Stadig ’one of the guys’ – bare på nedsat tid
Faglærer Lennart Hundebøl husker tydeligt den dag, hvor han første gang hørte ordet ’Fastholdelsesfleksjob’. Han vidste efterhånden ikke, hvad han skulle stille op med sit arbejde og sit stadigt dårligere helbred, og på en ferie i december 2024 i Flensborg ringede han derfor til Uddannelsesforbundet og fik fat i konsulent Anne-Marie Otto.
– Da hun hørte min situation, sagde hun: ”Du skal have et fastholdelsesfleksjob. Det er det, der kan fungere for dig.” Sådan startede det. Og min chef fangede det med det samme og sagde, at det var det rigtige, fortæller 60-årige Lennart Hundebøl fra Frederikshavn.
Han har i 29 år arbejdet som faglærer på datateknikeruddannelsen – de seneste fem år på Tech College i Aalborg.
Fastholdelsesfleksjob
- Er en lidt overset, men virkelig brugbar ordning, som konsulenterne i Uddannelsesforbundet bruger en del.
- Fastholder folk på deres arbejdsplads på nedsat tid.
- Kræver, at kommunen vurderer, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, for at man kan blive visiteret, og at man har været ansat på særlige vilkår et år.
- Kræver samme arbejdsprøvning som i fleksjob, men den foregår på arbejdspladsen.
- Giver løn fra arbejdsgiver for de timer, man arbejder, og fleksløntilskud fra kommunen.
Overset mulighed
Det var altså en opringning og en proces, der gik i gang efter samtalen med en ordning, som er lidt overset, men meget brugbar for flere medlemmer, forklarer Anne-Marie Otto, Uddannelsesforbundet.
Et fastholdelsesfleksjob er – som navnet siger – en ordning, der hjælper en med at holde fast i sit job på nedsat tid. Den adskiller sig fra fleksjobordningen ved blandt andet arbejdsprøvningerne. Dem skal den sygdomsramte igennem for at finde det niveau, han eller hun kan arbejde timemæssigt. Men til forskel fra en fleksjobordning foregår fastholdelsesordningen på ens egen arbejdsplads:
– Det har gjort en kæmpe forskel, at jeg ikke har skullet rende fra Herodes til Pilatus med arbejdsprøvninger. Og det har også betydet, at aftalen om fleksjob kunne gå hurtigere igennem, siger Lennart Hundebøl.
På ’Akutten’ flere gange
Lennart Hundebøls krop havde egentlig forsøgt at sige det længe: De mange år med stress og pres sendte ham til tælling med forskellige voldsomme symptomer. De startede for 14 år siden, ved han fra lægens journaler.
– Og så har jeg ellers været inde og ude af ’Akutten’ mere end en gang. En gang var det med ambulance. Jeg troede flere gange, at et hjerteanfald var undervejs, for jeg fik brystsmerter, var svimmel, fik kortvarige blackouts. Min hukommelse var som hos en dement. Det var forfærdeligt at stå i, fortæller han.
En psykolog sagde undervejs i de skiftende arbejds- og sygefraværsperioder, at hans sind og krop var ude af ’sync’ – at hans sind ville mere, end hans krop kunne klare.
– Og efterhånden måtte jeg erkende, at det var sandt, siger han.
Et stigende arbejdspres
Lennart Hundebøl mener selv, at hans ophobede stress især skyldes tre ting: Ifølge ham betød lov 409 i 2013, at lærerne gik fra at være selvstyrende og have balance i arbejdet til at blive administreret.
– Det ødelagde rigtig meget. Og pludselig blev arbejdspresset for hårdt.
Elevgrundlaget er en anden grund. Dels oplevede Lennart Hundebøl, at flere elever end tidligere var udfordrede, dels at vilkårene i deres praktikophold ændrede sig drastisk. Eleverne fik ikke lov at lave relevante ting hos deres mestre, så når de kom tilbage på skolebænken, var de blevet svagere fagligt og teoretisk.
– Jeg fik nogle elever, der ikke kunne de ting, som uddannelsessystemet kræver. Og jeg vil så hjertens gerne have, at mine elever forstår tingene. Men jeg har brugt for meget energi på at hjælpe alle i klassen.
Endelig er uddannelsens indhold blevet presset. Indholdet er øget voldsomt og dermed er kravene til læreren steget.
– Og det har jeg jo forsøgt at honorere, fordi den faglige stolthed i vores lærerkollegie er høj, siger han.
Går på ’scenen’, selv om man er syg
Når Lennart Hundebøl selv skal forklare, hvorfor han ikke lyttede mere til sin krop og søgte hjælp tidligere, bruger han et eksempel som Cirkusrevyen. Her gik stjernerne på scenen, selv om de var syge, fordi de vidste, at mange gæster var mødt frem for at se dem.
– Sådan havde jeg det. Man mander sig op og går på den ene gang efter den anden. Men til sidst kan man ikke mere.
Konsulent Anne-Marie Otto, der har hjulpet flere medlemmer til en ordning med fastholdelsesfleksjob – og også har fulgt Lennart Hundebøls sag helt til dørs – har denne forklaring på, hvorfor mange vægrer sig så længe fra at sige fra i et voldsomt arbejdspres:
– De vil jo gerne fortsat være ’one of the guys’ – med på holdet, siger hun og tilføjer:
– Flere mener også, at det er stigmatiserende at være flexjobber. Men der må jeg sige til dem, at man ikke er flexjobber. Man er stadig lærer eller butiksansat – bare på færre timer.
På arbejde med brækpose
Det var en fremsynet leder, der til sidst prikkede Lennart Hundebøl på skulderen mellem to langvarige sygemeldinger og sagde, at nu gik det ikke mere. Der måtte findes en anden løsning for ham. Og efter samtalen med Anne-Marie Otto fandt man derfor frem til, at denne anden løsning skulle være en proces hen imod en fastholdelsesfleksordning i skoleoplæringen. Den 3. december i 2024 startede Lennart Hundebøl derfor her på 15 timer.
Lennart Hundebøls råd til andre i samme situation
- Allervigtigst: Lær at lytte til signalerne fra din krop. Lad være med at presse dig selv for længe. Sig fra.
- Ræk hurtigt ud efter hjælp. Jeg har fået psykologhjælp og har brugt Uddannelsesforbundet.
- Du ved, at du er en belastning for kollegerne, og det er du. Men det kan du ikke gøre noget ved. Du er stadig en god ven og sparringspartner. Din viden kan stadig bruges.
- Hold den sociale kontakt – også når du er syg. Jeg har spist frokost med de andre og har hyggesnakket med dem.
- Fortæl dine kolleger, at de skal holde kontakt med dig, så du stadig føler dig som en del af teamet – bare en mindre del.
Her kunne han bruge sin viden til at hjælpe elever, der ikke har en ordinær praktikplads. Han tager sig også af e-support og kan sidde og ’nørde’ med datateknikereleverne – og han har ikke noget pres over sig.
Herefter skulle arbejdsprøvninger vise, hvor mange timer han kunne klare på jobbet: 15 timer? 13,5 – eller et helt tredje timetal? På et tidspunkt måtte han køre på arbejde med en brækpose ved siden af sig i bilen på grund af stress:
– Det har virkelig kørt fra det ene yderpunkt til det andet, som han siger.
Det har også været svært at se kollegerne, som har skullet løbe dobbelt så stærkt, fordi han er syg og på nedsat tid. Men dem, han har undervist sammen med, og hans nye chef har været meget forstående gennem processen, fortæller han.
Beslutning om fyring blev omgjort
Det viste sig, at Lennart Hundebøl kunne magte ti timer fordelt over tre dage om ugen. Det var afgørelsen i Rehabiliteringsteamet den 13. november 2025. I december fik han derfor en ny ansættelseskontrakt på dette timetal de næste seks år, hvilket efter hans mening er ”superskønt”.
Konsulent Anne-Marie Otto fra Uddannelsesforbundet er også både glad og lettet over, at det er faldet på plads. Der var faktisk planlagt en endelig afskedigelse af Lennart Hundebøl på grund af de mange sygeperioder med udgangen af november 2025.
– Men her lykkedes det heldigvis at ændre en beslutning om en fyring til et fastholdelsesfleksjob, siger hun.
Super privilegeret
Hun understreger derfor, hvor vigtigt det er, at man kontakter Uddannelsesforbundet, så man kan følge medlemmet fra start til slut. Hun har for eksempel været med online i alle sygefraværssamtaler i Aalborg og møder i jobcentret og fysisk til det afgørende møde med Rehabiliteringsteamet i kommunen den 13. november.
Lennart Hundebøl siger selv efter nogle måneder på sine nye vilkår, at han allerede nu kan mærke, at han har fået en anden ro på sig:
– Men jeg har skullet vænne mig til, at det er ok ikke at kunne mere – at mit batteri er for svagt. Nu kan jeg for alvor begynde at bygge mig selv op igen, siger han.
– I det hele taget føler jeg mig superprivilegeret – også fra de to sagsbehandleres side i kommunen. Og så har jeg haft den kæmpe bonus, at Anne-Marie Otto har været med i hele processen. Jeg har været meget forkælet ved, at nogle har taget sig af mig.
