Vi skal udvikle nye tekster til dansk som andetsprog
Det er mandag formiddag på VUC. Mit hold i dansk som andetsprog læser en ny dansk novelle. Med hovederne tæt sammen og fingerspidserne presset mod nogle linjer sidder to kursister og hvisker om teksten. En mand kaster et fjernt blik ud ad vinduet. Der er en fyr, som grundigt studerer sin mobil. En yngre kvinde går med raske skridt mod døren og signalerer til mig, at hun skal tage et opkald. Flere løfter hovedet og ser afventende på mig.
Jeg tror, vi er klar til at snakke om teksten nu.
AVU-bekendtgørelsen for dansk som andetsprog er omfattende, og en sætning i formålsparagraffen lyder:
”Med udgangspunkt i kursistens viden, ressourcer og erfaringer skal faget bidrage til, at kursisten udvikler dansksproglige forudsætninger for aktiv deltagelse i det danske samfund”.
Men hvor tit tager vi egentlig udgangspunkt i kursisternes erfaringer, når der skal vælges tekster? Og hvad vindes der ved at flette flere historier fra hjemlandene ind i pensum? Det vil jeg gerne fortælle om ud fra egne erfaringer – både som underviser og forfatter.
Dejlige danske noveller
Anja Otterstrøm skriver nogle fantastiske noveller, hvor hun med få penselstrøg maler danske hverdagsproblemer frem. Jeg har oplevet, hvordan danske 6. klasses-elever med ganske lidt støtte kan åbne for en af hendes tekster og se sig selv derinde. Men jeg ved, det bliver hårdt arbejde her og nu med disse andetsprogskursister.
”Kost og logi” handler for eksempel om en RUC-studerende, som smider sin kæreste ud. Nu kan hun gøre noget af alt det, han var imod. Hun har en fest med at svælge i reality-programmer, spise forloren skildpadde ved glasbordet i stuen og zapper væk fra et politisk debatprogram, som ekskæresten plejede at se. Otterstrøm forærer læseren små kulturelle referencer, som vi kan bruge til at sammenstykke et billede af novellens personer.
Næsten magisk realisme
Men mine kursister har tomme øjne, mens jeg prøver at forklare, hvad forloren skildpadde på dåse signalerer. Hvad kan den madret fortælle om kvinden i novellen. Hun er ikke ligefrem storbysmart, vel? En kursist mener, at hun må være rig, fordi hun har råd til dåsemad.
Det gør det ikke lettere, at handlingen i novellen er lidt indviklet. Det er næsten magisk realisme, når kæresten pludselig flytter ind igen og bor hemmeligt bag ved lænestolen. Kun hans rødgrønne skisokker stikker frem.
Kursisterne får meget med sig hjem fra de lektioner, vi sætter af til gennemgangen. Der er mange gode gloser, faste udtryk og hverdagssprog i novellen, som vi kan arbejde med. De bliver også præsenteret for nogle spekulationer om parforhold, som er lyslevende blandt danske kvinder: Vil jeg have ham eller ej?
De lærer noget om dansk kultur. Måske. Hvis de kommer ned mellem linjerne.
Selvfølgelig er der forskel på kursisterne, men for de kursister, som ikke i forvejen er veluddannede, eller som kommer langt fra Europa, bliver resultatet af det hårde arbejde med en dansk novelle meget overfladisk.
Læseglæde eller ej
Problemet er, at læseglæden ofte går fløjten, når der skal arbejdes så hårdt. Og læseglæde hænger sammen med motivation, som virkelig kan sparke læring i gang.
Jeg har spurgt to af mine tidligere kursister fra Eritrea, om de gerne ville læse historier, som handler om deres egen hjemstavn. Også selvom det var beretninger om den hårde virkelighed? Svaret var ja.
Den ene er i lære som tømrer nu, den anden arbejder som gravermedhjælper. De er ikke sådan nogle typer, som sluger den ene bog efter den anden. Jeg interviewede dem sammen med 13 andre eritreere på Sprogcenter Himmerland, da jeg skrev min ungdomsroman, Exit Eritrea. Da bogen kom i 2017, læste de nysgerrigt i den, men opgav, fordi sproget var for svært.
Nu er jeg begyndt at skrive små, letlæselige historier i samme emnekreds.
Den første handler om en ung fyr, som er nødt til at rejse ud og lede efter sin storesøster sammen med sin bedste ven. Hun er forsvundet. Det er ikke unormalt i Eritrea, at unge forsvinder uden et ord, for mange flygter uden at underrette familien. Jo mindre, de ved, jo bedre. Men de to fyre har lige fundet ud af, at hun er i stor fare.
Den anden bog handler om storesøsteren. Vennerne fandt hende, men hun er blevet sendt i en militærlejr, som hun hader. Nu er hun hjemme til barnedåb, men tankerne om flugt kommer hele tiden tilbage.
Jeg sendte historierne til mine tidligere kursister, Berhane og Fissehaye. Allerede dagen efter svarede Fissehaye, at han havde læst de første ti sider. Han syntes, bogen var spændende, og han ville læse resten. Om den anden lille bog skrev Berhane (blandt andet), at han havde lyst til at læse den igen og igen.
Wow, tænkte jeg. Små bøger på let dansk. At de kan udløse sådan en reaktion. Der ligger en hel verden og venter. Og for at svare på mit eget spørgsmål fra tidligere: Det er ikke ofte, der tages udgangspunkt i kursisternes erfaringer, når der skal vælges tekster, for der findes ikke meget, som er let nok at læse for eksempel på basis.
Trædesten til læseglæde
Vi skal simpelthen have udviklet nye tekster til dansk som andetsprog på FGU og VUC. Indholdsmæssigt skal kursisterne kunne spejle sig kulturelt i dem. De skal være et supplement til de autentiske danske tekster. Det er vigtigt at øge læseglæden (for alle svage læsere i øvrigt) ved at finde tekster, læseren kan identificere sig med, for det skaber motivation og mere læring. Folk bliver derved bedre rustet sprogligt til at læse tekster om dansk kultur.
Måske kan vi oversætte noveller fra modtagerlandene. Ikke alle lande har dog en særlig stor produktion af fiktion, der er skrevet ned og udgivet. Det har Syrien, men ikke Eritrea. Der er også allerede forfattere i Danmark fra de typiske flygtningenationer, som er klar til at tage kampen op med fiktion på dansk. Deres arbejde skal gøres lettilgængeligt som letlæsningsbøger. Og så er der den mulighed, at danskere, som kender til de pågældende lande – gerne i samarbejde med herboende flygtninge - udvikler gode historier.
Det er det, jeg er i gang med.
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
Debatindlæg og kronikker kan sendes til blad@uddannelsesforbundet.dk
Læs mere om, hvordan du sender debatindlæg eller kronikker her
