Sådan styrer du et sporskifte godt i mål

Større ejerskab

Netop det, at man frivilligt har truffet beslutningen om at bryde med sin karriere, placerer et større ansvar hos en selv. Og det kan øge presset i overgangsperioden.

– Man kan bedre slå sig selv oven i hovedet, når det ikke lykkes, end hvis beslutningen blev taget for en. Blev du fyret, eller kunne din krop ikke længere holde til dit nuværende job, så er du lidt mere fritaget for ansvar. Så er det andre eller ydre omstændigheder, der gør, at du står, hvor du står. Men uanset om det er frivilligt eller ej, efterlader det dig i en transitionsproces, siger Mette Højbjerg.

Ifølge hende er det flere strømninger på arbejdsmarkedet og i samfundet, der tilsammen giver vanskelige kår for den klassiske, lineære karriere i samme virksomhed eller branche: Vi skal blandt andet arbejde længere, tempoet i arbejdslivet er blevet markant skruet i vejret, og mange vægter personlig udvikling højt.

– Man tager mere ejerskab for sin karriere og vil i højere grad selv bestemme, hvordan ens arbejdsliv skal se ud.

– At have et meningsfuldt arbejdsliv er helt klart et kriterium i dag. Og der tror jeg ikke, at man i det klassiske karriereforløb stillede spørgsmål ved, om der var mening med karrieren – fordi karrieren var meningen, siger Mette Højbjerg.

Sidste udkald

Sporskifter eller tanker om det melder sig ofte midt i livet. Et nyere tysk studie fulgte ældre lønmodtagere over fire år og fandt, at 13 procent fandt nyt job i perioden, mens 11 procent skiftede erhverv. Undersøgelsen viste dog også, at 17 procent ønskede at skifte profession, men aldrig handlede på det. Ifølge Transibo er det oplagt at tro, at vi vil kunne se det samme billede i Danmark.

For deltagerne i specialet var det af betydning, at de stod omkring halvvejs i både liv og karriere.

– Jeg ved ikke, om ’kritisk vadested’ er den rigtige formulering. Men mange havde tanken: Hvis jeg skal gøre det, så skal det til at være nu. Har man 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, er det selvfølgelig lang tid, men hvis man har brugt 25 år på at opbygge den karriere, man er ved at forlade, så er det jo ikke særlig lang tid til at opbygge en ny, siger Eske Hjort.

Alderen viste sig dog også at udfordre overgangen til det nye job. For selvom sporskiftet blev set som sidste udkald, havde flere af deltagerne faktisk ikke erkendt, at de var blevet ældre.

– Det gik op for dem, da de stod i det og kom til at kaste et kritisk blik på sig selv, siger Eske Hjort og uddyber, at det gav tvivl og tanker som: ”Har jeg det, der skal til?”

På vej til at blive en anden

Noget af det, der ifølge Mette Højbjerg og Eske Hjort kan gøre det lettere at komme godt igennem et sporskifte, er at kunne håndtere, at kontrollen ryger i en periode. For det vil du med sikkerhed opleve.

– Dem, vi snakkede med, havde bygget deres karriere op over mange år og var nået til et punkt, hvor de kontrollerede mange facetter i deres arbejdsliv og var gode til det, de lavede. Det var svært at tage med ind i en transition.

– Så det koster både noget kontrol, men også noget i forhold til din identitet at skulle sige: ”Nu er jeg ikke længere det her, men jeg er på vej til at blive noget andet”, siger Eske Hjort.

Tilbyd din hjælp

Som arbejdsplads og kolleger er der gode muligheder for at gøre en forskel for den nye kollega, som har begivet sig ud i ukendt jobterræn.

– Jeg har en bror, der på et tidspunkt gik fra at være klejnsmed til at blive underviser. Og det kom bag på ham, hvor hårdt det var at undervise. Så et råd vil i hvert fald være at sørge for at forberede den nye kollega grundigt på undervisningsopgaven, foreslår Mette Højbjerg.

– Ja, der skal være en person eller et sted at gå til, hvis du har behov for at vende en svær situation fra undervisningen eller lignende. Selvom man er 50 år, har man jo stadig behov for nogen, der hjælper en på vej, supplerer Eske Hjort.

– Som kollega kan du byde dig til med for eksempel faglige råd – og du må gerne sige det mere end én gang. Du skal selvfølgelig ikke lægge folk ned med tilbud om hjælp, men du kan godt komme tilbage og sige det to-tre gange. Det kan være med til at legitimere, at det er okay og helt naturligt, at man som ny oplever, at det er svært.

Endelig kan man som organisation have fokus på også at lade den nye kollega bidrage med den værdifulde erfaring og viden fra virkeligheden, som vedkommende bringer med sig ind i ansættelsen.

– En håndværker, der bliver lærer, må jo efterlade en masse på byggepladsen, som ikke kan tages med i jobbet. Men jo mere man kan bygge bro til den gamle faglighed, jo bedre tror jeg også, at den person kan lykkes. Det kan hjælpe til, at man føler sig værdifuld. Hvordan man kan strukturere det, er svært at sige, men det kan måske være oplæg for elever og kolleger, eller at man nogle timer om ugen står til rådighed for de elever, der gerne vil vide noget om virkeligheden, der venter, når de bliver færdige.