Hvorfor greb myndighederne ikke ind noget før?
Det var ingen overraskelse for nogle, at VUC Syd havde dårlig økonomi. Heller ikke for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
Styrelsen har siden 2017 holdt nøje øje med VUC Syds økonomi, og i 2018 afsatte Børne- og Undervisningsministeriet den daværende bestyrelse. Man vurderede, at den havde "bragt institutionens videreførelse i fare". Og man indsatte en midlertidig bestyrelse, som var planlagt til at fungere i tre måneder. Men både tilsynet og den såkaldte midlertidige bestyrelse fungerede, indtil VUC Syd gik konkurs 1. august 2024 – i seks år.
Daniel Herrera Hentze, tillidsrepræsentant for AVU-lærerne på det nu tidligere VUC Syd, undrer sig over, hvad værdien af et statsligt tilsyn er, når det ikke griber ind og forhindrer, at en skole går konkurs:
- Hvordan kunne det komme helt herud, når STUK har siddet med på sidelinjen og været opmærksom på tingene siden 2018, spørger han.
Ingen medarbejderrepræsentanter
I 2017 kom det frem, at uddannelsesinstitutionen VUC Syd havde haft en meget lemfældig omgang med offentlige midler til blandt andet dyre studieture uden meget fagligt indhold, dyre gaver med mere, men ikke mindst har bygningen af et stort prestigebyggeri af VUC Syd været en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde.
Derfor tog STUK affære og nedsatte en midlertidig bestyrelse i 2018. Og fordi bestyrelsen var tænkt som en midlertidig løsning, har der ikke været repræsentanter for medarbejderne der. Daniel Herrera Hentze har kun haft årsrapporterne at holde sig til i forhold til økonomien på sin arbejdsplads.
- Min store frustration er, at man har stået og set til fra ministeriets side på en offentlig uddannelsesinstitution med så presset en økonomi uden at gribe ind. Jeg forstår ikke idéen med et tilsyn, hvis det ikke har et ansvar. Men det er, som om ministeriet og STUK ikke har haft nogen lod og del i den her situation siden dramaet i 2018, lyder det fra tillidsrepræsentanten.
Bestyrelsens ansvar
Uddannelsesbladet har stillet Daniel Herrera Hentzes spørgsmål til STUK, som har svaret på en mail. Den korte version af svaret er, at det er bestyrelsen, der har det endelige ansvar for institutionens økonomi – også en midlertidig nedsat bestyrelse.
Der indledes et skærpet økonomisk tilsyn, hvis en uddannelsesinstitution har behov for at låne penge i form af et lån fra staten, hedder det:
”Det mest indgribende tiltag i forbindelse med et tilsyn er at afsætte bestyrelsen og indsætte et midlertidigt styre”, lyder det med tilføjelsen, at det sjældent sker. Men det er dette styre, der dermed får ansvaret for drift og forvaltning af statstilskuddet.
Dog skal styrelsen ”godkende alle væsentlige dispositioner i relation til ejendomme, gældsætning mv. under det skærpede tilsyn”, hedder det i mailen.
Privatretlige konkursregler
STUK skriver også, at siden indsættelsen af det midlertidige styre på VUC Syd har der været arbejdet meget på at sikre en rentabel drift. Men at ”aktiviteten i perioden desværre har været stærkt vigende”.
Derfor har det ikke været muligt at skabe balance i driften. Og det er ”en forudsætning for videreførelse af institutionen, ligesom den ”relativt høje gældsætning i institutionen har (…) umuliggjort andre løsninger” (end en konkurs, red.).
Selvstændige formueobjekter
Uddannelsesbladet har også spurgt STUK, om man har overvejet situationen med, at blandt andet undervisningsmaterialer, oplysninger om kursister med videre bliver ’låst’ i det gamle konkursramte system i forhold til fremtidige eventuelle konkurser på uddannelsesinstitutioner?
STUK svarer her, at selve organiseringen i selvejende institutioner gør dem til ”selvstændige formueobjekter”. Derfor kan de gå konkurs. Men STUK erkender, at der ér en række udfordringer i relation til ”hurtig håndtering af data”:
”Ministeriet er i den sammenhæng optaget af at sikre hurtig placering af udbud og dermed indskrevne kursister”, lyder det.