Vejen til næste overenskomst
Maj, juni og august 2020
Uddannelsesforbundets sekretariat udarbejdede forslag til hovedbestyrelsen om forbundets krav til overenskomstforhandlingerne
August og september 2020
Forbundets hovedbestyrelse udarbejdede forslag til endelige krav
September 2020
Kravene blev godkendt af blandt andet tillidsfolk på et repræsentantskabsmøde
- Havde deltagerne på repræsentantskabsmødet stemt imod forslagene, skulle forbundet have startet forfra
- Da deltagerne på repræsentantskabsmødet stemte for forslagene, tager Uddannelsesforbundet sin krav-liste med til de øvrige lærerforbund
September-oktober 2020
Uddannelsesforbundets krav blev koordineret med de øvrige lærerforbunds
- De af Uddannelsesforbundets krav, som de øvrige lærerforbund var enige om, blev koordineret og givet videre til de offentligt ansattes topforhandlere
- De af Uddannelsesforbundets krav, som de øvrige lærerforbund ikke var enige i, kom ikke med til selve forhandlingerne
Oktober-november 2020
Lærerforbundenes krav koordineres med kravene fra de øvrige offentligt ansattes fagforbund
Fra midt i oktober 2020
Parallelt med koordineringen af krav forhandler lærerforbundene med staten om en arbejdstidsaftale for de statsansatte lærere
December 2020
De samlede krav fra alle offentligt ansatte lønmodtagerorganisationer udveksles med kravene fra arbejdsgiverne i henholdsvis kommunerne, regionerne og staten
Januar-marts 2021
Lønmodtagernes topforhandlere forhandler med arbejdsgivernes topforhandlere
Marts 2021
Bliver topforhandlerne enige om en overenskomst, fremlægges forslaget for begge parters bagland
- Hvis både fagforbundenes medlemmer stemmer for forslaget, og staten, regionerne og kommunerne samtidig godkender forslaget, er der landet en ny overenskomst
- Hvis enten fagforbundenes medlemmer stemmer forslaget ned, eller staten, regionerne og kommunerne ikke godkender forslaget, så kan parterne vende tilbage til forhandlingsbordet, eller de kan bede forligsmanden om hjælp
Marts-april 2021
Kan topforhandlerne slet ikke blive enige, kommer forligsmanden ind i billedet for at forsøge at mægle
- Kan parterne indgå et kompromis med forligsmandens hjælp, fremlægges mæglingsforslaget for begge parters bagland
- Hvis både fagforbundenes medlemmer stemmer for mæglingsforslaget, og staten, regionerne og kommunerne samtidig godkender forslaget, er der landet en ny overenskomst
- Forkaster lønmodtagerne mæglingsforslaget, kan de vælge at strejke
- Forkaster arbejdsgiverne mæglingsforslaget, kan de vælge at lockoute deres ansatte
- Løber konflikten over længere tid, uden at der er udsigt til, at parterne kan finde en løsning på egen hånd, kan regeringen gribe ind og vedtage en ny overenskomst
- Selv under en konflikt kan parterne dog stadig forhandle. Og lykkedes det dem at blive enige om et forslag, som begge parter godkender, se er der en ny overenskomst
