OBU-læreren: Der er et før og efter corona
På FGU-skolen i Svebølle går der knap 100 elever. For tiden er 42 registreret ordblinde. Måske er der flere, som Tina Lind endnu ikke har fået fat i, men normalt fanger hun dem, da alle elever kommer forbi hende for at blive screenet i dansk og matematik.
Derfor giver det rigtig god mening at lave ordblindevenlig undervisning som led i det inkluderende læringsmiljø, mener hun, der er uddannet OBU-lærer – det vil sige ordblindelærer.
- Idéen bag er jo god nok, for hvis alle tænker i at gøre det ordblindevenligt, vil den enkelte elev ikke på samme måde føle sig udfordret, siger Tina Lind.
Hun fortæller, at mange af de ordblinde elever kommer med lidt dukket nakke og ikke har ”fede erfaringer” med det at være ordblind.
Flere af dem har ikke fået den nødvendige instruktion i at bruge OBU-redskaber, eller det blev slet ikke opdaget i folkeskolen, at de var ordblinde.
Det inkluderende læringsmiljø…
… er en del af de 15 didaktiske principper for FGU. Det hænger tæt sammen med praksisfællesskaber, ordblindevenlig undervisning med mere. Inklusion betyder her, at den enkelte elev skal opleve sig som en del af det miljø og det fællesskab han/hun befinder sig i – og det omfatter hele skoledagen og gælder både socialt og fagligt.
- Dem har vi en del af. Og jeg ser det som min største opgave at normalisere det at være ordblind. Jeg fortæller eleverne, at halvdelen af de andre har det lige som dem, forklarer Tina Lind.
Hendes funktion er dels at undervise ordblinde på små hold, dels at instruere de andre lærere i at bruge it-værktøjerne til ordblinde, så de er i stand til at undervise ordblindevenligt.
Det gik godt før corona. Alle lærerne på de tre skoler under FGU Nordvestsjælland blev instrueret af deres respektive OBU-lærere ude på skolerne. Men under corona sad lærerne hjemme ved skærme og arbejdede, og meget gik derfor tabt.
Nu kæmper Tina Lind med igen at få den ordblindevenlige undervisning højt på agendaen, for der er hårdt brug for den på FGU, som oveni de ordblinde elever også har mange læsesvage, elever med diagnoser og elever med dansk som andetsprog.
Kagen skal bare bages
For Tina Lind er der ingen tvivl om, at alle lærere gerne vil lære det. Men da de kom tilbage efter corona, var de bagud med mange praksisopgaver, som derfor blev prioriteret. Dertil har der været stor udskiftning af lærerstaben, og der er ikke blevet fulgt op på, at de nye skulle have de samme instruktioner.
- I en travl hverdag kæmper man for at få ting til at hænge sammen og bare få leveret en undervisning. Så tænker man ikke på, at der skal glasur på kagen – den skal bare bages. Der har ikke været uvilje blandt kollegerne, men bare ikke overskud, siger Tina Lind.
Hun har forsøgt at udbyde små temakurser med en slags genopfriskning eller ny viden om skriveskabeloner (se forneden, red.). Men kollegerne meldte ikke rigtig tilbage. Tina Lind tænker, at det kan skyldes, at blandt andre PGU-lærerne måske mente, at den ordblindevenlige undervisning var mere relevant på den almene linje
- De ser det nok mere som en almen ting. Men de har også tekster og manualer, som de skal tænke det skriftlige ind i, siger Tina Lind.
Læsning skal tænkes ind i al undervisning
I folkeskolen har man i flere år arbejdet med at indføre ”læsning i alle fag”. Og Tina Lind ville ønske, at man på FGU på samme måde i højere grad ville tænke læsning ind i al undervisning:
- Det er jo ikke nok at kunne læse fagudtrykkene. Der er meget sprogarbejde, vi skal opdage, som hun siger.
Tina Lind har derfor nu inviteret sig selv til at være med, når fagkollegerne planlægger næste års HOP-forløb (heltidsorienteret praksisundervisning, red.):
- Det ville virkelig give noget, hvis man lavede et diplommodul i ordblindevenlig undervisning, der kunne give ECTS-point. Det ligger som så central en del af FGU’s lovgrundlag, at det burde være obligatorisk for alle, mener Tina Lind.
Lærer Margit Gade har lavet skriveskabeloner til elever med læse- og stavevanskeligheder. De er tilgængelige på nettet
