Fra lagerchef til lærer: Jeg savnede at gøre en forskel
Da Serhat Topal var færdig med gymnasiet, var skoletrætheden så tung, at han ikke orkede endnu en uddannelse. Han endte i stedet med at tage arbejde på et blomsterlager i Brøndby, og her blev han efter noget tid først arbejdsleder, så lagerforvalter og til sidst lagerchef.
Men da han stod der som 23-årig med et chefjob, en god løn og fine arbejdsforhold, var det alligevel som om, der manglede noget.
- Det var jo meget samlebåndsarbejde, og efter nogle år synes jeg ikke rigtigt, at det gav så meget mening. Jeg savnede at gøre en forskel.
- På lageret havde jeg en masse unge medarbejdere ansat. 15-17-årige drenge, som egentlig også ligesom mig havde givet op på skolevejen og bare ville ud at tjene penge.
Tabt tidligt
Ungarbejderne knoklede og var ivrige. Men Serhat Topal kunne ikke slippe tanken om, at de ikke burde være endt i et hårdt arbejde i så tidlig en alder.
- Jeg prøvede selvfølgelig at præge dem, men jeg følte, at det var lidt for sent, når man tog deres alder i betragtning, og at de jo allerede var blevet skoletrætte, siger Serhat Topal.
Netop den erkendelse fik ham til at stille skarpt på lærerfaget.
- Jeg blev lærer for at få muligheden for at hjælpe børn og unge som de drenge med at få redskaber og færdigheder, der gør, at de kan komme videre og tage en uddannelse.
Tosproget spejling
Serhat Topal er i dag 44 år, og det er dermed 21 år siden, at han skiftede spor og gik fra chefstilling til skolebænk. At finde ind i rollen som lærer krævede tilvænning.
- Det var svært i starten. På lageret var vores primære opgave at få varer igennem, men som skolelærer er det mennesker, vi arbejder med. Mennesket som helhed.
Han husker en af de første gange, hvor han fik fornemmelsen af, at nu var meningen der: Den forskel, han aktivt havde søgt, da han valgte at blive lærer.
- Efter seminariet startede jeg som folkeskolelærer, hvor jeg underviste meget i dansk som andetsprog for tosprogede unge. Her mærkede jeg, at eleverne kunne spejle sig i mig, fordi jeg også i sin tid – selvom jeg er født og opvokset i Danmark – gik i modtageklasse efter skole. Vi talte ikke sproget derhjemme, og der var ikke råd til, at jeg kunne gå i hverken vuggestue eller børnehave.
- Det betød noget for mig at mærke, at ungerne oplevede den tryghed. At der nu stod en tosproget lærer, som havde det samme udgangspunkt som dem, men nu står her og underviser og er kommet frem i systemet, har fået sig en uddannelse og karriere. Det, sammen med at jeg selvfølgelig havde en anerkendende tilgang til dem, deres sprog og kulturelle baggrund, gjorde, at de følte sig ligeværdige.
Om Serhat Topal
- Lærer på Albertslund Ungecenter.
- Underviser skolens Q-klasse, der er målrettet unge med brug for et anderledes læringsmiljø end den traditionelle folkeskole. Tilbuddet inkluderer både 10. klasses undervisning og fritidsundervisning.
- Har tidligere undervist ungecenterets 10. klasse.
- Blev uddannet lærer i 2009.
- Arbejdede de første fem år på en folkeskole, hvor han underviste i indskolingen og på mellemtrinnet.
- Inden han blev lærer, var han lagerchef, men stoppede som 23-årig for at læse videre.
Kornet spirer
Serhat Topal har de seneste 11 år været lærer på Albertslund Ungecenter. Her startede han med at undervise 10. klasse i matematik. I dag er han matematiklærer i specialklasserne.
- Det giver mig ro i sindet at være med til at forme og udvikle de her unge mennesker og præge dem i så tidlig en alder. At så et korn og se det spire.
- For mig giver det mere værdi som menneske at gøre den forskel end at producere eller sælge en vare i den private sektor, siger Serhat Topal.
- Der er selvfølgelig nogle af eleverne, som det ikke er gået så godt for. Men her kan jeg opleve, at de kommer og siger: Hvorfor lyttede vi ikke til dig? Og hvorfor gjorde vi ikke, som du sagde? Du havde jo ret.
Læs også
Den bedste tid på året
Da vi snakker med Serhat Topal, er sommerferien i sigte, og netop denne tid, hvor et skoleår lukkes ned, og der er tid til status, oplever han i særlig grad de helt gode arbejdsdage. For her står forskellen tydeligt frem.
- I 10. klasse for eksempel havde jeg nogle elever, som blev skuffede og sure på mig i starten af året, men sidst på året var der kram og tak, og ”du ønskede kun det bedste” og ”det, du sagde, var faktisk for, at vi på bedst mulige måde skulle få det bedre”.
- Dengang førte jeg også statistik med elevernes karakterer, når de startede og sluttede. For eksempel fik vi de seneste to år løftet eleverne fra et gennemsnit på 1 til et gennemsnit på 4. Ud af 45 elever var der måske kun to-tre, der fik 00 i matematik. Det gjorde mig meget glad, at de nu kunne komme videre på den uddannelse, de gerne ville ind på.
Ikke planer om endnu et skifte
Serhat Topal er ikke i tvivl om, at det har hjulpet ham at skifte karrierespor i en tidlig alder. Havde han stået som lagerchef i dag midt i fyrrerne, er han ikke sikker på, at han havde truffet samme valg.
- Jeg tror ikke, det vil være let at vende op og ned på det hele nu.
- Økonomien er jo en stor faktor, når man er kommet op i den alder og har fået kone, børn, bolig og billån. Jeg gik dengang fra en løn på omkring 45.000-50.000 kroner om måneden til SU.
Han har da heller ikke planer om endnu et sporskifte. Men politiske reformer og tiltag har gjort det sværere at holde til at være lærer, siden han søgte faget, synes han.
- På Albertslund Ungecenter, hvor jeg er nu, vil jeg gerne blive ved, fordi vi har ressourcerne til at arbejde med de unge. Men jeg ser ikke mig selv vende tilbage til en almindelig folkeskole. Det, synes jeg ikke, er særligt tiltrækkende. Det er ikke fair for eleverne, at man ikke kan nå rundt og få hjulpet dem alle, siger Serhat Topal og tilføjer, at hvis han en dag skulle få lyst til at søge videre, kunne et skifte til voksenundervisning være en mulighed.
