Det inkluderende er en ledestjerne på FGU
Det inkluderende læringsmiljø er en ”absolut ledestjerne” på FGU. Alle de unge har behov for at opleve, at de hører til i ungefællesskabet, og her er undervisning, der inkluderer, vigtigt.
Men mens relationsarbejdet mellem lærer og elev fungerer rigtigt godt, er der nogle hurdler, som kan spænde ben for mere alternative måder at tilrettelægge en inkluderende undervisning på. Det mener lektor Jonna Nøttrup fra UC Syd.
- Der ligger et potentiale for langt mere inkluderende elementer på FGU, end dem der bliver brugt i øjeblikket, siger hun.
Jonna Nøttrup arbejder med udvikling og kompetenceløft på FGU og er den ekspert, som Børne- og undervisningsministeriets styrelse STUK bruger på seminarer om inkluderende læringsmiljø, ligesom hun giver viden om og inspiration til emnet på læringsportalen EMU.
På den baggrund efterspørger FGU-skolerne hendes hjælp til at udvikle inkluderende læringsmiljøer i praksis.
Og der er stadig god brug for hendes hjælp fra FGU-skoler efter de tre år, lyder meldingen fra forskeren, som her giver sin status efter tre år med det inkluderende læringsmiljø.
Det inkluderende læringsmiljø…
… er en del af de 15 didaktiske principper for FGU. Det hænger tæt sammen med praksisfællesskaber, ordblindevenlig undervisning med mere. Inklusion betyder her, at den enkelte elev skal opleve sig som en del af det miljø og det fællesskab han/hun befinder sig i. Det omfatter hele skoledagen og gælder både socialt og fagligt.
Læring sker socialt
Mange FGU-elever kommer med erfaringer fra folkeskolen om at føle sig uden for fællesskabet både socialt og fagligt. Mobning er stadig en stor faktor, og det samme er skoleensomhed. Hvis det er den baggrund, en elev kommer ind i FGU med, har den unge et stærkt behov for at føle sig som en del af et trygt fællesskab, som de kan udvikle sig i:
- Derfor ligger der en kæmpe opgave for skolerne i at skabe en god holdkultur og hjælpe den unge ind i både sociale og faglige fællesskaber, understreger Jonna Nøttrup.
Der skal designes undervisning, hvor det faglige er det, eleverne samles om, og hvor man lærer af og anerkender hinandens bidrag. For hvis den enkelte elev for eksempel sammen med andre er med til at producere viden, der bliver brugt, får han eller hun mulighed for at føle sig som en værdifuld og betydningsfuld del af fællesskabet, forklarer Jonna Nøttrup.
Hun understreger derfor, at skolen og lærerne i det hele taget skal have denne opmærksomhed igennem hele skoledagen:
- At få dagen skruet sammen, så eleverne får mulighed for at opleve og få et tilhørsforhold både socialt og fagligt.
Lærerens rolle
Det bremser for at se pædagogiske handlemuligheder, hvis man ser på årsagen til fravær og sårbarhed som en egenskab hos den enkelte elev. Og Jonna Nøttrups budskab er derfor, at det er selve skoletrivslen, man skal kigge på. Og her spiller læreren en meget afgørende rolle.
Det er ham eller hende, der skal få eleven til at føle sig velkommen i fællesskabet. Ham eller hende, der tager godt imod eleven og viser, hvor de skal være og sammen med hvem. Ham eller hende, der etablerer genkendelige rammer, ritualer og gentagelser og tilbyder den unge roller og deltagelsesmuligheder, de kan vokse i.
- Læreren skal også være meget tydelig i normerne for, hvordan eleverne skal være sammen og sætte rammerne for, hvad de skal sammen. Og det kræver, at læreren lærer den unge elev at kende og finder det, som eleven kan bidrage med, så læreren ud fra det strategisk kan sætte arbejdsgrupperne sammen.
- Hurdlen er, når FGU-skolerne samtidig har lærings- og progressionsmål, uddannelsesplaner og faglige mål, eleverne skal nå.
Lærerne risikerer at sætte undervisningen og læringsmålene i fokus frem for elevernes læring, siger Jonna Nøttrup. Hun forklarer, at man dermed misser noget motivation og nogle muligheder for at få nogle andre erfaringer med skole og læring, end dem, eleverne har gjort sig i grundskolen ved mere traditionel undervisning.
Fællesskabende undervisning betyder:
Undervisning, hvor det faglige er det, eleverne er sammen om
- at de unges erfaringer og kompetencer sættes i spil
- at de unge er fælles om at producere viden
- at læringen opstår gennem de unges samarbejde
- at undervisningens produkter skaber værdi for andre.
Nemt at gå tilbage til kendt didaktik
Så på spørgsmålet om, hvad status for det inkluderende læringsmiljø er efter fyringsrunder, faldende elevtal, eksamenspres og lignende – og om det er lykkedes at fastholde de didaktiske modsvar, som FGU skulle være – lyder svaret:
- Det er nemt for underviserne at falde tilbage i vanlig gænge – godt hjulpet på vej af, at de skal have flere til eksamen. Men jeg er stadig meget imponeret over det store engagement, lærerne viser på mange FGU-skoler – både i forhold til relationen til eleverne og til at ville udvikle på FGU-skolens og deres egen undervisning.
Et eksempel
Fællesskabende didaktik sker blandt andet ved, at eleverne selv er med til at producere deres viden.
Med en ”Hvem vil være millionær”-quiz skal de for eksempel formulere spørgsmål til faglige begreber og selv give et rigtigt og tre forkerte svar. Dermed bliver de nødt til selv at finde ud af, hvad begrebet betyder for at kunne producere de rigtige og forkerte svar.
Det samme kan man gøre med matematikbegreber eller danskfaglige områder. Og måske kan eleverne efterfølgende afholde en konkurrence på holdet eller sammen med andre hold.
