Siden ferien er 55 FGU-lærere blevet fyret – og flere kan være på vej
FGU’ernes skrantende økonomi – blandt andet som følge af et lavere elevoptag end ventet – har medført, at landets 27 FGU-institutioner har afskediget 175 FGU-lærere siden august sidste år. Og alene siden 1. august i år har 55 FGU-lærere ud af i alt omkring 2.000 lærere mistet deres job, viser en opgørelse fra Uddannelsesforbundet.
Men afskedigelserne stopper formentlig ikke der. Et lavere end forventet elevoptag betyder nemlig, at 11 institutioner skal i gang med at tilpasse yderligere i personalet, medmindre de får en økonomisk saltvandsindsprøjtning, advarer interesseorganisationen FGU Danmark.
- Rundt omkring på institutionerne har der været og skal der ske tilpasningsrunder for at få tingene i balance. Og det betyder blandt andet, at man nogle steder må sige farvel til gode medarbejdere, når der ikke er elever nok, forklarer Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark.
FGU-institutionernes pressede økonomi
- Fem ud af de i alt 27 FGU-institutioner havde underskud sidste år. Men havde FGU’erne ikke modtaget et særligt tilskud i 2020, ville 19 af de 27 institutioner have kørt med underskud, og der ville have været et samlet underskud på 74 millioner kroner.
- Taxameteret per årselev til FGU er sat 3.400 kroner for lavt. Det svarer til, at FGU-sektoren får over 47 millioner kroner mindre end forudsat i FGU-reformen. Årsagen er, at eleverne er fordelt anderledes på FGU’s tre spor end forudsat, og at taxameteret bygger på gamle takster fra tidligere tilbud.
- Også udslusningstaxameteret rammer skævt. Der er nemlig ikke taget højde for, at mange elever starter, stopper og starter igen over flere omgange, mens institutionerne kun får udslusningstaxameter for elevernes sidste gennemførte forløb.
- Samtidig er bygningsomkostningerne højere, end hvad institutionerne kan håndtere. Der mangler således 1,1 milliarder kroner, for at institutionerne kan tilpasse deres bygningsmasse til intentionerne med uddannelsen.
- Desuden er der hevet 194 millioner kroner – svarende til ti procent af hele FGU’s økonomi – ud og placeret i erhvervsuddannelserne i stedet som følge af en nedskrevet gennemsnitsvarighed på et FGU-forløb fra 18 til 14 måneder.
Kilde: FGU Danmark
Færre elever end budgetteret ud fra
I alt er der ifølge en rundringning fra FGU Danmark knap 1.500 færre elever, som er begyndt på FGU i august end ventet, hvilket svarer til, at knap hver tiende ventede elev mangler.
FGU Danmark kan ikke sætte præcise tal på, hvor meget personale der skal afskediges som følge heraf, men Henrik Hvidesten er ikke i tvivl om, at det uanset er et tab, der kan blive svært at erstatte, hvis og når underviserne først er forsvundet – også selv om FGU’ernes økonomi skulle vende.
- Der foregår rigtig meget indholdsrig undervisning på FGU-institutionerne, fordi vi har nogle rigtig dygtige medarbejdere. Men hvis vi på grund af tilpasninger først skal sige farvel til medarbejdere, kan det blive svært at lokke dem tilbage igen, fordi de meget vel kan have fået job andre steder, påpeger Henrik Hvidesten.
Finansiering uden mulighed for planlægning
Ser man på institutionernes økonomi havde fem ud af de 27 FGU-institutioner underskud i 2020. Dertil skal lægges, at FGU’erne modtog ekstraordinære tilskud under corona sidste år. Havde FGU-sektoren ikke modtaget de særlige tilskud på i alt 144,5 millioner kroner, ville der i stedet have været 19 af de 27 af institutioner, som ifølge FGU Danmarks beregninger havde endt med underskud sidste år, svarende til et samlet minus på 74 millioner kroner.
- Man kan ikke køre en løbende drift af en skole med og planlægge ud fra midlertidig finansiering. Og vi skylder sådan set eleverne og medarbejderne, at vi kan planlægge længere ud i fremtiden, pointerer formanden for FGU Danmark.
Ingen udsigt til mere fast finansiering
Henrik Hvidesten hæfter sig samtidig ved, at regeringen hverken i sit finanslovsforslag for 2022 eller i sit store udspil om at gøre Danmark rigere og grønnere – blandt andet med investeringer i uddannelse på i alt 2,5 milliarder kroner – lader til at have tænkt sig at tilgodese FGU’erne.
- Regeringen har i sit reformudspil fokus på, at 50.000 unge står uden job eller uddannelse – hvilket er netop den gruppe, som FGU er sat i verden for at hjælpe. Men regeringen nævner ikke FGU med et eneste ord i sit udspil, påpeger Henrik Hvidesten.
Også hos Uddannelsesforbundet er man forundret over, at den brede vifte af Folketingspartier, som i 2018 vedtog FGU, ikke gør mere for at sikre, at reformen bliver en succes.
- Det er meget tydeligt, at pengene ikke passer. Der er mange forklaringer, men grundlæggende kan vi konstatere, at det både handler om, at taxameteret er for lavt til den opgave, politikerne har stillet os, og at elevtallet er utilstrækkeligt, og dermed at en stor del af grundlaget for undervisningen er forsvundet, før vi er begyndt. Det koster på lærernes mulighed for at levere kvalitet, pointerer Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
