, eller skal dette arbejde ligge ved siden af undervisningen?

Forberedelse til sociale fællesskaber er vigtig 

På alle fire uddannelser er eleverne ret sikre på, at de vil kunne klare arbejdsopgaverne i oplæringen. Men de er lidt mindre overbeviste om, at de kommer til at passe ind i det sociale fællesskab i oplæringen. Eleverne er bekymrede over, om de vil blive accepteret som en del af fællesskabet, når de fagligt ikke er så erfarne som deres kolleger:

Man er lidt nervøs i starten, for du ved ikke, hvordan de er; for de er voksne mennesker, og nogle voksne mennesker kan godt være hårde… Det er jo fordi, at man er lidt nervøs, for man laver fejl, fordi man lige kommer ud som lærling, og du er helt ny, og du vil gerne vise et godt, sådan indtryk (elev bygningsmaler).

Eleverne er unge, og de skal ud til nogle voksne. Her drejer forskellen sig ikke kun om alder, men om faglig kompetence. Det faglige hænger sammen med det sociale; hvis eleverne oplever sig selv som fagligt dygtige, så har de måske også mere mod på at træde ind i det sociale fællesskab. 

Elevernes tanker om den forestående oplæring kommer tydeligt til udtryk, når de forholder sig til udsagnet: ”Jeg har overskud til at starte i oplæring”.

Vi havde nok forventet, at hvis eleven følte sig sikker på at kunne klare arbejdsopgaverne, ville de nok også svare, at de havde overskud til at starte i oplæringen. Men sådan er det ikke nødvendigvis. I modsætning til udsagnene om at kunne klare arbejdsopgaverne og det sociale, svinger eleverne i løbet af GF2 forholdsvis meget i deres oplevelse af overskud til at begynde i oplæringen. Det har derfor været vigtigt at spørge eleverne om, hvad dette overskud drejer sig om.

Eleverne fortæller, at overskud ofte drejer sig om nogle praktiske ting, for eksempel at de skal møde til tiden, skal til at stå tidligere op og skal indgå aktivt og ansvarligt i arbejdsfællesskabet. Tvivlen på overskud til at begynde i oplæringen drejer sig således om tvivlen på at overgå fra elev- til lærlingerollen. 

• Så igen er spørgsmålet, som du som lærer og I som skole kan overveje: Hvordan kan I være med til styrke elevernes kompetencer til at indgå socialt og kollegialt på lærepladsen og give dem overskud til at starte i oplæring?

Sammenhæng mellem skole og oplæring skal være konkret

Elevernes oplevelse af, hvordan skolen forbereder dem til oplæringen, hænger sammen med deres opfattelse af, om der er sammenhæng mellem skole og oplæring. Derfor er eleverne blevet bedt om at forholde sig til følgende udsagn: ”Jeg kan se en sammenhæng mellem det, vi laver i skolen, og det, jeg forestiller mig, at jeg skal arbejde med i oplæringen". Det overraskende er, at de undersøgte klasser forholder sig ret forskelligt til dette udsagn. På nogle skoler oplever eleverne i mindre grad sammenhæng; på andre i høj grad sammenhæng. Hvorfor nu det?

Interviewene viser, at eleverne ofte har en konkret forståelse af sammenhæng, der tager udgangspunkt i deres forventninger til, hvad de skal arbejde med og hvordan, på lærepladsen: 

Og rigtig mange af de ting, vi bliver vist, er sådan, vi skal lære det her, men du vil nødvendigvis ikke gøre det sådan ude på en læreplads… (elev bygningsmaler).

Mange af eleverne ved dog ikke så meget om, hvad de skal kunne for at begå sig fagligt og socialt på lærepladsen. 

Virksomhedsforlagt undervisning er afgørende

Derfor er virksomhedsforlagt undervisning (VFU) vigtig. VFU kan give eleverne konkrete oplevelser med såvel arbejdsopgaver som det sociale og kollegiale på lærepladserne. I ser, hvordan det ’egentlig er’: 

Vi har været ude og prøve en masse ting. Vi har en gård herude, hvor vi er ude og lave alt muligt, både så og pløje og se, hvordan det egentlig er (elev landbrug).

Kvaliteten i VFU er afgørende for elevernes tanker om den forestående oplæring: Elever, der er blevet godt modtaget, og som har fået lov til at løse arbejdsopgaver i VFU, ser lyst på den forestående første oplæringsperiode. Elever, der har haft en dårlig oplevelse i VFU, er bekymrede.

Da VFU kan give eleverne en konkret oplevelse med oplæringen, og da denne oplevelse kan være mere eller mindre befordrende for deres mod på at begynde i oplæringen, har vi som led i projektet lavet en podcast om VFU. Formålet med podcasten er at fremhæve mulighederne for at arbejde med konkrete sammenhænge mellem skole og oplæring. Eleverne skal opleve for at sætte skub i tankerne.