Digitale sexkrænkelser: Overgreb som ingen ende tager
Trist. Urolig. Bange. Udnyttet. Diskrimineret. Ydmyget. Skamfuld. Skyldig. Selvbebrejdende. Det er nogle af de følelser, som kan gå igennem unge, der har fået et foto eller video af sig i en seksuel situation delt online.
Derfor skal du læse om digitale sexkrænkelser
Når unge bliver udsat for digitale sexkrænkelser, er det afgørende, at de har voksne at tale med. Derfor ser eksperterne gerne, at de unge føler, at de kan gå til deres lærere og vejledere. Men hvis de unge oplever digitale sexkrænkelser, vil blot omkring hver syvende tale med en lærer. Blandt årsagerne er, at de er bange for at blive fordømt, eller at skolen ville overreagere.
Mange voksne – ikke mindst dem der arbejder med unge – opfatter imidlertid ofte krænkelser, der foregår på nettet som mindre alvorlige end fysiske overgreb, viser noget af den nyeste forskning. Men forskningen viser også, at digitale sexkrænkelser kan være lige så skadelige og traumatiserende som et fysisk seksuelt overgreb.
Ifølge Milla Mølgaard, der er journalist på Politiken og forfatter til bogen Delt, hvor hun har talt med en række unge, er digitale sexkrænkelser på sin vis om muligt endog værre end fysiske overgreb, der i det mindste er afgrænsede.
- Nogle er blevet filmet eller fotograferet, uden at de ved det eller på noget tidspunkt har sagt ja til at være med til. Derefter kan der være mennesker, som henvender sig til dem og siger, at de har set dem nøgen. Og så ligger der også en krænkelse i, at nogle folk bagefter siger: ”Ahh, men du tog jo selv de her nøgenbilleder og sendte dem til ham”, eller ”du knaldede jo med ham,” påpeger Milla Mølgaard.
Skam og selvbebrejdelse
Ifølge Per Frederiksen, der er psykolog hos Red Barnet, bebrejder mange af de krænkede ovenikøbet sig selv.
- De unge har en rationel forståelse af, at det ikke er deres skyld, at billeder af dem bliver delt. Men de tænker alligevel: ”Jeg skulle aldrig have sendt det billede til ham. Jeg skulle aldrig have accepteret det her,” forklarer han.
Ofte er delingen af billederne nemlig startet med, at de har været med på, at for eksempel kæresten har taget intime billeder, eller at de selv har taget nogle og sendt til kæresten. Det er ved videredelingen, at det går galt.
Mange af de krænkede reagerer ifølge Per Frederiksen ved at trække sig fra sociale fællesskaber. Det vil sige, at de blandt andet holder op med at møde op i skole. De har simpelthen angst for, hvem der har set billederne.
Udsat for digital sexkrænkelse
Det, som mange beskriver som det aller hårdeste, er ifølge Christian Mogensen, seniorkonsulent ved Center for Digital Pædagogik, at de bliver italesat som en seksualitet: ”hende den billige” eller ”ham med dilleren”.
- De krænkede bestemmer pludselig ikke selv længere, hvornår de skal forholde sig til deres bryster eller diller, eller dengang de var liderlige eller gjorde noget intimt. Der er et kæmpe tab af magt, forklarer han.
Hvad er en digital sexkrænkelse?
- Der er tale om en digital sexkrænkelse, når billeder eller videoer af seksuel karakter bliver delt eller offentliggjort uden tilladelse fra den afbildede person.
- Digitale sexkrænkelser foregår typisk via sociale medier, online fora, private mobilbeskeder eller apps.
- Digitale sexkrænkelser er strafbare.
Kilde: Sikkerdigital.dk, som blandt andet Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen står bag.
Også Per Frederiksen beskriver det som en følelse af totalt kontroltab for de krænkede, som ofte kan gøre dem paranoide.
- ”Hvorfor kigger ham der underligt på mig, selv om jeg ikke kender ham,” eksemplificerer Per Frederiksen.
Den krænkede lever samtidig ofte i frygt for, at billederne eller videoerne af hende eller ham dukker op på nettet igen og igen. Og hver gang det sker, gennemgår den krænkede traumet om igen, og den krænkedes langsigtede mén bliver forstærket, pointerer Per Frederiksen.
Og det er ifølge ham ikke en forestilling, de har uden grund. For hvor delingen af billederne går enormt hurtigt, er det langt mere omstændigt at få fjernet billederne igen. Red Barnet er da også dagligt i dialog med forskellige sociale medier om at få fjernet materiale.
Drenge kan også krænkes
En måske lidt overset gruppe, der også har det særligt svært, er krænkede drenge.
- Der florerer en ide blandt mange om, at drenge gerne vil deles og ses. Vi ved også, at drenge sende mindst lige så meget af sig selv, som piger gør. Men det betyder selvfølgelig ikke, at drenge generelt har lyst til at blive delt uden samtykke, forklarer Milla Mølgaard.
Red Barnet får da også langt flere henvendelser fra piger end drenge.
- Vores statistiske undersøgelser viser imidlertid, at der er langt flere drenge, som bliver udsat for det, end der er drenge, som henvender sig til os, siger Per Frederiksen.
Anmeldelse af bogen "DELT"
Erhvervsskolelærer Martin Dybdal har anmeldt Milla Mølgaards bog for Uddannelsesbladet.
Krænker for at opnå status
Blandt de krænkende – altså dem der deler billeder af andre – er der både dem, som har krænket uforsætligt, og dem, som har krænket forsætligt.
- En af dem med et klart motiv, som jeg har talt med, siger: ”Jeg har svært ved at få piger. Jeg har også nogle venner, jeg skal leve op til, og det at få billeder på for eksempel Snapchat, det giver mig en status,” gengiver Milla Mølgaard fra sin bog.
For en ikke uvæsentlig andel handler det altså om at være en del af et fællesskab.
Andre gange kan der være tale om piger, der hævner sig på hinanden.
