Kort fortalt

Der mangler viden om, hvordan man finder og hjælper talblinde elever. Derfor har Børne- og undervisningsministeriet sat gang i et projekt hos Epinion og DPU. Første fase viser lovende resultater for en test for talblinde elever. Næste fase, som nu går i gang, skal undersøge, hvordan man bedst kan hjælpe eleverne i undervisningen.

Samtidig ophæves kravet om, at alle elever i folkeskolens 8.-10. klasse skal arbejde med en studievalgsportfolio. Det fremgår af den politiske aftale, at den nye ordning træder i kraft med virkning fra skoleåret 2024/2025.

Selvom uddannelse er gratis i Danmark, er der stadig stor ulighed i forhold til uddannelse – og den stiger. Undersøgelser viser, at det primært er unge med højtuddannede forældre, der tager lange uddannelser. Den større social arv i uddannelse betyder også, at offentlige uddannelsesudgifter i stigende grad går til personer med højtuddannede forældre.

I perioden 2010 til 2022 er der sket en positiv udvikling i andelen af 25-39-årige mænd og kvinder med ikke-vestlig og dansk oprindelse, som har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Særligt er andelen af kvinder med ikke-vestlig oprindelse, som har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, steget. Blandt 16-19-årige er kvinder i højere grad end mænd i gang med en ungdoms- eller videregående uddannelse.

Fire ud af fem vejledere ser forbedringspotentialer i, at de kan blive inddraget mere i undervisningen og i sparring omkring eleverne på erhvervsuddannelser. Det viser en ny kortlægning fra Børne- og Undervisningsministeriet, som har fokus på, hvilken støtte og vejledning erhvervsuddannelserne iværksætter, når de identificerer en ordblind eller læsesvag elev.

Kun 17,6 procent af den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2021, forventes at have en erhvervsuddannelse i 2029. Det viser en ny analyse. Men den viser også forskelle på geografien: Mens flere jyske kommuner forventer flere faglærte, må nordsjællændere se langt efter en i 2029.

Næsten 900.000 danskere – eller 18 procent af de 15-89-årige – er digitalt udfordrede. Det vil sige, at de ikke mener, at de er rustet til at bruge nettet eller installere en app. Og udfordringerne stiger med alderen. Tre fjerdedele af gruppen ved for eksempel ikke, hvordan man installerer en app, og 70 procent føler sig kun i ringe grad rustet til at bruge internettet.

Sidste år bød på en stor stigning i hvor mange, der indvandrede for at arbejde. I 2022 kom der nemlig 31.600 personer, hvilket er en stigning på 24 procent i forhold til året før. Hver tredje var fra Ukraine. Andre store grupper var personer fra Rumænien og Polen, som indvandrede med en arbejdstilladelse. Også blandt indiske statsborgere sås i 2022 en stor stigning i indvandring, nemlig 73 procent.

En undersøgelse udført af Epinon for SkillsDenmark viser, at flere overvejer en erhvervsuddannelse i Region Syddanmark, efter DM i Skills i Fredericia. Undersøgelsen måler kendskab og holdning til erhvervsuddannelser i Region Syddanmark før og efter DM i Skills. Før svarede 33 procent af regionens unge mellem 16 og 30 år, at de kunne overveje en erhvervsuddannelsen. Efter DM i Skills steg den andel til 42 procent.

Selvom arbejdsløsheden skraber bunden, er hver fjerde dansker bange for at miste deres job og ikke kunne finde et nyt. Hver tiende er meget utryg. Det viser en ny måling, som TrygFonden har lavet. På trods af at der er mangel på arbejdskraft, angiver hver femte samtidig, at de vil få svært ved at finde et nyt job, selvom de er villige til for eksempel at gå ned i løn eller flytte. Målingen viser også en stor splittelse i arbejdsstyrken, for 38 procent svarer, at de slet ikke er utrygge.

I 2020 lavede man en Trepartsaftale om flere lærepladser, og der blev fastlagt nationale målsætninger for indgåelse af uddannelsesaftaler på grundforløbet. Det ser ud til at have gjort en forskel. I hvert fald er andelen af elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver ved afslutningen af grundforløbets 2. del steget fra 44 procent i 2020 til 65 procent i 2022.

Uddannelsesparathedsvurderinger (UPV) er en ”ommer”, hvis det står arbejdsgruppen, som har set nærmere på emnet. Særligt vurderingen af elevernes personlige og sociale forudsætninger kan påvirke elevernes trivsel og selvopfattelse negativt. Arbejdsgruppens anbefaling er helt at afskaffe vurderingerne. Ministeren vil efter påske forhandle om en erstatning for uddannelsesparathedsvurderingen.