Guide: Lærerne spiller central rolle i digitale sexkrænkelser
Unge skal få fat i en voksen. Det er det vigtigste råd, når Red Barnets psykologer bliver kontaktet af unge, som fortæller, at de bliver udsat for en digital sexkrænkelse.
Her finder du lærerinspiration
- Som en del af Projekt deSHAME har Red Barnet udarbejdet undervisningsmateriale til elever og træningsmateriale til lærere og politi. Materialet består af en præsentation, som kan bruges til at introducere temaet for større grupper af elever, en lærervejledning, fire undervisningsmoduler til udskolingselever og et online oplæg til lærere om digitale sexkrænkelser.
- Du kan som lærer også henvende dig til Red Barnets SletDet-rådgivning.
- Du kan også finde inspiration til, viden om og redskaber til, hvordan skoler kan arbejde med digital dannelse af unge fra projektet Vær digital hos Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal EMU.
- I undervisningsbogen ”DELT: En bog til unge om digitale sexkrænkelser” kan du blandt andet læse en række interviews med krænkede, finde spørgsmål, der lægger op til diskussion og finde konkrete guides til, hvad du kan gøre, hvis en elev bliver udsat for digitale sexkrænkelse.
Digitale sexkrænkelser er dog som oftest noget, der er meget svært for de unge at gå til deres forældre med. Og derfor opfordrer Red Barnet de unge om at række ud til deres lærere.
- Vi mener, at skoler og ikke mindst lærere spiller en central rolle. Lærere og vejledere er de fagpersoner, vi kan være mest sikre på, at børn og unge møder. Derfor har vi også brug for, at lærerne er klar over, hvordan de skal håndtere det i en klasse og den enkelte sag, slår Per Frederiksen, der er psykolog hos Red Barnet, fast.
Den store udfordring er, at unge ikke forventer at kunne få hjælp af de voksne. Derfor ville blot lidt over halvdelen af de unge tale med deres forældre eller pårørende. Og kun 15 procent ville tale med en lærer, viser en undersøgelse, som Red Barnet har foretaget.
Blandt årsagerne er frygt for, at læreren tager det op i klassen på en måde, så den krænkede bliver udstillet som en, der har gjort noget forkert.
- Det er stærkt bekymrende, fordi det her kommer til at påvirke alle skoler. Ingen kommer til at gå fri. Derfor skal der arbejdes med det på skoleniveau og på klasseniveau. Der skal indgås aftaler, så eleverne ved, at de har lærerne som en ressource, understreger Per Frederiksen fra Red Barnet.
Han mener, at lærere og vejledere har en opgave i at interessere sig for de unges liv på nettet, og at voksne generelt skal blive bedre til at tage imod dem uden at lægge skyld på dem.
Fem gode råd til dig som lærer
1. Forebyg
Det er afgørende at udarbejde spilleregler for, hvordan digitale sexkrænkelser håndteres.
De unge skal have at vide, at der er tale om reelle seksuelle overgreb, hvis de deler uden samtykke, og de skal kende til de rådgivning- og handlemuligheder, de har.
På institutionsniveau bør skolerne skrive digitale sexkrænkelser ind i deres digitale mobbestrategi.
Som lærer bør du også være opmærksom på det digitale fællesskab i klassen. Det påvirker læringsmiljøet på samme måde som mere traditionelle sociale fællesskaber.
2. Se efter signaler
Det er selvfølgelig vanskeligt at sige noget generelt om, hvordan det kommer til udtryk hos unge, hvis de har været udsat for en digital sexkrænkelse.
Et tegn kan dog være, at de pludselig bliver mere udadvendte eller omvendt mere indadvendte.
Et andet signal kan være øget fravær.
3. Grib ind
Delingerne af billeder og videoer stopper ikke, før der handles aktivt ved for eksempel anmeldelse til politiet eller henvendelse til de sociale medier, hvor billederne bliver delt. Det har de unge brug for hjælp til.
Bliver en ung eksempelvis groomet – altså presset til at dele billeder – er der brug for et indgreb fra en voksen, der forklarer den unge, at hun eller han ikke må give efter over for groomerens trusler.
4. Mød dem
Tal ikke dunder, eller vær ikke moraliserende. Det støder bare de unge væk.
Prøv i stedet at møde dem, der hvor de er, ved at spørge ind til, hvorfor de deler.
Spørg ind til kulturen bag og få sat en refleksion om den i gang – for eksempel hvor de har det fra, at piger og kvinder, som er seksuelt udfarende, må kaldes for hoes og sluts.
5. Husk krænkerne
Det er vigtigt også over for krænkerne at vise, at man står til rådighed som lærer. De har ligesom vidner til krænkelser også brug for hjælp til at få det stoppet, og de har derfor også brug for at kunne gå til en fagperson.
Kilder:
Red Barnet og journalist fra Politiken Milla Mølgaard, som er på vej med en opfølger til sin bog Delt, der er henvendt til forældre og fagpersoner.
