Efter hårde forhand­linger fik lærerne et papir om arbejdstid

Planlagde fire møder med ledelsen

Det første, som tillidsrepræsentanterne gjorde, da de skulle omsætte A20 til en aftale, der passede til de lokale forhold, var at afholde et klubmøde for lærerne fra alle sprogcenterets tre afdelinger i henholdsvis Kastrup, Ballerup og Glostrup. Her gennemgik tillidsfolkene A20 og talte med deres lærer-kolleger om, hvad de gerne vil have ud af aftalen.

Lærerens ønsker var relativt enkle.

For det første: mere tid til forberedelse og andre opgaver ud over selve undervisningen. Det var især eksamenslærerne, som ønskede mere tid til forberedelse på de afsluttende moduler, ligesom ordblinde-lærerne efterlyste mere tid til at skrive rapporter i.

For det andet: mindre fysisk fremmøde.

- Vi havde under corona-nedlukningen forberedt os rigtig meget hjemme. Der kunne vi se, at det kunne lade sig gøre, så det ville vi gerne have mere af – hvor det gav mening altså, fremhæver Susanne Anette Baun Sørensen, som var fællestillidsrepræsentant for lærerne på alle tre matrikler på daværende tidspunkt.

Afgørende var det samtidig, at alle tre afdelinger fik de samme forhold. Tidligere havde lærerne nemlig 37 timers tilstedeværelse – undtagen i Kastrup-afdelingen, som ikke havde lokaler til forberedelse.

Virtuelle forhandlinger trak tænder

Som det næste aftalte tillidsfolkene og sprogcenterets ledelse fire møder – fulgt op af klubmøder på de enkelte afdelinger – frem mod at den nye arbejdstid skulle træde i kraft 1. august 2021. De første to møder foregik virtuelt på grund af corona.

- Det var til tider en hård proces. Det var ikke ideelt at mødes på skærmen, fordi man ikke kunne læse hinandens kropssprog eller lige holde en pause og tage en kop kaffe, fortæller Anna Gudlaugsdottir, der på daværende tidspunkt var Glostrup-afdelingens tillidsrepræsentant og i mellemtiden har overtaget posten som fællestillidsrepræsentant.

- Man sad også hele tiden og ventede på, at man kunne komme til at sige – og huske – det, man gerne ville sige i stedet for at have fokus på at lytte. Derfor blev fronterne kørt meget hårdt op, supplerer Susanne Anette Baun Sørensen.

- Men da vi så endelig mødtes fysisk, begyndte tingene at køre, gengiver Anna Gudlaugsdottir.

Ledelsen ville ikke forberedelsesfaktor

Det var dog ikke kun rammerne for møderne, som var årsag til, at forhandlingerne ikke gik helt gnidningsfrit til at begynde med. På enkelte områder havde parterne nemlig ret forskellige udgangspunkter.

- I det store og hele var vi enige. Vi ville som ledelse gerne sikre nok tid til forberedelse, så vi kan garantere kvaliteten. Men vi ville ikke indføre akkord eller en forberedelsesfaktor per lektion, fortæller sprogcenterets forstander, Lars Nordborg, og tilføjer:

- Som ledelse har vi også et princip om, at lærerne er organiseret i teams. Vi vil gerne have, at de arbejder meget tæt sammen. Vi har derfor sørget for, at der på skolen er de fysiske rammer for at arbejde i teams, og for at der er arbejdspladser til hver enkelt medarbejder.

Og de faciliteter ville ledelsen gerne have, at lærerne også benytter, når der nu var investeret i dem.

Gennembruddet kom på sidste møde

Dertil kom, at ledelsen gik til forhandlingsbordet med en viden om, at sprogcenteret endnu engang stod over for at skulle skære i udgifterne, samtidig med at kvaliteten i undervisningen skulle bevares.

- Vi vil gerne give lærerne rimelige arbejdsvilkår, men bliver hele tiden skåret ned i pris, samtidig med at vi skal have kursisterne hurtigere igennem, understreger Lars Nordborg.

Af samme grund holdt ledelsen sine kort tæt ind til kroppen – helt frem til fjerde og sidste møde.

- Vi vidste, at vi skulle i gang med besparelser og dermed stille større krav til lærerne. Og derfor ville vi gerne give noget større frihed til lærerne, forklarer Lars Nordborg.

Det sidste ventede ledelsen imidlertid med at afsløre til allersidste møde. Og dermed endte parterne først med at kunne give hinanden hånden i ellevte time.

- Til det sidste møde havde ledelsen så pludselig taget kage med. Vi undrede os. Men så viste det sig, at det var, fordi de faktisk var blevet klar til at komme os i møde, gengiver Susanne Anette Baun Sørensen, der beskriver forhandlingerne som svære, men samtidig anerkender at sprogcenterets ledelse skal agere under vanskelige rammebetingelser.

Lærerne har fået mindre tilstedeværelse

Med det nye papir skal lærerne ikke længere være til stede 37 timer om ugen, men blot 34 timer.

- Papiret gør, at vi i ledelsen er trygge ved, at lærerne er til stede, når der er behov for dem, uden at vi behøver at holde øje med det, fortæller Lars Nordborg.

Desuden fremgår det af papiret, at der i tilrettelæggelsen ”af arbejdstiden og arbejdsopgaverne sikres tid til forberedelse af undervisningen”.

Rent praktisk bliver lærernes skemaer nu plottet ind i en Google-kalender.

- Det giver lærerne frihed til at lægge deres opgaver, der hvor det passer ind. Det er jo lærerne, der ved, hvad der skal laves hvornår, påpeger Susanne Anette Baun Sørensen.