Uden mad og drikke
Rune Bille, som er ny formand for sektionen af FGU-lærere, er glad for, at der i en ny FGU-aftale præciseres, at et fælles måltid med eleverne er et pædagogisk værktøj. Det er også en af de anbefalinger, FGU-sektionen kom med efter medlemsmøderne med FGU-lærerne landet over i efteråret:
- Vi synes, det er supervigtigt, at det pædagogiske måltid skal være der, bliver til noget og skal være gratis. Udfordringen er, at man har lavet den samme fodfejl, som fra starten med FGU. Dengang satte man ikke betaling med, og det har man heller ikke gjort denne gang. Det var grunden til, at ordningen ikke kom til at fungere alle steder, så jeg tror desværre ikke, det bliver anderledes denne gang, siger han.
I den oprindelige FGU-aftale fremgår det, at frokostmåltidet er et pædagogisk værktøj på FGU. Der blev dog ikke afsat penge til at give eleverne bespisning. Det er der heller ikke i den nye FGU-aftale, som blev vedtaget i november af alle Folketingets partier. Her præciseres det, at det skal være gratis for eleverne, men heller ikke denne gang er der sat penge af til det. Tilskuddet til FGU blev generelt løftet, og det fremgår af aftalen, at institutionerne frit kan prioritere midlerne, hvor der vurderes størst behov lokalt, men at det gratis måltid skal prioriteres.
Fra aftaleteksten:
- * ”Aftalepartierne er (…) enige om, at FGU-institutionerne skal tilbyde et sundt og vederlagsfri frokostmåltid for alle elever. Aftalepartierne opfordrer institutionerne til også at tilbyde eleverne et morgenmåltid”.
- * ”De konkrete udfordringer varierer fra institution til institution, og tilskudsløftet udmøntes derfor som et generelt løft af takster (60 pct.) og grundtilskud pr. institution (40 pct.). Institutionerne kan dermed frit prioritere midlerne, hvor der vurderes størst behov lokalt, herunder investeringer i de fysiske rammer, det inkluderende læringsmiljø og det pædagogiske måltid. I 2024 udmøntes løftet som et særtilskud efter samme fordeling som det varige tilskudsløft”.
Rammen er for lille
Det er fint med denne prioritering, men man skulle bare have sat penge af til frokostordningen, så den ikke var kommet til at koste noget for skolerne, mener Rune Bille: At man i aftalen havde sagt, at de her penge SKAL bruges til frokost.
- På den måde havde man i det mindste tjekket den del af, for den økonomiske ramme til resten af FGU er i forvejen for lille for skolerne.
Det er hensigten med FGU-aftalen, at forskellige tiltag skal få flere elever til at komme på FGU – hvilket alt andet lige vil betyde flere penge. Og det er selvfølgelig fint, mener Rune Bille:
- Men ikke, hvis man i mellemtiden har fået ødelagt måltidsordningen.
En skrabet model
Betalingerne for madordningerne har hidtil været praktiseret vidt forskelligt på FGU-skolerne. På nogle skoler har man prioriteret det gratis måltid før aftalen, på andre betaler eleverne selv. Det har de for eksempel gjort på Rune Billes egen skole, FGU Aarhus i Skejby. Her koster madordningen cirka to millioner kroner for skolen om året, som langt hovedparten af eleverne betaler til. Det har betydet, at der har været økonomi til at lave en god frokost, hvor eleverne kan samles på deres hold med kammerater og lærere.
Men det er penge, der nu skal findes, da det fremover skal være gratis for eleverne at spise der.
- Jeg frygter, at hvis der ikke længere er en økonomi til at lave frokost, bliver det en meget skrabet model. Og hvis det bare bliver en sandwich, eleverne selv skal stå og smøre, virker det ikke efter hensigten, siger Rune Bille.
Et sundt og nærende måltid
På andre FGU-institutioner, for eksempel FGU Syd- og Vestsjælland, har man før aftalen valgt at tilbyde eleverne både gratis frokost og morgenmad. Det er Mai-Brit Crone Hansen, der arbejder på FGU-skolen i Slagelse og er tillidsrepræsentant der, meget glad for:
- Jeg oplever en flok unge mennesker, som er så glade for at få noget mad, og som sætter pris på, at det er veltillavet. Vi har mange gode og positive tilbagemeldinger på, hvad det måltid betyder for dem. Vi har flere elever, som måske ikke får mere at spise den dag – det betyder rigtig meget for dem, siger hun, der mener, at dette måltid i realiteten er en del af det at gå på FGU.
Skolen har valgt at prioritere penge på det før den nye FGU-aftale, hvorfor er det så vigtigt pædagogisk?
- Vi sidder sammen linjevist med vores elever og spiser. Der er samling, vi har meddelelser, og hver dag har et tema, efter vi har spist. Vi inddrager de unge mennesker i de helt almindelige ting på skolen, og så bliver der talt om alt muligt, siger Mai-Brit Crone Hansen.
En temmelig stor gevinst
På FGU Midt Vest, Ringkøbing-Skjern har eleverne hver især hidtil betalt 190 kroner om måneden for frokosten. Men da det nu skal være gratis, må skolen finde pengene på anden måde. Det tror Poul Pedersen, der er tillidsrepræsentant, dog ikke får nogen indflydelse på andre aktiviteter – det er noget, der kan ordnes ved budgetforhandlingerne på skolen, mener han.
- Men for os lærere betyder det, at alle elever nu får mere brændstof til undervisningen. Det ser vi som en temmelig stor gevinst.
For selv om det elevbetalingen kun svarer til 10-12 kroner for et måltid mad, har nogle elever alligevel valgt det fra, da der ikke er ”mange penge at rutte med” i skoleydelsen på FGU, forklarer Poul Pedersen. Og dels betyder maden noget for indlæringen, dels for fællesskabet. For når de nu kan spise gratis, skal de også spise sammen med de andre elever og lærerne i de 20 minutter, der er afsat til det fælles frokostmåltid.
Passer mig fint
- Så nu kommer alle til at indgå i fællesskaberne, pointerer Poul Pedersen, som fortæller, at de øvrige 10 minutter af frokostpausen kan eleverne gå videre til andre eller andet – og lærerne får dermed også mulighed for at tale sammen for sig selv.
- Da jeg arbejdede på produktionsskole, havde vi en noget længere frokostpause, og det var nogle gange meget lang tid. Det her er bedre og passer mig fint, siger Poul Pedersen, der alt i alt er meget tilfreds med FGU-aftalen.
Hos os har det været en prioritering
Gitte Stuhr Carlsson, TR på FGU Lolland Falsters afdeling i Maribo, har også kun lovord til overs for gratis mad, som eleverne har fået her både til morgen og frokost forud for FGU-aftalen. Lærere og elever møder klokken 8, hvor morgenmaden står fremme, og de kan spise sammen en halv time. Frokosten er fra 12-12.30, og det er sat på lærernes arbejdsplan som en fælles pædagogisk aktivitet. Derfor forventer man, at de sidder sammen med eleverne. Eleverne har mødepligt – dog med visse undtagelser for de elever, der har social angst – de kan ikke sidde sammen med 60 andre.
- Men for andre er det en del af det at gå på FGU – at lære at være sammen med andre og være sociale. Så hundrede procent ja! Det bliver brugt som pædagogisk værktøj her, understreger hun.
Et gedigent måltid
Har der tidligere været diskussioner om, om måltidet skulle være en del af skolens budget?
- Hos os har det bare været en prioritering. Men jeg kan godt se, at det kan være et problem, hvis man har haft det som indtægt på skolen, og pludselig skal til at levere mad til eleverne gratis, siger hun, der understreger, at der hos dem dog ikke er tale om ”højtbelagt smørrebrød”. Det kan være kartoffelsuppe eller rugbrødsmadder, hvor rugbrødet så er hjemmebagt.
- Eleverne får et gedigent måltid, og ofte retter, som de ikke opdager er vegetariske. Det er kokke, der laver det, og de har nogle gode idéer til, hvordan de laver billigt, god mad til eleverne, siger hun.
Der kan være dage, hvor Gitte Stuhr Carlsson er ”megatræt” og tænker, at hun gerne ville have haft en pause, erkender hun:
- Men jeg synes, det giver rigtigt meget, at vi spiser med eleverne, så det opvejer det måske.
