Når konkursen rammer en skole

– Det gør jeg. Og beskeden kommer fuldstændig bag på mig, siger han og fortæller at mailen forandrede alt på arbejdspladsen. Der stod i den, at VUC Syd var gået konkurs, og at handelsskolen International Business College, IBC, overtog udbuddet af VUC Syds uddannelser.

Dermed havnede han og de øvrige ansatte på VUC Syd i en næsten surrealistisk situation: De blev frataget alle deres arbejdsredskaber, al adgang til kolleger, kursister, ledelse, it-system, undervisningsprogrammer blev cuttet og medarbejderne sendt hjem i uvished om, hvad der skulle ske med dem, deres arbejde og kursisterne fremover.

De blev – med andre ord – mødt af en helt normal praksis ved private konkurser, selv om deres uddannelse er et offentligt tilbud.  

Blæst helt omkuld

De ansatte i de fire afdelinger af VUC Syd fik i mailen fra Børne- og undervisningsministeriet besked på at møde på VUC i Aabenraa tre timer senere. Inden dette møde var det ikke helt gået op for tillidsrepræsentanten, hvor alvorlig sagen var. Han troede, at det var noget, bestyrelsen ville prøve af for at se, om ministeriets styrelse STUK ville handle med for eksempel en redningsplan:

- Men da jeg så advokaterne komme gående med uddannelseschefen, gik alvorsgraden virkelig op for mig. Det her var en lukning, siger Daniel Herrera Hentze. 

De udsatte kursister

Med denne overdragelse af arbejdsudstyr mistede medarbejderne OG den overtagende virksomhed muligheden for at kontakte både hinanden og kursisterne. 

IBC havde overtaget undervisningsudbuddet, men ikke VUC Syd. Og dermed har de teknisk set heller ikke lov at få informationer derfra om blandt andet programmer og leverandører af undervisningssystemer. Også GDPR-reglerne spændte ben for overlevering af oplysninger om kursister. De ’tilhørte’ VUC Syd. Så alle informationer om dem lå i det gamle system. Dem skulle IBC først have tilladelse til at få adgang til.  

- Det giver sikkert mening i det private. Men for os betød det, at alle IBC’s beslutninger var baseret på meget lidt info. De kunne ikke skrive til os eller kontakte kursisterne, siger tillidsrepræsentanten og forklarer, at de har flere udsatte kursister, som med tilbuddet på VUC har fundet en skolegang, de kan se sig selv i. 

- For dem har det været meget svært med uvisheden om, om de fik deres klasser og det, de kendte, tilbage, eller om de skulle ud i noget andet. 

Skal jeg søge nyt job? 

Daniel Herrera Hentze var som tillidsrepræsentant meget opmærksom på, at der kun var ham tilbage for kollegerne, da ledelsen var sendt hjem. Derfor var hans første tanke, at han skulle sørge for at få deres private oplysninger, så de stadig kunne komme i kontakt med hinanden. Derefter oprettede han en facebookgruppe.  

- Mit fokus var på at få alle andre godt igennem. Nu var det muligt at lave en hurtig chat og skrive og dele den information, vi havde. Og dem, der ikke var på Facebook, SMS’ede jeg med. 

- Et af de helt åbenlyse spørgsmål var, om de måtte eller skulle søge nyt job, fortæller han og forklarer, at der har været stor forskel på, hvor meget folk har haft brug for at tale om situationen. Men generelt var der ro på og stor tålmodighed.

Et par dage efter konkursen inviterede han alle, han repræsenterer som TR, ud at spise. Dér kunne han informere dem om det lidt, han vidste, og forsøge at berolige dem a la: ”Nu tager vi den med ro. Lad os se hinanden i øjnene og sige, at vi nok skal nok klare det – uanset hvordan det går”, fortæller han.

Har du brugt Uddannelsesforbundet undervejs?

- Ja! Også i den grad! Der er konsulenter, som blandt andet har erfaring i konkurser, siger han om den hjælp, han fik. 

De fleste AVU-lærere blev skånet

Det store spørgsmål blandt medarbejderne i de to ugers ventetid var, om de blev virksomhedsoverdraget til IBC eller ej. Det vil sige med de samme rettigheder som hos den tidligere arbejdsgiver. Det var der ingen garanti for.

- Vi vidste bare, at de havde 14 dage til at beslutte sig for, hvad der skulle ske. Men fordi de ikke måtte snakke med os, kunne vi ikke vide, i hvilken retning det gik.

Medarbejderne havde modtaget formelle breve fra advokaterne om, at de ville overgå til Lønmodtagernes Garantifond, LG, for at få lønnen udbetalt, hvis ikke de blev overdraget til IBC. Men Daniel Herrera Hentze var i realiteten ikke så nervøs for, om der blev brug for dem fremover. Antallet af ansatte på VUC Syd var i forvejen skåret helt ind til benet, forklarer han.

Og så kom beskeden endelig den 13. august: Alle AVU-lærerne fra VUC Syd – bortset fra én helt nyansat lærer – blev overdraget til IBC. I første omgang blev der udstødt et lettelsens suk. Den fortsatte ansættelse var sikret for 11 af lærerne, og det var første gang, de kunne tale med IBC. 

Et nyt normal?

Lettelsen blev dog hurtigt afløst af de praktiske vanskeligheder, der hobede sig op. Lærerne skulle i gang med et ret omfattende arbejde med at kontakte de enkelte kursister og få organiseret undervisningen og de nye lokaliteter, så kursisterne kunne komme i gang og hverdagen fungere. Derudover var der mange andre og meget store udfordringer med et nyt it-system, som skulle overføres. 

Men nu? Et par måneder efter. Tegner der sig et nyt normal?

- Vi er i gang med at finde ud af, hvordan vi skal samarbejde på kryds og tværs, og hvordan tingene skal fungere fremover. Så på den ene side er der lidt ro på. På den anden er der så mange ting, vi ikke ved endnu. Der er travlt, men på en måde ligner mange ting det, lærerne kender i forvejen. Kursisterne og undervisningen er nogenlunde den samme, det er ledelsen, de øvrige lærerkolleger og den matrikel, vi underviser i, der har ændret sig, siger Daniel Herrera Hentze og tilføjer:

- Men det har været en meget, meget underlig proces.

I den kommende tid vil Uddannelsesbladet.dk have fokus på de forskellige udfordringer med konkurser i uddannelsesinstitutioner. For der er særlige problemstillinger ved at være underlagt konkursregler, som er beregnet for private virksomheder.