De fleste år har jeg haft 13 ansæt­tel­ses­breve om året

- For mig har det været totalt usikkert gennem årene. I de første år var det ligesom en hel krimi: Får jeg noget arbejde eller ej i den nye sæson? Nu kunne jeg sige op uden varsel, siger hun, der har haft ”mere end fuldtidsarbejde” gennem de 25 år – 13 yogahold om året, som hun har kørt over de tre sæsoner.

- Så det blev jo til en del ansættelsesbreve per hold. Jeg har næsten haft 13 ansættelsesbreve hvert år. Og når de så udløb, havde jeg ikke sikkerhed for at få arbejde igen.

Vild med yoga

Dorit Grumsen er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har haft godt fast arbejde med regelmæssig løn, løn under sygdom og barsel, pensionsindbetaling med videre. Men da hun lærte yoga at kende, blev hun så begejstret, at hun tog orlov fra sit job for at tage den toårige uddannelse som yogalærer. Og så vendte hun sådan set aldrig tilbage til sit faste arbejde, men blev ansat i folkeoplysningen.

- Så fra at have været i en fast stilling med de goder, der hører med, røg jeg ud i de her elendige arbejdsvilkår. Jeg har ikke fortrudt, men hold da op, hvad jeg dermed sagde nej til af bedre vilkår på mange måder, siger hun.

Dorit har fået dagpenge gennem ferieperioden ét af årene, men der er man forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge jobs. Så hun droppede dagpengene og arbejdede i ferierne i stedet:

- Jeg har arbejdet på fiskerøgeri, restaurant, feriekoloni, og de seneste mange år har vi haft vores eget bed and breakfast her på Fanø, så det har passet virkelig fint. Vi har haft supertravlt med det om sommeren.

Så du har i realiteten ikke haft ferie i de år?

- Nej. Ikke rigtig sommerferie. Vi har jo fulgt skolernes påske-, efterårs- og juleferie, og så har vi puttet lidt ferie i indimellem. Men det har krævet planlægning, siger Dorit Grumsen.

Intet pensionsbidrag som løst ansat

Pensionsopsparing har Dorit Grumsen kun fra sit arbejde som sygeplejerske, og så har hun siden indbetalt et fast beløb selv hver måned. Men siden hun stoppede som sygeplejerske i 1993, har ingen arbejdsgivere spædet til. Det er en af de ting, hun mener, der skal kæmpes for: At der i den timeløn, folkeoplyserne får, er indbygget noget til pensionen, eller at arbejdsgiveren skal betale til den, som på alle andre ansættelsesområder.

- Det er jo fuldstændigt vildt, at vi som nogle af de eneste ikke får, siger hun.

Hun har fået sygedagpenge i de perioder, hun har været syg, men kun fordi hun gennem Uddannelsesforbundet fik at vide, at hun havde ret til det.

- Og så har jeg selv skullet arbejde det ind og tage mine hold i den anden ende. Det har været okay for mig. Sygedagpenge er trods alt noget, men løn under sygdom havde været bedre.

Uden varsel

Har der ikke været nogle af dine arbejdsgivere, der undervejs har stillet spørgsmål ved dine vilkår?

- Nej. Det har jeg aldrig oplevet. Det er jo en nem måde at have folk ansat på, og langt hovedparten af dem, der arbejder på aftenskoler, er deltidsansatte med måske to timer om ugen eller tre weekender om året. Men vi er trods alt en hel del, der har haft fuldtidsjob eller mere end halv tid, siger Dorit Grumsen.

Og det ville på mange måder også være en fordel for arbejdsgivere at sikre ordentlige ansættelsesvilkår. Da Dorit for ti år siden skiftede til et andet oplysningsforbund, trak hun mere end 100 mennesker fra yogaholdene med sig fra sin gamle arbejdsplads, ligesom hun efter sidste personalemøde, hvor to yogahold havde tilmeldt sig, besluttede sig for at stoppe.

Det ringede hun til sin leder og sagde.

- For det har jeg jo også lov til at gøre, når vi kun har en uges opsigelsesvarsel, siger hun.