Erhvervsskoler skal blive bedre til at tage imod nye lærere

Søvnløs start

Det kan gøre starten udfordrende og stressende for de nye undervisere.

Som en ny faglærer udtalte i forbindelse med Anne-Birgitte Rohwedders første projekt:

”Jeg var på mine knæ efter det første halve år. Jeg sov ikke om natten, og det hele kørte rundt. Det er kun fordi, jeg ønsker at hjælpe unge mennesker så meget, at jeg ikke løb skrigende væk.”

En anden beskrev det som at blive kastet ud fra tremetervippen. Det gør noget ved et professionelt menneske at ende på dybt vand med en fornemmelse af ikke at kunne bunde. De risikerer blandt andet at padle ud af et didaktisk sidespor, forklarer Anne-Birgitte Rohwedder.

- De vil virkelig bare gerne give det fag videre, som de selv brænder for og er fagligt stolte af, men de oplever at mangle konkrete redskaber til opgaven. De er på total udebane og kan ende med at tænke, at når alt er så vanskeligt, kan de i hvert fald være eksperter i deres fag. Og så bliver det dem, der står og taler, mens eleverne lytter til eksperten. Men pædagogisk og didaktisk ønsker vi jo, at eleverne er så aktive som overhovedet muligt. 

Hver tredje lærer forsvinder

Anne-Birgitte Rohwedder peger på nye læreres manglende pædagogiske og didaktiske erfaring som en af årsagerne til, at erhvervsuddannelserne topper personaleomsætningen i uddannelsesverdenen. 

Den ligger på 30-35 procent for undervisere, og den hyppige udskiftning risikerer både at hæmme mulighederne for udvikling og skade undervisningens kvalitet.

Derfor er det også nogle lydhøre og forandringsvillige skoleledelser, som Anne-Birgitte Rohwedder har mødt i de to projekter. 

- Noget af det, skolerne blev klar over i det første projekt, var, at de ikke havde været opmærksomme nok på, hvor stor en omvæltning det er for de nye undervisere at starte. Mange gange er der virkelig brug for dem, så ofte bliver de kastet lige ud i det.

Fra onboarding til reboarding

Hun oplevede dog også, at skolerne var gået ind i projektet for at finde ud af, hvad de kunne gøre, så de nye undervisere hurtigst muligt blev klædt på til at undervise. 

Dette ensrettede blik på læring var der behov for at rykke ved, forklarer Anne-Birgitte Rohwedder.

- Man kan ikke bare lige fikse nye undervisere ved at give dem nogle konkrete værktøjer, og så er de dygtige undervisere. For hvis de kommer ind i en organisation, hvor man ikke har strukturerede og faciliterede rammer for at drøfte pædagogik og didaktik og mødet med eleverne, så drukner det jo i det. Der skal være nogle praksisfællesskaber, de nye kan blive integreret i.

- På den måde skal onboardingen hænge sammen med den måde, man ellers taler om og udvikler pædagogik, didaktik og undervisning på skolen. Det er et hele. Så skolerne er i virkeligheden nødt til at zoome lidt ud og have et bredere perspektiv. Det er ikke kun de nye undervisere, der kan have behov for ny læring; i mange tilfælde er det hele arbejdspladsen. Det er nærmere ‘reboarding’, fordi alle løbende skal lære og udvikle den fælles faglige praksis.

Tal med de nye

I det afsluttede projekt afprøvede de deltagende skoler forskellige læringspraksisser. Der er blandt andet blevet arbejdet med at få integreret nye undervisere i de professionelle læringsfællesskaber på skolen på en bedre måde, lavet erfa-grupper for nye lærere og udviklet online-kurser til nyansatte.

Ud fra de erfaringer, projektet kastede af sig, har Anne-Birgitte Rohwedder disse råd til skoler, som gerne vil blive bedre til at tage imod nye faglærere.

- Det handler meget om at blive opmærksom på, at det her ikke er noget, der sker af sig selv. Onboarding er ikke gjort ved, at vi beskriver det i en personalepolitik; man er nødt til faktisk at tale med de nye undervisere og give deres trivsel opmærksomhed.

- Dernæst skal man få skabt nogle faciliterede rum, hvor man kan få lov til at tale om det at være ny, måske sammen med andre nye undervisere. Oplevelsen har været, at når vi har talt med nye undervisere, og de har siddet sammen, kan de næsten ikke forlade bordet igen. De bliver så optaget af at dele erfaringer. Så hvis jeg kun skulle pege på en ting, vil det være: Tal med dem, lyt til dem, og tag dem alvorligt, siger Anne-Birgitte Rohwedder, der dog også har en sidste anbefaling.

- Arbejdspladsen er nødt til også at være lærende, hvis man som ny underviser skal lære. Der skal være en kultur, hvor den pædagogiske og didaktiske praksis lever. De nye kolleger kommer jo ind med et potentiale. De er fagligt stærke, men de kan faktisk også stille de nysgerrige spørgsmål til jeres praksis som: Hvordan kan det være, at vi har så meget gruppearbejde? Eller hvorfor skal eleverne gøre sådan og sådan? De spørgsmål kan I med fordel gribe og lade dem være en anledning til at se på, om der er ting, I kan gøre bedre.