Her er en hjælpende hånd til dig, der underviser voksne i bæredygtighed

Hvorfor skal du tale om eller undervise i bæredygtighed i en tid, hvor dine kursister eller elever har rigeligt med andre bekymrende tanker?

- Fordi det er relevant, slår ph.d. og psykolog Simon Elsborg Nygaard fast:

- Min påstand er, at så længe man leverer dannelse og uddannelse, bliver man nødt til at forholde sig til den verden, der er, hvis man vil gøre undervisningen relevant. Og realiteten er, at vi globalt set bruger cirka to gange så mange ressourcer, som vi har. Fortsætter vi på den måde, ødelægger vi grundlaget for at kunne leve gode liv.

Gratis kursus giver viden, der kan bruges

Simon Elsborg Nygaard er ekstern lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, underviser på Syddansk Universitet og har en række udgivelser om bæredygtighed bag sig. Han skal stå for det praksisnære kursus ’Styrk din undervisning i bæredygtighed’, som Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) tilbyder. Det skal klæde voksenundervisere på til at engagere kursister i bæredygtighed og motivere dem til selv at involvere sig.

Og du er som voksenunderviser inviteret – helt gratis.

Simon Elsborg Nygaard kalder sin tilgang for bæredygtighedspsykologi.

- Psykologien har et helt videnskabeligt felt, der handler om, hvordan man kan skabe motivation og engagement. Jeg giver viden og redskaber herfra videre til undervisere, så de kan bruge dem i forhold til kursisterne, forklarer han.

Det skal være fedt og spændende 

For ham er der derfor to målgrupper for kurset: De undervisere, der deltager i hans kursus, skal gerne synes, at det er så ”fedt og spændende”, at de kan se sig selv undervise i bæredygtighed.

- Og dermed skal de redskaber, de får, gøre det samme for de kursister, de underviser, siger han og oplyser, at ambitionen også er, at værktøjer og erfaringer fra kurset skal spredes, så også undervisere, der ikke har været på kurset, kan finde inspiration i det.

- Men det er vigtigt, at de undervisere, der deltager i kurset, allerede har et fag, hvor det giver mening at undervise i bæredygtighed, og kan bruge det på den skole, de arbejder på. Jo tættere det kan kobles til deres faglighed, jo bedre og mere relevant er det, understreger Simon Elsborg Nygaard.

Det skyldes ikke mindst, at deltagerne på kurset skal arbejde direkte med deres egen undervisning som case.

I en positiv ramme

Simon Elsborg Nygaard kobler også bæredygtighed sammen med trivsel. Han vil gerne have bæredygtighed ind i en mere positiv og vedkommende ramme.

- Ofte handler bæredygtighed om afsavn og fokus på det, vi skal gøre mindre af: Du må ikke tage lange bade, spise oksekød, flyve eller købe nyt tøj. På kurset er der fokus på, hvad man kan gøre mere af, uden at det belaster kloden eller går ud over trivslen. Måske vil det ligefrem styrke den.

På kurset vil han inddrage psykologiens viden om, hvor trivsel reelt kommer fra. En af de grundlæggende indsigter er, at når vi har dækket de basale fysiske behov, er det de psykologiske faktorer, der er vigtigst for vores trivsel: for eksempel oplevelsen af selvbestemmelse, samhørighed, kompetence, mening, anerkendelse og tryghed – og det at have noget at gå op i, slår han fast.

En anden indsigt er, at trivsel og livskvalitet ofte kommer fra aktiviteter, der ikke koster mange ressourcer. Det kan være at tage til koncert, til fodboldkamp, til stranden, at være sammen med venner, at spille musik, at dyrke motion eller at slappe af.

- Det er bare ikke de ting, som folk oftest forbinder med bæredygtighed. De tænker på affaldssortering, forbud og dårligere liv. Som underviser er det derfor vigtigt også at få en positiv rammefortælling, for eksempel ved at vise kursisterne, at de kan være med til at gøre en forskel eller give et bidrag sammen med andre, siger Simon Elsborg Nygaard.