Kort fortalt

Kun 17,6 procent af den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2021, forventes at have en erhvervsuddannelse i 2029. Det viser en ny analyse. Men den viser også forskelle på geografien: Mens flere jyske kommuner forventer flere faglærte, må nordsjællændere se langt efter en i 2029.

Næsten 900.000 danskere – eller 18 procent af de 15-89-årige – er digitalt udfordrede. Det vil sige, at de ikke mener, at de er rustet til at bruge nettet eller installere en app. Og udfordringerne stiger med alderen. Tre fjerdedele af gruppen ved for eksempel ikke, hvordan man installerer en app, og 70 procent føler sig kun i ringe grad rustet til at bruge internettet.

Sidste år bød på en stor stigning i hvor mange, der indvandrede for at arbejde. I 2022 kom der nemlig 31.600 personer, hvilket er en stigning på 24 procent i forhold til året før. Hver tredje var fra Ukraine. Andre store grupper var personer fra Rumænien og Polen, som indvandrede med en arbejdstilladelse. Også blandt indiske statsborgere sås i 2022 en stor stigning i indvandring, nemlig 73 procent.

En undersøgelse udført af Epinon for SkillsDenmark viser, at flere overvejer en erhvervsuddannelse i Region Syddanmark, efter DM i Skills i Fredericia. Undersøgelsen måler kendskab og holdning til erhvervsuddannelser i Region Syddanmark før og efter DM i Skills. Før svarede 33 procent af regionens unge mellem 16 og 30 år, at de kunne overveje en erhvervsuddannelsen. Efter DM i Skills steg den andel til 42 procent.

Selvom arbejdsløsheden skraber bunden, er hver fjerde dansker bange for at miste deres job og ikke kunne finde et nyt. Hver tiende er meget utryg. Det viser en ny måling, som TrygFonden har lavet. På trods af at der er mangel på arbejdskraft, angiver hver femte samtidig, at de vil få svært ved at finde et nyt job, selvom de er villige til for eksempel at gå ned i løn eller flytte. Målingen viser også en stor splittelse i arbejdsstyrken, for 38 procent svarer, at de slet ikke er utrygge.

I 2020 lavede man en Trepartsaftale om flere lærepladser, og der blev fastlagt nationale målsætninger for indgåelse af uddannelsesaftaler på grundforløbet. Det ser ud til at have gjort en forskel. I hvert fald er andelen af elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver ved afslutningen af grundforløbets 2. del steget fra 44 procent i 2020 til 65 procent i 2022.

Uddannelsesparathedsvurderinger (UPV) er en ”ommer”, hvis det står arbejdsgruppen, som har set nærmere på emnet. Særligt vurderingen af elevernes personlige og sociale forudsætninger kan påvirke elevernes trivsel og selvopfattelse negativt. Arbejdsgruppens anbefaling er helt at afskaffe vurderingerne. Ministeren vil efter påske forhandle om en erstatning for uddannelsesparathedsvurderingen.

Gladere medarbejdere, bedre work-life-balance samtidig med let forhøjet produktivitet? Det er tilsyneladende resultatet af en fire-dages-arbejdsuge ifølge verdens største studie om effekterne ved en fire-dages-arbejdsuge. 61 virksomheder og omkring 2.900 medarbejdere deltog i forsøget, der varede i seks måneder, og som viste overvejende positive resultater

Det er svært at undervise uden sin stemme – og det slider på den. Derfor har BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration nu lavet et nyt hjemmesidetema, som giver konkret råd og inspiration til, hvordan man kan forebygge problemer med stemmen og fremtidssikre et af de vigtigste arbejdsredskaber, du har som underviser.

”Intet nyt er godt nyt” gælder slet ikke i den elevtrivsels-undersøgelse, som Børne- og Undervisningsministeriet netop har udgivet. Ligesom de foregående otte år scorer erhvervsskolerne nemlig markant lavere på de fysiske rammer end på indikatorer som velbefindende og egen motivation og læringsmiljø, hvor eleverne generelt set ligger højt.

På mange ungdomsuddannelser sidder flere og flere elever med stress, angst eller depression. En foreløbig evaluering af et kursusforløb tyder på, at kurset kan hjælpe unge med at håndtere nogle af deres problemer. EVA har evalueret kurset, og de positive resultater betyder, at kurset nu udrulles fra seks til yderligere 25 skoler.

I tre kommuner har skoletrætte elever i et rammeforsøg kunne gå i en ”erhvervsklasse” i 8. og 9. klasse og blive undervist på både en erhvervsskole og i særlige klaser på den almindelige skole, i det såkaldte ”eud 8/9”. Resultatet efter 100 elever er lovende: Mere skoleglæde og lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Dog advares om, at forløbet ligger for sent.