Karin fik arbejdsglæden tilbage som senior
- Jeg har nærmest aldrig haft så stor arbejdsglæde siden mine helt unge år.
Sådan lyder det fra Karin Dencker, der underviser i FVU på Frederiksberg VUC to formiddage om ugen. Hun har, siden hun var 65 år, arbejdet som afløser og vikar.
Før dét arbejdede dansk-som andetsprogs-underviseren i en årrække både på AMU og på sprogcenterområdet. Men efter to mangeårige ansættelser på sprogcenterområdet, hvor den sidste endte med en afskedigelse som 64-årig, var der blevet slidt gevaldige ridser i arbejdsglæden.
Alligevel overvejede Karin Dencker aldrig for alvor at gå på pension.
- Jeg havde brug for at hele sårene efter den sidste ansættelse, hvor jeg blev udsat for TR-chikane, og jeg havde også en periode, hvor jeg var nødt til at tage mig af min datter, men derefter kunne jeg virkelig godt mærke, at jeg savnede at undervise og begyndte at kede mig, husker Karin Dencker.
For ung til pension
Hun følte sig ganske enkelt ”for ung” til at stoppe med at arbejde – og søgte derfor flere vikarjobs.
- Jeg har selv været leder, og var derfor ikke så bange for at søge som afløser. Jeg tænkte, at mange ledere ville være interesserede i en fleksibel person, som de kunne justere arbejdsstyrken med.
Det fik hun ret i – og hun arbejdede i flere år på Kofoeds Skole som vikar, sideløbende med semesterkontrakter på Frederiksberg VUC, hvor hun fortsat arbejder.
Hun har været rigtig glad for begge dele og følt sig både værdsat, anerkendt og påskønnet af både ledelse, kolleger og kursister, så der er tale om en rigtig ”solstrålehistorie”.
- Det var så dejligt at opleve, at jeg kunne komme ud og få min arbejdsglæde tilbage. Det er mere frivilligt, jeg kan bedre sige til og fra i forhold til tidspunkter, og hvad jeg gerne vil have af undervisning. Det har været helt ideelt for mig.
Der skal være overskud
I starten arbejdede Karin Dencker mere – trekvart tid – fordi hun havde brug for at spare mere op til pension, og hun følte sig frisk og stærk og kunne sagtens klare aftenvagter indtil hun blev 68. Der kunne hun mærke, det blev for slidsomt, og hendes råd er da også, at man som senior virkelig mærker efter, hvornår arbejdet giver, og hvornår det tager – og siger til og fra. Karin Dencker har gradvist trappet tiden ned og er i øjeblikket på en femtedel tid.
- Når man bliver ældre, går ens energiniveau ned, og der skal være overskud til andet end at komme hjem og rekreere sig, før man skal på job igen. Men finder man den balance, kan arbejdet virkelig være en fornøjelse. Arbejdsglæde er jo utrolig værdifuldt, lyder det fra Karin Dencker.
Hun er så småt begyndt at overveje, om hun snart skal stoppe – for at få mere tid til familien. Men hun er ikke overbevist.
- Jeg vil selvfølgelig mærke efter, hvornår jeg skal stoppe. Det er vigtigt for min stolthed. Jeg vil selv mærke efter, hvis jeg synes, jeg bliver for distræt eller for langsom til at lære noget nyt om computeren. Så skal jeg til at holde op.
Kommer du så til at savne at arbejde?
Ja, der skal jeg i hvert fald til at se på noget med Ældresagen og seniorgymnastik og alt sådan noget. Jeg skal helt klart ud at have noget social kontakt, hvis jeg holder op med at arbejde.
