COVID-19: De små ungdomsskoler er typisk ikke vant til arbejdsskader
Langt over halvdelen af Uddannelsesforbundets medlemmer har haft kolleger med COVID-19, og i knap en tredjedel af tilfældene – 31 procent – er smitten med stor sandsynlighed sket på arbejdet.
Det viser en undersøgelse blandt Uddannelsesforbundets arbejdsmiljørepræsentanter, hvor mere end halvdelen har svaret.
Ni arbejdsmiljørepræsentanter fra ungdomsskoleområdet har deltaget, og de repræsenterer både små, mellemstore og store skoler. 67 procent af dem har oplevet kolleger med COVID-19. Og mens det overvejende flertal har oplevet 0-5 smittede kolleger, har 17 procent oplevet, at mellem 6-10 kolleger har være syge med COVID-19.
I cirka halvdelen af tilfældene menes det at være relateret til arbejdet. Men 67 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne angiver, at ikke alle sager er blevet anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Kun 33 procent har oplevet, at alle sagerne er blevet anmeldt. Ingen af dem angiver, at det skyldes, at ledelsen har været modvillig mod at anmelde – eller at de ansatte har været nervøse ved en anmeldelse.
Misforstået hensyn
Per Nielsen, formand for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, har ikke én, men flere forklaringer på, hvad det kan skyldes, at ikke alle tilfælde bliver anmeldt som arbejdsskade. Hans umiddelbare kommentar er, at det er ”smadderærgerligt”, hvis årsagen er, at arbejdsgiverne ikke melder en formodet arbejdsskade.
- Men skal jeg forsvare mine ledere, har mange ungdomsskoler haft travlt, fordi de har coronaopgaven i kommunen med blandt andet podning i skoleklasser, daginstitutioner og lignende, siger han og forklarer, at den opgave er havnet hos ungdomsskoleinspektørerne.
Og selv om der har været lukket ned for alt anden undervisning i skolerne, har cirka halvdelen af alle ungdomsskolerne stadig haft åben med et undervisningsforløb som for eksempel heltidsundervisning eller specialundervisning på grund af de mange sårbare elever. Derfor har mange blandt både ledere og lærere været mere udsatte end folkeskolelærerne i nedlukningsperioden.
En anden forklaring kan være et lidt misforstået hensyn hos lærerne.
- De har så meget kærlighed til de her særlige elever, de tager sig af, og tænker måske, at der ikke skal være så meget fokus på det – de skal nok klare det. Og da det er små grupper, man underviser i, vil man måske ikke være til ulejlighed, siger Per Nielsen, men understreger, at det ikke er noget, han ved med sikkerhed, men blot tror, og at det ikke er for at forsvare ledere, som ikke anmelder.
Få hændelser
En tredje forklaring kan være, at mange ungdomsskoler er små og derfor ikke så vant til at have eller takle arbejdsskader. En typisk ungdomsskole i provinsen har ikke mange fastansatte, og derfor er der få hændelser, der bliver registreret i arbejdsmiljøsystemet i forhold til for eksempel en større folkeskole.
Så det er lidt ukendt terræn, det her?
- Jeg ved, at mine kolleger generelt er meget efter deres kolleger, afdelingsleder og medarbejdere, fordi der skal være smitteopsporing. Men jeg kan være bange for, at hvis det ikke bliver anmeldt i arbejdsskadesystemet, bliver det måske heller ikke anmeldt i sundhedssystemet. Og det skal det, for vi skal have stoppet hele smittekæden, siger Per Nielsen og tilføjer, at ungdomsskolelederne jo er forpligtet til at anmelde og er formænd for de lokale MED og har ansvaret for det her:
- Men det kan godt være, at vi lige trænger til at få hejst flaget på området. Det er bedre at melde en gang for meget end en for lidt, siger han.
