Efter hårde forhandlinger fik lærerne på Vestegnens Sprogcenter et papir om arbejdstid
Det er resultatet af skolens nye papir om arbejdstid, som er trådt i kraft efter sommerferien, og som bygger på den centrale aftale om arbejdstid – kaldet A20 – der blev indgået mellem kommunerne og blandt andet Uddannelsesforbundet i efteråret 2020.
Underviserne på Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter kan nu selv planlægge deres individuelle forberedelsestid, den fælles forberedelsestid til holdsamarbejde og samarbejde med andre afdelinger. Samtidig er lærernes arbejdstid blevet synliggjort, og de skal være mindre til stede på skolens matrikler.
Det er resultatet af skolens nye papir om arbejdstid, som er trådt i kraft efter sommerferien, og som bygger på den centrale aftale om arbejdstid – kaldet A20 – der blev indgået mellem kommunerne og blandt andet Uddannelsesforbundet i efteråret 2020.
Planlagde fire møder med ledelsen
Det første, som tillidsrepræsentanterne gjorde, da de skulle omsætte A20 til en aftale, der passede til de lokale forhold, var at afholde et klubmøde for lærerne fra alle sprogcenterets tre afdelinger i henholdsvis Kastrup, Ballerup og Glostrup. Her gennemgik tillidsfolkene A20 og talte med deres lærer-kolleger om, hvad de gerne vil have ud af aftalen.
Lærerens ønsker var relativt enkle.
For det første: mere tid til forberedelse og andre opgaver ud over selve undervisningen. Det var især eksamenslærerne, som ønskede mere tid til forberedelse på de afsluttende moduler, ligesom ordblinde-lærerne efterlyste mere tid til at skrive rapporter i.
For det andet: mindre fysisk fremmøde.
- Vi havde under corona-nedlukningen forberedt os rigtig meget hjemme. Der kunne vi se, at det kunne lade sig gøre, så det ville vi gerne have mere af – hvor det gav mening altså, fremhæver Susanne Anette Baun Sørensen, som var fællestillidsrepræsentant for lærerne på alle tre matrikler på daværende tidspunkt.
Afgørende var det samtidig, at alle tre afdelinger fik de samme forhold. Tidligere havde lærerne nemlig 37 timers tilstedeværelse – undtagen i Kastrup-afdelingen, som ikke havde lokaler til forberedelse.
Virtuelle forhandlinger trak tænder
Som det næste aftalte tillidsfolkene og sprogcenterets ledelse fire møder – fulgt op af klubmøder på de enkelte afdelinger – frem mod at den nye arbejdstid skulle træde i kraft 1. august 2021. De første to møder foregik virtuelt på grund af corona.
- Det var til tider en hård proces. Det var ikke ideelt at mødes på skærmen, fordi man ikke kunne læse hinandens kropssprog eller lige holde en pause og tage en kop kaffe, fortæller Anna Gudlaugsdottir, der på daværende tidspunkt var Glostrup-afdelingens tillidsrepræsentant og i mellemtiden har overtaget posten som fællestillidsrepræsentant.
- Man sad også hele tiden og ventede på, at man kunne komme til at sige – og huske – det, man gerne ville sige i stedet for at have fokus på at lytte. Derfor blev fronterne kørt meget hårdt op, supplerer Susanne Anette Baun Sørensen.
- Men da vi så endelig mødtes fysisk, begyndte tingene at køre, gengiver Anna Gudlaugsdottir.
Ledelsen ville ikke forberedelsesfaktor
Det var dog ikke kun rammerne for møderne, som var årsag til, at forhandlingerne ikke gik helt gnidningsfrit til at begynde med. På enkelte områder havde parterne nemlig ret forskellige udgangspunkter.
- I det store og hele var vi enige. Vi ville som ledelse gerne sikre nok tid til forberedelse, så vi kan garantere kvaliteten. Men vi ville ikke indføre akkord eller en forberedelsesfaktor per lektion, fortæller sprogcenterets forstander, Lars Nordborg, og tilføjer:
- Som ledelse har vi også et princip om, at lærerne er organiseret i teams. Vi vil gerne have, at de arbejder meget tæt sammen. Vi har derfor sørget for, at der på skolen er de fysiske rammer for at arbejde i teams, og for at der er arbejdspladser til hver enkelt medarbejder.
Og de faciliteter ville ledelsen gerne have, at lærerne også benytter, når der nu var investeret i dem.
Gennembruddet kom på sidste møde
Dertil kom, at ledelsen gik til forhandlingsbordet med en viden om, at sprogcenteret endnu engang stod over for at skulle skære i udgifterne, samtidig med at kvaliteten i undervisningen skulle bevares.
- Vi vil gerne give lærerne rimelige arbejdsvilkår, men bliver hele tiden skåret ned i pris, samtidig med at vi skal have kursisterne hurtigere igennem, understreger Lars Nordborg.
Af samme grund holdt ledelsen sine kort tæt ind til kroppen – helt frem til fjerde og sidste møde.
- Vi vidste, at vi skulle i gang med besparelser og dermed stille større krav til lærerne. Og derfor ville vi gerne give noget større frihed til lærerne, forklarer Lars Nordborg.
Det sidste ventede ledelsen imidlertid med at afsløre til allersidste møde. Og dermed endte parterne først med at kunne give hinanden hånden i ellevte time.
- Til det sidste møde havde ledelsen så pludselig taget kage med. Vi undrede os. Men så viste det sig, at det var, fordi de faktisk var blevet klar til at komme os i møde, gengiver Susanne Anette Baun Sørensen, der beskriver forhandlingerne som svære, men samtidig anerkender at sprogcenterets ledelse skal agere under vanskelige rammebetingelser.
Lærerne har fået mindre tilstedeværelse
Med det nye papir skal lærerne ikke længere være til stede 37 timer om ugen, men blot 34 timer.
- Papiret gør, at vi i ledelsen er trygge ved, at lærerne er til stede, når der er behov for dem, uden at vi behøver at holde øje med det, fortæller Lars Nordborg.
Desuden fremgår det af papiret, at der i tilrettelæggelsen ”af arbejdstiden og arbejdsopgaverne sikres tid til forberedelse af undervisningen”.
Rent praktisk bliver lærernes skemaer nu plottet ind i en Google-kalender.
- Det giver lærerne frihed til at lægge deres opgaver, der hvor det passer ind. Det er jo lærerne, der ved, hvad der skal laves hvornår, påpeger Susanne Anette Baun Sørensen.
Udvalgte punkter fra Vestegnens Sprog- & Kompetencecenters papir
- Lærerne skal ikke længere være til stede på skolen 37 timer om ugen, men i stedet 34 timer.
- Lærerne kan i deres skema og arbejdstidsopgørelse se, hvor mange lektioner de har, og hvor mange timer der er sat af til blandt andet større funktioner og ferie.
- Der prioriteres i lærerteamet, at lærerne finder tid til mere pædagogisk samarbejde.
- Ledelsen har større fokus på at formidle sine visioner for skolen.
- Som noget nyt har vi også indført, at der skal findes plads i skemaerne til, at teamene kan være samlede og samarbejde om at udvikle pædagogikken, tilføjer Anna Gudlaugsdottir.
Lærernes ønske om mere forberedelsestid til eksamenslærerne og tid til rapporter for ordblinde-lærerne kunne parterne imidlertid ikke nå til enighed om, idet ledelsen krævede, at andre lærere i så fald skulle gå ned i forberedelsestid.
Synliggørelse af skolens visioner
Med det nye papir skal ledelsen til gengæld sætte flere ord på dens strategi for skolen og orientere om, hvordan den planlægger at bruge sine midler for året.
- Det er godt, at ledelsen nu før sommerferien skal fortælle, hvorfor den har afsat så og så meget tid til undervisning, opgaveløsning, funktioner og så videre, og hvad tankerne bag er, og hvilke indsatsområder skolen satser på. Det giver lærerne mere ejerskab, fremhæver Susanne Anette Baun Sørensen.
Og også ledelsen kan se fordelen i, at lærerne er bedre orienteret om skolens visioner.
- Der skal være en klar forventningsafstemning, påpeger Lars Nordborg.
Kan være vanskeligt at gennemskue
En udfordring, som tillidsfolkene og ledelserne nu står over for, er, at mange af lærerne synes, at det er vanskeligt at gennemskue arbejdstidsopgørelserne.
- Vi har lavet en FAQ, hvor vi gennemgår, hvordan man skal forstå arbejdstidsopgørelsen, fortæller Anna Gudlaugsdottir og påpeger, at arbejdstidsopgørelserne skal gøres mindre Excel-ark-agtige for at blive lettere at forstå.
Dertil kommer, at der stadig er en række forbehold i forhold til lærerens arbejdstid, som kan være vanskelige at gennemskue – eksempelvis afholdelsen af den sjette ferieuge, der medfører, at lærerne i disse ferieperioder – naturligt nok – ikke er til stede for at undervise planlagte lektioner, men i stedet skal undervise mere på andre tidspunkter.
- Det svarer til, at man på et kontorarbejde har en stak papirer, som stadig ligger og skal løses, efter at man er kommet tilbage fra en ferie. Men det er lidt abstrakt som lærer, hvor man jo ikke har papirer, men lektioner. Så der har vi en opgave med at gøre det mere gennemskueligt og forståeligt for lærerne, forklarer Anna Gudlaugsdottir.
Sådan blev arbejdstidsaftalerne til
På kommunale sprogcentre og ungdomsskolerne
Ved overenskomstforliget i 2018 for de kommunalt ansatte lærere blev der nedsat den såkaldte Lærerkommission. Dens opgave var at udarbejde en række anbefalinger, som kunne danne grundlag for en ny arbejdstidsaftale for lærerne på de kommunale sprogcentre, i ungdomsskolerne og folkeskolen. Efter Lærerkommissionen præsenterede anbefalingerne i 2019, blev der i løbet af 2020 forhandlet en ny central arbejdstidsaftale på plads. Med udgangspunkt i den centrale aftale skal der forhandles en lokal implementering på plads, som enten er trådt i kraft 1. august 2021 eller skal ligge klar til 1. januar 2022. Der kan også indgås en særlig lokalaftale, som supplerer den centrale aftale.
På erhvervsskoler, AMU, FGU og VUC
I OK18-forliget for lærerne i staten blev det aftalt, at de statsansatte lærere skulle have en tilsvarende aftale som de kommunalt ansatte lærere, når den kommunale aftale var på plads. Derfor blev der i forbindelse med OK21 indgået arbejdstidsaftaler for EUD, AMU, FGU, VUC samt andre mindre grupper i Uddannelsesforbundet. Her skal forhandlingerne være afsluttet 1. januar 2022 eller 1. august 2022.
Store udsving i antallet af kursister
En anden udfordring – som gælder for alle sprogskoler – er, at antallet af lektioner følger antallet af kursister, der går på skolen, og at antallet af kursister kan variere meget fra måned til måned.
- Det gør det svært at give lærerne en helt fast arbejdstid, fordi arbejdsmængden derfor også varierer i løbet af året, forklarer Lars Nordborg.
I forhold til alle tre problemstillinger er ledelsen og tillidsfolkene dog enige om, at løsningen er løbende at informere lærerne så meget og så godt som muligt.
Og det har A20-aftalen gjort begge parter mere bevidst om.
Kritik: A20 er designet til folkeskolen
I det hele taget roser parterne den centrale aftale for at være anledning til, at ledelsen og underviserne på sprogskolen er blevet mere afklarede omkring en række arbejdsforhold og for at give medarbejderne øget indsigt i deres arbejdstid og arbejdsplads. Men både ledelsen og tillidsfolkene er også enige om, at der er forhold i A20, som kan forbedres – i hvert fald set med sprogskole-øjne.
- For et sprogcenter, der dækker 11 forskellige kommuner, som har 11 forskellige virkeligheder, så giver det ikke mening, at kommunerne skal være mere involveret, påpeger Lars Nordborg.
Også fra tillidsrepræsentanterne lyder der kritik af rammeaftalen.
- Vi skal stå til rådighed, når det er muligt for kursisterne at gå til undervisning, og derfor har vi morgen- og aftenarbejde. Men i aftalen står, at man så vidt muligt ikke skal tilrettelægge undervisningen om morgenen og aftenen, pointerer Susanne Anette Baun Sørensen.
