”Jeg laver jo det, jeg allerhelst vil”
- Jeg synes jo ikke, jeg på noget tidspunkt har stået stille. At der ikke kan gro mos på en rullesten, passer vist meget godt på mig.
Ordene kommer fra Jørgen Dall, der sammen med tre andre lærere bemander det studiecenter på Sprogcenter Randers, som han har været med til at bygge op fra starten.
Han kalder centeret for skolens ”spisekammer”, og den føde, de hælder i kammeret, er masser af læseforståelsesopgaver og grammatiske opgaver, som alle kollegerne og kursisterne kan gøre brug af. Derudover står Jørgen Dall også for al indkøb af nyt undervisningsmateriale. Han vikarierer i undervisningen, og han udgør sammen med en kollega en arbejdsgruppe om AI, og hvordan det kan bruges i undervisningen.
Han har det med egne ord som ”en fisk i vandet”, fordi han laver det, han allerhelst vil, og efter 36 år på Sprogcenter Randers ”er jeg vel nærmest sådan en oldermand eller last man standing”, griner han.
Afgørende med nedsat tid
For Jørgen Dall har økonomien ikke været en afgørende faktor for at fortsætte, men det, at det kunne lade sig gøre at gå ned i tid, betød meget.
- Det er overvejelsen om work-life-balance. Man skal gøre sig overvejelser om, hvor man vil lægge sin energi – og hvor man får den fra. Jeg er heldig, at økonomien ikke var afgørende. Jeg gør det kun, fordi jeg har fået lov at gå ned i tid og laver det, jeg allerhelst vil. Det er meget privilegeret, og det er jeg meget taknemmelig for, siger han.
Jørgen Dalls kones helbred er ikke så godt, og derfor har han oplevet, der er kommet nogle begrænsninger på, hvad de kan lave sammen. Udover selve arbejdsglæden ved jobbet, oplever han derfor også, at jobbet giver ham andre ting, som supplerer hans privatliv rigtig godt:
- Arbejdet er et strålende supplement til at sætte struktur på min hverdag og komme ud at møde andre mennesker og gøre en forskel. Jeg får nogle input og oplevelsen af, at jeg og min viden i høj grad kan bruges til noget. Det er ret fantastisk, siger Jørgen Dall, der især finder motivationen i at ”få lov at hjælpe folk med noget, de gerne vi blive bedre til. Det er simpelthen et drømmejob”.
Jeg vil arbejde, så længe det giver mening
Jørgen Dall har ikke gjort sig overvejelser om, hvornår han vil stoppe med at arbejde.
- Selvom jeg ikke gider arbejde, til jeg bliver 90, så vil jeg ikke sætte en deadline op for mig selv. Jeg tager det, som det kommer – hen ad vejen. Så længe jeg synes, det er sjovt, og så længe det er et dejligt supplement til min tilværelse, så er jeg glad for at komme på arbejde og være med til at gøre en forskel.
I det hele taget er han fortaler for, at det skal være lysten og evnerne – og ikke økonomien eller alderen – som skal afgøre, hvor længe man bliver i jobbet.
- Man er jo et lille tandhjul, som skal fungere i det store tandhjul. Og man må jo mærke efter konkret, hvad der giver mening. Hvis det for eksempel er at have tre lektioner om ugen, og det fungerer for både medarbejder og ledelse, så er det jo igen win-win.
