Her kan de arbejde med at mindske miljøbelastningen
Da faglærer og gartner Else Birkbak Hilleø tog modulet om bæredygtighed på DEP’en (Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, red.), fik hun didaktiske metoder til at få sat skub i elevernes engagement.
Lad os bare kalde den ene for BØHHH-metoden – også kaldet ’dunkel pædagogik’:
- For at bryde igennem det panser, som eleven kan have af ligegyldighed eller manglende interesse for et emne, skal man vise, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke gør noget, siger hun.
- Det er lidt ligesom at sige ’bøh’ til sine elever, så de vågner op, for så begynder de pludselig at forholde sig til det, der er vigtigt. Og bagefter kommer man med bud på, hvordan vi så kan undgå disse skrækscenarier.
Vil du også styrke din undervisning i bæredygtighed?
Så kan du får hjælp fra UBU-partnerskabet, der tilbyder kurset ’Styrk din undervisning i bæredygtighed’ for lærere på voksen- og efteruddannelsesområdet. UBU står for ’Uddannelse i Bæredygtig Undervisning’ og er et nordisk partnerskab, der går på tværs af uddannelsesområder.
Kurset foregår i Odense og løber over to dage.
- Først er der et opstartsseminar den 11. august 2026.
- Derefter er der en opfølgningsdag den 28. oktober 2026.
Imellem de to kursusdage er der mulighed for at prøve redskaber af i praksis og få sparring.
Else Birkbak Hilleø har altså taget en anden vej end det gratis kursus fra UBU-netværket for at lære at undervise sine voksne og unge elever i bæredygtighed, som du kan læse om i boksen til venstre. Hun har valgt diplommodulet. Det har hun, fordi hun oplever, at det er mere og mere nødvendigt at undervise kommende anlægsgartnere i det. Deres arbejde er og vil i stigende grad blive direkte påvirket af klimaforandringerne. Hvis der for eksempel er oversvømmelser, tørke eller lange, våde og kolde somre, går det ud over vækstsæsonerne, siger hun.
- Men i vores fag har vi også flere muligheder for at mindske miljøbelastningen. Vi kan for eksempel bedre afgøre, om vi skal bruge træ eller granit i stedet for beton.
Skal vi fælde eller hvad?
Else Birkbak Hilleø underviser blandt andet eleverne på den treårige greenkeeper-uddannelse, som er for elever, der skal arbejde med anlæg og græsarealer på golf- og fodboldbaner. De kan have dilemmaer omkring brugen af pesticider, og hvad det betyder i forhold til klima, sygdom og skadedyr. Og lange, fugtige somre eller oversvømmelser kan give græsset sværere vækstvilkår.
- Alt det påvirker jo greenkeepernes arbejde meget direkte, så det er selvfølgelig noget, vi arbejder med, siger hun og fortæller, at de i undervisningen for eksempel taler om beskæring af træer og buske, om hvorvidt spagnumjord er det mest bæredygtige at plante i, og om de skal anvende planter fra en lokal leverandør eller købe dem fra andre lande og lignende.
Den faglige stolthed kan være en barriere
Der var altså flere faglige grunde til, at Else Birkbak Hilleø valgte modulet om bæredygtighed på DEP'en. Men hun synes selv, at grøn omstilling og biodiversitet både er ”vigtigt, spændende og interessant”.
Endnu en grund er, at man på AMU Nordjylland, hvor hun er ansat, har arbejdet med grøn omstilling og biodiversitet i den grønne branche de seneste otte-ti år. Skolen udbyder kurser i det, som blandt andre Else Birkbak Hilleø underviser i, og det er et emne, man gerne vil gøre eleverne mere bevidste om.
- Vi arbejder derfor med at tone alle vores fag og tale bæredygtighed, hvor det giver mening.
På spørgsmålet om, om elever og kursister gider det, lyder der først et lidt tøvende ”tjaaa”:
- Det kommer an på, hvem man har. Jo ældre de er, jo sværere er det nogle gange at påvirke dem. Men der kan også være så meget andet i de unges liv end tanker om det, siger Else Birkbak Hilleø.
Dilemmaet kan være, at golfspillere kræver en bane, der ser flot ud. Og det kan nogle gange være svært at leve op til, når man for eksempel ikke må bruge pesticider.
- Greenkeeperen har jo også en faglig stolthed. Han ser måske, at det roder lidt mere ude i naturen, eller at græskanterne ikke står helt skarpt, som de gjorde for ti år siden. De gamle greenkeepere har været vant til at køre det på den anden måde. Her handler det om at få ændret deres mindset, siger Else Birkbak Hilleø, men tilføjer:
- Jeg skal som underviser gå ind og ændre mindsetet hos dem, jeg underviser. Men det kræver jo, at jeg får ændret mit eget mindset først.
Elses anbefaling
Else Birkbak Hilleø anbefaler på det varmeste, at voksenundervisere går i gang med at undervise i bæredygtighed. Hun har selv manglet undervisningsmaterialer, men på sit DEP-modul ’Bæredygtighed i erhvervspædagogisk praksis’ fik hun de nødvendige værktøjer.
Her fik hun også kendskab til EU-værktøjet ’Læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling’. Det er godt at bruge, hvis du også gerne vil i gang.
At omfavne andre organismer
Else Birkbak Hilleø fik ændret sit mindset på det modul, hun valgte på sin diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Og hun fik ændret sin didaktiske tilgang i forhold til sine undervisningsmetoder. Dem kan hun nu bruge til at gøre eleverne bevidste om og interesserede i emnet – også selv om der er modstand mod emnet eller barrierer, der skal brydes ned.
- Det handler meget om, hvordan man får eleverne til at acceptere, at klimaforandringer er virkelige, men lige så meget om at få dem til at se, hvad de selv kan gøre, siger hun og henviser til den føromtalte BØHHH-metode.
Et andet didaktisk redskab er en ’livsvenlig pædagogik’, der handler om at ’omfavne’ de andre organismer, dyr og insekter og stille spørgsmålet, om de ikke har lige så meget ret til at være her som andre.
Else Birkbak Hilleø kan mærke, at når hun tager denne indgangsvinkel og bruger nogle af de redskaber, hun fik på uddannelsen, så gør det en forskel for eleverne:
- Jeg får ligesom pirket til holdningen, at man ikke bare kan læne sig tilbage og sige, at ”det her kan jeg ikke forholde mig til”. De er nødt til at forholde sig til fakta, og så bliver det lidt sværere at lade være med at tage stilling. Det gør en forskel.
