Vi har kæmpet hårdt for den betalte spisepause
Kære Hans, Jeg er – lige som du – hamrende frustreret over, at I ikke fik den betalte spisepause sikret på det tidspunkt, vi havde aftalt.
Vi har – straks det blev klart, at nogle få skoler ikke ville leve op til OK18 – rejst sagen via CFU, som er vores øverste forhandlingsorganisation, når vi sammen med de andre fagforbund forhandler med staten som øverste arbejdsgiver. Det har været et langt forløb, hvor man har afprøvet “den mindelige vej” mellem de centrale parter først på embedsmandsniveau, senere på politisk niveau og efter ønske fra modparten igen på embedsmandsniveau.
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
Debatindlæg og kronikker kan sendes til blad@uddannelsesforbundet.dk.
Læs mere om, hvordan du sender debatindlæg eller kronikker her
CFU har brugt tid på at afsøge løsninger med modparten, fordi det er den måde, man arbejder på i henhold til den danske model, og der er naturligvis kun gået så lang tid, fordi man i CFU faktisk troede, det ville være muligt at lande sagen, og få sikret jer jeres betalte spisepause. Havde CFU ikke troet på en løsning der, var sagen begyndt tidligere.
Da det konstateres, at der ikke er løsningsmuligheder mellem parterne, anlægger CFU sagen. Det er en stor sag, og der er ualmindeligt meget forberedelsesarbejde, der skal laves. Derfor følger endnu en ventetid for jer.
Sagen var ude af vores hænder
Vi var af den klare overbevisning, at vi havde en god sag, men der er altid en procesrisiko, som vi har beskrevet for jer tidligere. Og en dommer ville med stor sandsynlighed været nået frem til samme tidspunkt for, hvornår I kunne få løn i spisepausen. Derfor valgte CFU at indgå forliget. Jeg ved, at det har været forsøgt at få et tidligere ikrafttrædelsestidspunkt igennem, men at det ikke var muligt.
Jeg er rigtig ked af, at du skriver, at Uddannelsesforbundet ikke er åbne og imødekommende overfor medlemmernes ønsker og usikkerheder. Det synes jeg bestemt, vi er. Og vi har kæmpet hårdt for at sikre jer den betalte spisepause, som I med OK18 var stillet i udsigt.
Vi har igennem hele forløbet holdt de berørte foreningsformænd fuldt og helt opdateret, men som du ved, har sagen været ude af vores hænder. Det er og var en CFU-sag, fordi det var en del af CFU-forliget, som dækker alle de statslige fagforbunds medlemmer. Og derfor er det også CFU og ikke Uddannelsesforbundet, der har indgået forliget.
Nogle arbejdsgivere burde skamme sig
Men inden du nu skyder alt for hårdt på CFU, og vi begynder at slås internt på lønmodtagersiden, så vil jeg gøre opmærksom på, at det er de lokale arbejdsgivere, som i første omgang stjal spisepausen fra de ansatte.
Nogle lokale arbejdsgivere har i en årrække hentet en kæmpe besparelse hjem ved at fratage de ansatte den betalte spisepause. Det har de gjort uagtet, at de faktisk har fået det samme taxameter til driften af deres skole som deres mere lovlydige arbejdsgiverkolleger, der troligt har betalt de ansattes spisepause.
Det, synes jeg, de burde skamme sig over, og se at få løst hurtigst muligt i form af en klækkelig efterbetaling til deres ansatte og i form af en hurtigere implementering af forliget end den anviste 1. august.
