Hvem sagde, at arbejdsglæde slutter i 60’erne?
Jørgen Dall og Karin Dencker er to undervisere, som kan bryste sig af at være del af en trend. Faktisk hele to trends. For det første er de to undervisere nemlig hver især lyslevende eksempler på, at flere seniorer vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Og for det andet har det været helt afgørende for deres beslutning om at fortsætte med at arbejde, at de kunne gå ned i tid og få fleksible arbejdstider.
Det siger undersøgelser:
I en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) beskriver seniorer, hvad de selv mener, der kunne få dem til at blive flere år på arbejdsmarkedet. Nogle af pointerne fra undersøgelsen er:
- Knap hver anden (49 procent) af de beskæftigede svarer, at de ønsker at gå ned i tid, mens kun 2 procent kunne tænke sig at gå op i tid.
- Den gennemsnitlige ønskede alder for at overgå til nedsat arbejdstid er 64,8 år. Den ønskede gennemsnitlige arbejdstid ved denne alder er 20,5 timer om ugen.
- Næsten hver tredje (30 procent) svarer, at en bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden ville kunne få dem til at arbejde til en højere alder, end de ellers havde forestillet sig.
I en anden undersøgelse, som Epinion har lavet for Sampension fremgår det, at:
- 64 procent af de adspurgte svarer ja til, at de godt kan forestille sig at arbejde for eksempel nogle timer eller mere om ugen, efter at de har passeret folkepensionsalderen.
- For 88 procent er det vigtigt, at det kan betale sig økonomisk, hvis de skal vælge at arbejde efter folkepensionsalderen.
På den måde underbygger de en undersøgelse, som NFA – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – lavede for nylig. Den viste, at især fleksibilitet i arbejdstid og mængde er afgørende for lysten til at blive længere.
I en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Sampension blandt 1.000 danskere, svarer næsten to ud af tre, at de gerne vil arbejde efter pensionsalderen.
Uddannelsesbladet har spurgt de to trendfølgende undervisere, hvad deres bedste råd er, hvis man hører til blandt dem, der går med overvejelser om at fortsætte karrieren, selvom man har sat hak ved ”folkepensionsalder”.
Læs også:
Tænk ud af boksen
Nogle af de råd, som Jørgen Dall og Karin Dencker er enige om, er, at man skal overveje, hvilke tidspunkter man trives bedst med at arbejde på. Er det dag eller aften? Hvad giver dig mest energi?
Når man ikke arbejder på fuld tid, er der nemlig måske bedre mulighed for at lægge puslespillet, så det fungerer mest optimalt for dig som senior. Men husk at sige til og fra, lyder deres råd.
Hvis du er på en god arbejdsplads, er det måske ligetil at sige, du har lyst at fortsætte og hør, om det er muligt. Men hvis du ikke er så glad for dit nuværende job, kan det være en idé at tænke ud af boksen. Søg for eksempel job som afløser. Det er slet ikke umuligt som senior.
Netværk og familie er (også) vigtige
Et andet af de gode råd fra underviserne, vi har talt med til denne artikel, er at blive ved med at pleje sit faglige netværk – både når man når op i alderen, eller hvis man i første omgang går på efterløn, pension eller nedsat tid. Et godt netværk giver mulighed for eksempel at skiftes til at anbefale hinanden til stillinger, eller hjælpe hinanden med at holde øje med, hvor der bliver søgt undervisere.
Endelig lyder et af rådene også, at man netop skal tænke over sit energi-niveau, og hvor meget man kan klare. For når man når højere op i alderen, er tiden med familien i hvert fald også vigtig at prioritere.
Du kan læse meget mere om, hvad Karin Decker og Jørgen Dall lagde vægt på, da de traf beslutningen om fortsat at arbejde – og hvad det giver dem.
Kender du dine vilkår som senior?
Uddannelsesforbundet har samlet en række artikler til medlemmer, der overvejer pension eller at blive på arbejdsmarkedet. Læs om de særlige vilkår, du kan have ret til som senior, og find råd, hvis du overvejer pension