Seniorer vil have fleksibilitet

Hver anden vil gå ned i tid

Andelen af medarbejdere på over 65 år er steget markant de seneste 20 år. I 2020 var det knapt 26 procent af de 65-69-årige, der var i job. I 2008 var det kun 18 procent. 

Nogle har dog svært ved at holde til arbejdet, mens andre gerne vil nå andet i livet end arbejde – fritiden og ønsket om mere selvbestemmelse trækker i mange.

Dét bliver ofte fremhævet i debatter om, hvad yngre generationer ønsker sig af jobmarkedet, men det gælder også seniorerne.

I NFA’s undersøgelse svarer 30 procent, at de gerne vil arbejde længere, end de ellers havde tænkt sig, hvis de kan få en bedre tilrettelæggelse af deres arbejdstid, mens hver anden svarer, at de ønsker at gå ned i tid.

Flere seniordage og ekstra løn

Flere seniordage trækker også. 44 procent svarer, at de ville blive længere tid, end de ellers planlægger, hvis de kunne få flere af dem. Det skulle være i så fald være omtrent 10 ekstra seniordage/seniorfridage per år, end de fleste lønmodtagere har nu.

Det samme gælder feriedage – fik man omtrent 10 ekstra feriedage per år, ville 33 procent blive længere i jobbet, end de ellers havde forestillet sig.

Og så er der lønnen. 27 procent svarer, at de ville arbejde til en højere alder, end de ellers have forestillet sig, hvis det bedre kunne betale sig. Det gennemsnitlige ekstra beløb efter skat skulle da være på knapt 3.700 kroner om måneden.

I øvrigt kan en senior nu – i modsætning til før januar 2024 – arbejde, mens han eller hun modtager folkepension, uden at lønnen indgår i beregningen af folkepensionen. Dét er også et forsøg på at give den ældre del af befolkningen lyst til at blive lidt længere på jobmarkedet.