“Alle skoler skulle have et Gejst-projekt"
"Hun er da virkelig blevet smittet af Gejst", tænker man umiddelbart, når man møder faglærer Signe Bjerggaard Dyrlund fra Hotel- og Restaurantskolen (HRS).
Hun er uddannet kok og professionsbachelor i sundhed og ernæring og har været kokkefaglærer i 15 år, men kom tilbage til sin tidligere arbejdsplads, da hun hørte om skolens Gejst-projekt, og kalder sig selv for en ”enormt nysgerrig madnørd”:
- Gennem Gejst bliver jeg ved med at få ny faglig viden. Og hvis jeg ikke får den, kan jeg selv opsøge den, for den er overalt i huset. Jeg har fundet den faglige stolthed igen, siger hun.
Gejst er et projekt, der nu har kørt på skolen i to år. Det skal inspirere eleverne og styrke deres engagement på uddannelsen. De skal blandt andet motiveres gennem en mere praksisnær undervisning og adgang til specialiserede værksteder med tilgængelige eksperter. Men projektet skal også motivere lærerne.
Mens Signe Bjerggaard Dyrlund absolut ikke er i tvivl om, at Gejst er en gave til hende, er spørgsmålet, hvordan de øvrige lærere tager imod den nye tilgang.
Det er rart ikke at skulle være ekspert i alt
Som medlem af bestyrelsen i den lokale afdeling af Uddannelsesforbundet har Anton Schmidt Feiring en bred føling med faglærergruppen. Derudover har han været faglærer i fem år – både før og under Gejst.
I dag er hans stilling delt i to. I den ene halvdel af arbejdstiden er han gastronomisk udvikler sammen med andre fag- og branchefolk. I den anden er han faglærer for Grundforløb 2 og hovedforløbselever.
- Jeg synes, at kollegerne har været overraskende åbne i forhold til Gejst, siger han.
Hans forklaring er, at det måske kan være rart, at man som faglærer ikke behøver at være ekspert i alt, men kan trække på kolleger, der har den viden, man har brug for.
- For eksempel har andre på skolen skabt viden om hygiejne, som jeg kan bruge i min undervisning. Dermed ved jeg, hvordan jeg på sigt kan lave noget praksisnært om det emne, siger han.
”Før skulle jeg trække læsset alene”
Netop adgangen til den dybe faglige viden er en lettelse og glæde for Signe Bjerggaard Dyrlund. Denne formiddag har hun fulgt sine elever fra den erhvervsfaglige gymnasieuddannelse EUX til Anton Schmidt Feirings undervisning i fermentering for også selv at blive klogere.
- Førhen skulle jeg selv gøre min undervisning praksisnær og være den, der løb forrest og trak læsset. Nu kan jeg få inspiration serveret af kollegerne i Gejst og bagefter gå ned og være fagligt stolt og praksisnær over for mine elever. Det betyder meget, at jeg altid kan trække på andre med stor viden. For eksempel også gartnerne, der plejer vores urtehave, siger hun.
Frivilligt nørderi efter klokken 16
Signe Bjerggaard Dyrlund er også meget begejstret for de kursustilbud, der ligger i Gejst-projektets ’After Hours’. Som navnet antyder, ligger de efter skole og arbejdstid og er ofte gratis. Her kan lærere, elever og folk fra branchen i tidsrummet kl. 16-18 få genopfrisket eller få ny viden om alt fra te og bihonning til vin, øl, chokolade eller østers.
- Der er simpelthen så meget viden, og fordi det kun er et par timer, kan alle være med i en travl hverdag, siger hun og forklarer, at hun ofte bruger tilbuddene til at booste sin faglige viden:
- After Hours-kurserne udvikler mig sindssygt meget som lærer. Og jeg er der kun, fordi jeg har tid og lyst. Jeg synes, at alle skoler skulle have et Gejst-projekt, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig, også uden for den skemalagte undervisning.
Et ekstra plus er, at også eleverne kan få ekstra træning i noget, de kæmper med – for eksempel de små, farverige franske kager, macarons:
- Da jeg underviste eleverne, mislykkedes bagningen for nogle af dem. Så henviste jeg dem til After Hours. Og da de efter kurset viste mig kagerne, de havde bagt, havde de lært det.
Lokalerne er den største barriere
Men der ER forskel på at være Gejst-medarbejder og almindelig faglærer på skolen. Det oplever Anton Schmidt Feiring tydeligt i sit todelte job. Også selvom han oplever, at hans udviklingsarbejde med fermentering smitter positivt af på den øvrige undervisning.
I Gejst har han tid til at planlægge og gøre tingene anderledes. Som faglærer arbejder man ofte i en mere rammesat struktur, hvor der i et udviklingsprojekt er mere skiftende opgaver, og hvor en større del af arbejdstiden går til udvikling.
Men den helt store forskel er lokalerne. Det fermenteringsværksted, som han har fået stillet til rådighed i Gejst, er ideelt til praksisnær undervisning, fordi der er udstyr til at undervise i teori, men også de nødvendige muligheder og materialer til at arbejde praktisk.
Svært at undervise i praksis i teorilokale
Som faglærer skal han booke et køkkenlokale, og det er ikke altid en mulighed. Derfor må de nogle gange nøjes med at tale om stegemetoder og kødfibre i klasselokalet.
- Jeg tror, at de færreste faglærere egentlig har lyst til at undervise i et klasselokale, hvor eleverne ikke har lyst til at være. Jeg synes selv, at hele den der overbevisningsdel i et teorilokale er hårdere, og outputtet er mindre. Så du går ofte frustreret derfra som lærer.
- I mit værksted er jeg mere på, men jeg går oftere gladere hjem, fordi jeg har en fornemmelse af, at eleverne har været med på den rigtige måde. De har typisk valgt en erhvervsuddannelse, fordi de vil lære på en anden, mere praksisnær måde.
Signe Bjerggaard Dyrlund er helt enig. De rette rammer kan understøtte fagligheden:
- Praksisnærhed handler også om, at man får lyst til at træde ind i et lokale. I fermenteringsværkstedet lugter der lidt surt, lidt mærkeligt og lidt spændende af umami – og ikke af gamle madpakker.
Variation må altid være svaret
Kan Gejst så løse de udfordringer med praksisnærhed, som erhvervsuddannelserne har – og som den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse EPX også skal finde sine ben i, når den starter i 2030?
Helt overordnet ja, hvis man spørger Anton Schmidt Feiring. Men:
- Man skal altid huske at variere undervisningen for at ramme flest mulige elever. Der er jo ikke én undervisningstilgang, der virker for alle. Men når det er et praktisk fag, er der en forventning om, at vi er en praktisk skole, siger han.
