Vi gør det rigtige i forhold til hvad vi kan gøre
Uge ét i corona-krisen
Vi troede, at eleverne skulle fortsætte med undervisning her på skolen, fordi de har forskellige udfordringer. Men de skulle også sendes hjem. Så vi blev kastet ud i at finde en løsning med onlineundervisning.
Jeg foreslog højt, at vi brugte programmet Discord til at snakke sammen i. Det er en lidt mere udviklet Skype, hvor man ikke skal ringes op for at blive forbundet, og hvor det er nemmere at hoppe til og fra.
Jeg kender det selv fra fritiden med vennerne, og mange af vores elever bruger det også i forvejen. På den måde er det ikke dem, der skal begynde at tænke i noget nyt, men os voksne, der skal prøve at adapte.
På en måde tror jeg, at det har været en fordel for mig at være så ny. Jeg har ikke rutiner på samme måde som flere af mine kolleger, der har undervist i mange år. Jeg har også en stor fordel som ung, fordi man så automatisk har it i blodet.
Derfor har det været mig, der styrede Discord-delen, og det har da givet noget street cred. Det er meget fedt, og jeg kan godt lide den del.
Så vi sendte et link til Discord ud til alle, så de kunne være klar klokken 10 sidste mandag (mandag i anden hjemsendelsesuge, red.). Men det tog nogle dage at få det hele til at fungere.
Kort om Patrick Kofoed Pedersen
Patrick Kofoed Pedersen er 24 år og underviser i ungdomsskolens heltidsundervisning i Helsingør. Heltidsundervisningen er et tilbud til de mere udfordrede elever om at tage folkeskolens 8., 9. eller 10. klasse på særlige vilkår.
Mandag - uge to
Eleverne er ret smadrede i dag. Jeg kan godt mærke, at der er lidt mindre liv i dem end i sidste uge. Det er svært at sige hvorfor. Om man bare bliver lidt rastløs af det her, eller om det er fordi, jeg har startet et nyt emne op, som måske er lidt indviklet?
Jeg kan bare mærke, at det er sværere at få dem til at svare på mine spørgsmål og være med, og at de har sværere ved at byde ind. Der går også rygter i medierne om, at hjemsendelsen skal fortsætte i længere tid.
Vi har lavet en gruppechat. Eleverne kan se mig, og hvis de putter kamera på, kan jeg også se dem. Men det er der mange af vores elever, der ikke er til, og det er også fair nok. De kan have social angst eller autisme, så vi prøver ikke at presse dem til for meget. Vi er mere bare glade for, at de kommer online og snakker med os. Og det er vigtigt, at de får set vores familiar faces.
Problemet er, at jeg har svært ved at se, om de er med. Det er nemmere at se i skolen, om de er mutte eller har svært ved at forstå tingene. Så det er det, vi overvejer meget nu.
I sidste uge fandt vi ud af, at et par stykker af dem har svært ved at følge med. Og i denne uge har vi været mere obs på de enkelte elever og hopper fra fælleschatten og ringer dem op, hvis de ikke kan følge med. Men det er lidt svært at differentiere undervisningen på den her måde, så jeg er nødt til at få dem til at sende besvarelserne til mig.
Tirsdag
I dag har jeg ikke undervisning. Jeg fungerer stadig som it-nørd, men der er ikke så meget brug for det mere, så jeg har overskud og tid til at planlægge.
Der er mere planlægning ved onlineundervisning. Jeg tænker på i går, og at okay, der er ikke så mange, der er aktive. Jeg synes også, det går lidt langsommere, end jeg havde håbet på, og hvad jeg gerne vil nå inden påskeferien. Så jeg overvejer, hvad jeg kan gøre anderledes.
Jeg hopper lidt rundt på nettet og ser, om der er noget, jeg kan bruge, og som eleverne synes er spændende at lave. Jeg har før brugt nogle hjemmesider i matematik. Og det er mere held end forstand, at jeg har kørt forløb med dem på Matematik Gyldendal. Det har ikke været nede som andre hjemmesider i den her periode.
Onsdag
Vi fandt ud af fra begyndelsen, at vi ikke ville kunne få eleverne til at sidde fra 8.30 til 14.30. Så vi besluttede at køre undervisning fra 10 til 12.30 hver dag. Det har eleverne taget godt imod.
Klokken 9.59 er der ingen elever på Discord, men klokken 10.00 er de der alle sammen! Vi er i teamet blevet overraskede over, hvor godt de har klaret det her og taget det til sig. Mange af eleverne kan jo godt lide struktur, og det er der nu kommet efter de første kaotiske dage.
For nogle elever har det her nærmest været positivt. Vi har ikke set dem i næsten et halvt år på skolen, men med de her opgaver har vi fanget dem på en anden måde. De synes, det er rigtig fedt at kunne sidde derhjemme i trygge rammer og lave noget fagligt i stedet for det face to face-agtige i en klasse.
Andre har det svært med ikke at kunne være sociale eller ude. Vi har en elev, som normalt møder op, men var væk torsdag-fredag i sidste uge og i mandags. Han dyrker meget sport, og det har været for stort et knæk for ham ikke at kunne komme ud og være aktiv. Så han havde lige lukket sig selv inde. Der var vi i snak med moderen og fik fat i en psykolog. Så vi prøver at gøre meget uden at kunne være der.
Torsdag
Vi kolleger er gode til at være aktive over telefonen og computeren. Det positive ved at være online er, at vi hurtigere kan få kontakt til hinanden, end hvis vi skulle løbe frem og tilbage. Vi sidder alle klar til at ringe, skrive eller svare med det samme.
Vi har to møder hver dag: Inden undervisningen, hvor vi taler om, hvad vi for eksempel skal være opmærksomme på, og et efter undervisningen om, hvordan det er gået, og om der er nogle, vi ikke har set i dag. Vi lærere har alle tre-fire kontaktelever, som vi skal være særligt opmærksomme på, og hvor vi har en daglig kontakt til dem og deres forældre.
Jeg bliver nødt til at sige thumbs up til mine kollegaer, hvor den her online undervisningsmåde er helt ny for mange. De har taget det i stiv arm og gjort det rigtig godt.
Vi er alle irriterede over, at vi ikke kan se eller være sammen med eleverne, men alle tager det, som det er, for vi kan jo se, at vi ikke kan gøre noget ved det. Vi er også gode til at rose hinanden og har en god leder, som sidder med i alle vores møder på Discord. Og vi er alle enige om, at det, vi gør, gør en forskel, og at vi gør det rigtige i forhold til, hvad vi kan gøre i den her situation.
