Illustration af ung pige der ser på telefon
Tæt på

Simone efter digital sex­krænkelse: Jeg sad bare og stirrede ned i min telefon i timerne

Efter at Simones ekskæreste på de sociale medier delte nøgenbilleder af hende med hendes forældre, gik hendes liv i stå. Hun talte om krænkelsen med sin vejleder, en lærer, inspektøren og klassekammeraterne. De reagerede alle forskelligt.

På et af billederne havde hun hans sperm i ansigtet. Det var et diffust foto, fordi han holdt hendes hænder, og hun forsøgte at slippe fri, da han tog det. Hun havde ikke taget initiativ til, at han skulle tage det. Og bagefter havde hun insisteret på, at han skulle slette det.

Hele mit liv gik i stå.
Simone
Blev digitalt sexkrænket

Men da Simone noget tid efter slog op med sin daværende kæreste, viste han pludselig en ny side af sig selv. Samme dag sendte han billedet til Simones forældre. Han delte også billeder og videoer, som han havde taget af hende i smug, med sine venner på Snapchat og Instagram.

- Hele mit liv gik i stå, gengiver Simone.

Hun var 17 år og gik i 1. g, da det skete. Hun var i chok og rædselsslagen for, hvad der mere skulle ske. Hun vidste det ikke på det tidspunkt, men hun var i gang med at blive udsat for en digital sexkrænkelse.

Mistede fokus i skolen efter overgrebet

- Jeg kunne ikke rigtigt sove, fordi jeg var vildt ked af det og nedtrykt. Tankerne kørte bare rundt i hovedet på mig. Når jeg endelig faldt i søvn, havde jeg mareridt. Og når jeg vågnede, var jeg drænet for energi til at komme op om morgenen og gå i skole. Jeg gad egentlig slet ikke stå op, erkender Simone.

Under hver syvende unge krænkede vil gå til en lærer

Hvis de unge oplever digitale sexkrænkelser, vil de:

  • blokere de involverede – 79%
  • bede de involverede om at holde op – 74%
  • tale med venner – 68%
  • tale med forældre eller pårørende – 56%
  • anmelde krænkelsen til et socialt medie – 49%
  • kontakte politiet – 36%
  • kontakte en rådgivning – 24%
  • tale med en lærer – 15%

Hun tog alligevel i skole, fordi hun dér fik afledt tankerne lidt mere, end når hun var derhjemme.

- Men jeg hørte ikke efter, hvad der skete i timerne. Jeg sad bare og kiggede ned i min computer eller telefon og kunne slet ikke koncentrere mig om undervisningen. Jeg håbede bare på, at lærerne ikke udspurgte mig, husker Simone.

Hun passede ikke længere sine lektier og afleveringer og meldte sig syg, de dage, hvor nætterne havde været for hårde.

Skoletiden gik med retssager 

En anden grund til, at hun havde svært ved at passe skolen, var, at politiet i høj grad overlod det til hende at finde dokumentation for, at ekskæresten havde delt billeder og videoer.

- Jeg skulle hele tiden snakke med politiet, og min ekskæreste blev stadig ved med at dele, fortæller Simone.

Hun brugte også tid og kræfter på at deltage i en civil retssag, som politiet anlagde mod ekskæresten. Det gik store dele af hendes 1. g med. I 2. g anlagde hun selv en erstatningssag mod ham for de delinger, han havde fortaget, efter at han havde været til afhøring hos politiet.

- Som 17-18-årig skal man have det sjovt og hygge sig sammen med vennerne og ikke stå for en efterforskning, slår Simone fast.

Derfor går de unge krænkede ikke til...

Læreren: Er bange for, om skolen ville overreagere – 41%

Politiet: Ønsker ikke, at politiet inddrager deres egen familie – 43%

De sociale medier: Tror ikke, det vil hjælpe – 48%

Simone var i vagtposition konstant

Efter at ekskæresten havde delt billederne med sine venner, strømmede det ind med beskeder og venneanmodninger fra fremmede, der havde set Simone nøgen.

- Den næste tid var forfærdelig. Jeg var i en vagtposition 24/7, fordi jeg ikke vidste, hvem jeg mødte ude på gaden, som havde set mig nøgen, og hvornår jeg ville blive delt igen, fortæller Simone.

Ekskæresten gik ikke på gymnasiet og boede i en anden by. Derfor var Simone relativ tryg ved, at hendes klassekammerater ikke havde set billederne. Hun valgte desuagtet at fortælle dem, hvad der var sket for på den måde at få en eller form for kontrol med situationen. 

Men hendes relation til de andre elever på skolen – ikke mindst hendes klassekammerater – blev alligevel forandret.

Hun vidste ikke rigtigt, hvad hun skulle sige, da jeg var hos hende.
Simone
Offer for sexkrænkelse

Når de andre gik ned i kantinen for at spise, blev hun ofte oppe i klasselokalet. Og når hun endelig gik med dem, kunne hun ikke deltage i samtalerne, men stirrede bare ud i luften. Hun vidste, at de talte om det, hun havde været udsat for med hinanden. Men de talte ikke rigtig med hende om det.

Vejlederen var ikke til nogen reel hjælp

Simone husker ikke alt fra den periode i hendes liv lige klart. Men hun husker det, som om hun selv gik til sin studievejleder i håbet om, at vejlederen ville fortælle Simones lærere, hvad der var sket, så de fik forståelse for, hvorfor hun ikke fulgte så godt med i undervisningen længere.

Studievejlederen gik dog, så vidt Simone ved, ikke videre med det.

- Jeg følte mig egentlig tryg ved hende. Men hun vidste ikke rigtigt, hvad hun skulle sige, da jeg var hos hende. Jeg tror ikke, hun vidste, hvor meget det gør ved et menneske at blive krænket på den måde, forklarer Simone.

Et foredrag om krænkelser blev vendepunkt

Det var først, da skolen havde inviteret den dansk-svenske debattør Emma Holten til at holde foredrag om digitale sexkrænkelser, at der skete noget.

- Jeg fandt ud af, at jeg ikke var alene om det her. Og jeg følte, at jeg godt kunne åbne mig omkring det, erindrer Simone.

Emma Holten gav Simone navnet på en advokat, som Simone derefter kontaktede. Og advokaten ringede til skolens inspektør, der straks gav Simones lærere besked om episoden. Inspektøren sørgede samtidig for, at Simone fik længere tid til sine afleveringer og mulighed for at forlænge sin uddannelse med et år.

- Det var rart at få lidt hjælp, fordi jeg var mega presset og i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet kunne færdiggøre min uddannelse, forklarer Simone.

Fem barrierer for at søge hjælp

  1. For pinligt – 52%
  2. Bange for gengældelse – 42%
  3. Bange for konsekvenser – 40%
  4. Vil hellere løse det selv – 31%
  5. Bange for det er egen skyld – 30%

En lærer valgte at lytte til hende

Simone er ikke i tvivl om, at man kunne se på hende, at hun var ked af det.

- Hele min person ændrede sig. Jeg gik igennem en identitetskrise, og man kunne mærke på mig, at der var sket en total omvæltning. Før var jeg meget gladere, grinede meget mere, var mere energisk og havde overskud, erindrer hun.

En dag var der en lærer, som spurgte hende, om hun ikke ville gå en tur og snakke med ham. Det var hun glad for.

- Det ville jeg gerne, fordi det var rart at snakke med nogen, som ikke var mine forældre. Han lyttede og kom med sine meninger. Han var vildt forstående og cool omkring det hele. 

- Jeg følte slet ikke nogen skam. Han kunne godt have sagt til mig, at jeg ikke burde have fået taget de billeder. Men det gjorde han ikke. Det gav mig lyst til at betro mig 100 procent til ham, og jeg vidste, at jeg kunne vende tilbage og snakke med ham igen, hvis jeg ville, fortæller Simone.

En anden lærer var hun ikke tryg ved

Hun understreger, at det er vigtigt, at man som lærer på forhånd har skabt en relation, hvor man som elev føler sig tryg.

- Jeg havde en anden lærer, som var lidt fordomsfuld. Hende tror jeg ikke, jeg ville have snakket med det om. Det sidste, man har lyst til i den situation, er at blive anklaget. Desværre er der mange, som fordømmer en, forklarer Simone.

Hun sammenligner det med at anklage kvinder, der går i lårkort for selv at være skyld i at være blevet voldtaget.

I dag er Simone 20 år. Hun endte med at færdiggøre gymnasiet på tre år.

Hun fik medhold i såvel den civile retssag som i erstatningssagen mod ekskæresten.

Simone har ikke ønsket at optræde med sit fulde navn.

Dato
Af
Andreas Antoni Lund
Foto
Illustration Julie Flansmose